Svar: At give børn ros

---

Hej igen

Tak for din tilbagemelding. Det lyder som om at I allerede får meget hjælp, at der er fokus på hvordan man kan hjælpe din dreng og at I generelt har fået nogle rigtigt gode retningslinier at arbejde med. Det er dejligt :o)

Det er super godt, det med at sætte ord på, vise at du forstår hvad han vil eller ikke vil - også selvom du så stadig må holde fast i dit nej, fordi reglen er sådan. Det at føle sig forstået og lyttet til er alfa omega for at vi har det godt.

Du kender det også fra dig selv, og jeg plejer her at sammenligne det med en arbejdsplads. Du er utilfreds med noget, du er faktisk ret sur og har egentlig været det længe. Derfor går du til din arbejdgiver og fortæller at du er utilfreds, du er gal osv. Din arbejdsgiver kan reagere på to måder:

1. Fortælle dig at du er urimelig, du kan vel godt forstå at det ikke kan lade sig gøre og nu må du holde op med at være så hysterisk eller

2. Lytte til dig, fortælle dig at han hører hvad du siger, han forstår godt dit ønske, men lige nu er det sådan, at det er nødt til at være som det er, men han vil huske hvad du har sagt og medtænke det til næste gang ...

Der er ingen tvivl om at hvis du blev mødt som eksempel 1, så ville du blive endnu mere ked af det, frustreret, gal. Men blev du mødt som i eksempel 2, hvor du følte at din mening også var vigtig, at du blev lyttet til osv. så ville du blive mere rolig, gladere og faktisk være okay - også selvom det ikke blev, som du gerne ville have det.

Det er rigtig godt, at du nu er blevet opmærksom på at du ikke kun skal rose det din dreng kan og gør, men også skal rose hans adfærd. Det er meget vigtigt. Det handler om at styrke hans selvværd og jeg skal prøve at uddybe det lidt mere.

Selvværd handler om at føle man har værdi. Det handler om at have følelsen "jeg er noget værd, fordi jeg er mig". Ikke fordi jeg er dygtig eller klarer mig godt, men fordi jeg er det menneske, den person jeg er og jeg er vigtig både når jeg klarer mig godt, men også når jeg laver fejl.

Hvis man har et lavt selvværd, så vil det være meget svært at lave fejl, fordi man hele tiden føler, at man skal leve op til noget, at man skal være perfekt - og da ingen af os jo er perfekte, så har vi alle sammen ting, som vi er gode til og ting vi ikke er gode til - og det er faktisk ikke det der tæller. Men for den, der har lavt selvværd, så tror man at det kun er det der tæller, hvis nogen skal kunne lide en.

Når jeg læser din beskrivelse af din dreng, så får jeg fornemmelsen af, at han har svært ved at finde ud af, hvordan han egentlig skal opføre sig, han har svært ved at finde ud af sin egen rolle og ...

---

---

... når man bliver usikker på 'hvem er jeg' og 'hvad forventes der af mig', så kan man meget hurtigt begynde at prøve grænser, netop for at finde ud af ovenstående. Det sker sandsynligvis også fordi så har man en rolle, altså rollen som den irriterende, den der får skæld ud, den de andre ikke gider lege med - hvilket igen naturligvis ikke er befordrende for ens selvværd.

Selvværdet er ikke noget man bare har, det bliver skabt og udviklet i samværdet med, i relation til andre mennesker. Vi får selvværd, når vi føler at vi har værdi for andre, når vi føler at andre holder af os, fordi vi er den vi er. Man skal føle sig tilknyttet, man skal føle sig samhørig med en anden, man skal have en fællesskabsfølelse - det giver selvværd.

Derfor er det enormt vigtigt at man lærer din dreng, hvordan han skal indgå i relation til andre og her er man nødt til at gå foran og vise vejen. Man er nødt til at tage ham i hånden og hjælpe ham til at lege godt med de andre, tale med ham om, hvornår legen er sjov og hvornår de andre ikke synes det er sjovt eller rart at være sammen med ham.

Men når man fortæller barnet at det gør noget forkert, så er det meget vigtigt at man kritiserer barnets handlinger og ikke kritiseret barnet selv. Der er altså forskel på at sige "det var dumt gjort" eller "du er dum". Ligesom der også er forskel på at sige "du svigtede vores aftale" eller "du er ikke til at stole på". Siger man det sidste, så påvirker man selvværdet negativt.

---

---

Så når du skal sætte grænser for din dreng, hvilket du naturligvis skal gøre, fordi han jo skal lære at være sammen med andre på en god måde, så skal du vurdere meget, hvordan du gør det, hvad du rent faktisk siger til ham.

Med hensyn til belønning, så er jeg ikke ubetinget enig i at det er en god idé. Nogle gange virker det og i forhold til tandbørstning osv. kan det være udmærket at lave små aftaler, give små klistermærker som så udløser en eller anden lille gevinst. Men det kan også meget hurtigt komme til at virke som en straf og når man kun er 3½ år, så er det jo svært at lave fælles regler.

Man kan sagtens lave regler der skal følges og aftale, hvad der så sker, hvad konsekvenser det har, hvis man bryder en sådan regel. Det kan være helt fint og så er det en regel, som barnet har været med til at lave. Men det er svært med en dreng på 3½, det er betydeligt lettere i f.eks. 5 års alderen.

Modsat, hvis du oplever at det virker og det fungerer hos jer, så er det jo godt. Der er jo ingen der siger at jeg har de vise ord om alt, det er trods alt dig der kender din dreng bedst :o)

Jeg håber du kan bruge mine tanker videre, rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---