Brev:
Kost i vuggestuen

Hej Helen,
Jeg skriver til dig fordi jeg er i tvivl om, om mine to små drenge der netop er startet i vuggestue, får en tilstrækkelig kost dernede.
I øjeblikket har de nogle forholdsvis korte dage dernede, hvor jeg afleverer ved 10-tiden og henter igen 14.30. Men når jeg starter i job d. 1. april kan det ske at de skal have nogle meget lange dage indimellem, og så er jeg altså bange for at de ikke får kalorier, vitaminer og kalk nok i deres kost dernede.
De får varm mad dernede kl. 11 og brød/frugt når de kommer op ca. 14. Der er ikke kød og mælk i deres mad.
Jeg vil prøve at beskrive madplanen for dig:
Mandag: Risengrød lavet på rismælk med smør og sukker på.
Tirsdag: Hjemmebagt "rugbrød" med smør og pålæg. Pålægget kan være grøntsagspaté, humus, figenpålæg eller smøreost.
Onsdag: Pasta med grøntsager. Her er det forskellige slags revede grøntsager der er vendt i pastaen når den er kogt + evt. ost på.
Torsdag: grød, jeg tror det er havregrød (vi har ikke været der endnu da de går til babysvømning torsdag).
Fredag: Pizza med grøntsager og ost.
De får altid vand at drikke til, både til middag og til eftermiddag.
Eftermiddagsmaden består af hjemmebagt brød med smør på og frugtstykker til.
Hvis de skal være der længe laver de grød til dem igen senere på eftermiddagen. De kan også få lidt brød midt på formiddagen hvis de afleveres tidligere. Der serveres ikke morgenmad dernede, men man er velkommen til at give dem en madpakke med.
Jeg har snakket med den ansvarlige om hvorfor de ikke får mælk til maden, og hun siger at man bedre optager kalken fra grøntsagerne og det derfor er vigtigere med dem. Men hvor mange grønne grøntsager skal man spise for at få kalk svarende til et glas mælk? Det hjælper jo ikke noget hvis man skal spise feks. 300g broccoli.
Jeg vil sige at sådan som det er nu, kan jeg hente dem direkte fra spisebordet med mad i hændernde og køre hjem og så er de temmelig sultne ...
... og spiser meget når de får mad igen lidt i 4. Pædagogerne siger at de spiser godt deroppe.
Det skal måske også nævnes at Bastian ikke er særlig tyk. Min egen sundhedsplejerske siger at han er lidt for tynd, da der er 3 kurver mellem hans vægt- og længdekurve. Sidst han blev vejet vejede han 8,250 og målte 75 cm, der var han 10 måneder og en uge ca.
Herhjemme får de grød lavet på fuld modermælkserstatning med en frugt i samt ekstra meget fedtstof, både olie og margarine, hjemmebagt rugbrød med margarine og pålæg (leverposteg/smøreost/makrel osv.), yughurt med frugt og havregryn, samt vores aftensmad, men gerne med lidt ekstra grønsagersmos og fedtstof i. Derudover får de havrefras, oststænger, grøntsagsstave, frugt o.l. at sidde med selv ved siden af. De får altid sødmælk at drikke og yoghurten er også sødmælksyoghurt.
Jeg er bange for at når han er tynd på trods af alle de "ekstra" kalorier jeg får "stoppet" i ham herhjemme med fedtstof, mme, sødmælk osv., at han skal blive alt for tynd når han skal være mere i vuggestuen og dermed får mindre mad herhjemme. Jeg har bedt dem om at putte ekstra fedtstof i hans grød dernede (i form af olie, så det ikke er med så meget mættet fedt, som når de ellers bruger smør), men er bare bange for at det slet ikke er nok. Derudover er jeg bange for at de simpelthen ikke får grøntsager nok i maden og heller ikke kalk nok. Jeg synes mest at de får spist brød med smør, og det er altså ikke alsidigt nok.
Linus er iøvrigt "tyk" nok. Han har flere "elastikker" op af armene og vejede sidst 8,8 kg og målte 73 cm. Jeg er godt klar over at der er forskel på børn, og at Bastian aldrig bliver en lille tyksak. Det gør heller ikke noget, men jeg mener bare heller ikke at han på nogen måder skal være tyndere.
Så jeg håber virkelig, at du kan hjælpe mig med en vurdering af om kosten i vuggestuen vil være tilstrækkelig, for jeg er faktisk ret bekymret.
På forhånd tak.
Grete
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
30. oktober 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Vil ikke sove lur i barnevognen længere
Kære Helen Jeg håber du kan hjælpe os med at finde en måde at gøre vores...
30. oktober 2025 | Udvikling | 12 mdr.
Hej Helen. Jeg har i et langt stykke tid været i tvivl om min søn adskiller...
16. oktober 2025 | Sovevaner | 12 mdr.
Hej Helen Min søn er netop fyldt 1 år, og i den forbindelse havde vi tænkt...
9. oktober 2025 | Sovevaner | 12 mdr.
Hej Helen Vil hører hvad du tænker om min søns lurer og om der skal gøres...
27. september 2025 | Diverse | 12 mdr.
Hej Helen Min søn er startet i dagpleje, vi er en uge inde i 2 uges...
Viden om børn:
Bleudslæt
Bleudslæt ses som rødme på numsen. Det kan være små røde pletter, men det kan også være store røde skjolder på huden. Der kan gå hul og komme sår, hvis det er rigtig slemt.
Bleudslæt opstår ofte, hvis barnet har haft en ble på for længe, der har været for våd af tis eller afføring. Det er syren i urin og afføring, der så ødelægge barnets hud. Børn kan også blive røde i numsen i forbindelse med diarré, hvor man måske ikke når at opdage at barnet har noget i bleen og derfor ikke...
Autostol
Til transport i bil skal barnet sidde i en godkendt autostol. Det lille barn skal helst sidde fastspændt med ryggen mod kørselsretningen.
Autostole skal være godkendt efter ECE (R)-44-03 eller 44-04. Der skal være et E-mærke på stolen, og den lange talrække under eller efter E-mærket skal starte med enten 03 eller 04.
For fastmonterede autostole hedder godkendelsen ECE (R) 44-05.
Autostole med andre mærkninger skal også være E-mærket, for at de er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.





