Svar: Sovevane
Kære mor
Det er svært at være 3 år, det er svært at blive og være storebror, det er svært at skulle være renlig, det er svært at starte institution - i det hele taget lyder det som om at det er lidt svært at være din dreng i øjeblikket og det kan I alle naturligvis mærke ... :o)
Lige i forhold til søvnvaner og problematikken omkring at komme i seng til tiden om aftenen - gerne omkring kl. 20, så vil det her, være rigtig godt, hvis du kunne få skruet ned for middagsluren. Når man er 3 år gammel, har man ofte ikke behov for at sove mere end ca 12 timer i døgnet og ofte vil man ikke sove mere end 1 time i løbet af dagen og så en nattesøvn på ca 11 timer.
Som det er hos jer lige nu, så sover din dreng ofte 2-3 timer i løbet af dagen og det er derfor helt naturligt at han ikke kan sove før efter kl. 21 om aftenen - samt at han vågner hyppigt om natten - han er sandsynligvis ikke træt nok til egentlig at sove rigtig godt ...
Prøv derfor om du kan få ham til kun at sove 1 time til middag og se så om ikke det påvirker hans lyst til at sove om aftenen og evnene til at kunne sove mere sammenhængende.
Derudover spiller hans alder og udvikling naturligvis også ind. Det er helt normalt at børn i 3-4 års alderen vågner om natten og har mareridt og derfor søger deres forældre mere. Alternativet til at ligge i din seng eller at du skal lægge dig hos ham, kunne være en madras på gulvet i soveværelset.
Med hensyn til at falde i søvn selv og føle sig tryg ved dette, så synes jeg det lyder som om at din dreng trækker tiden lidt ud om aftenen - hvilket naturligt hænger sammen med at han ikke er træt nok til at sove. Putteseancen skal altså afkortes ved at han bliver puttet ...
... på det rette tidspunkt, når han rent faktisk er klar til at overgive sig til søvnen.
Men, det er her også vigtigt at du sender nogle tydelige signaler om at han skal sove nu og at han roligt kan gå til ro, fordi du passer på ham og fordi der ikke sker noget spændende, det er faktisk temmelig kedeligt at være oppe. Når du bliver siddende sofaen, så sender du nogle signaler om at du bare venter på at han skal sove. Jeg synes du i stedet skal sende nogle signaler om at han skal sove nu, fordi du har noget praktisk arbejde der skal gøres.
Du skal naturligvis starte med at putte ham, læse en bog og være der for ham. Du skal være der 100 pct. så han føler at lige der har han mor for sig selv - det er jeres stund. Men når du så har været det, måske i 15 minutter, så skal du ikke være der mere, så har han fået sin tid, fået din opmærksomhed og du har også andet du skal, end at vente på at han sover.
I stedet for at sidde der, så synes jeg du skal stille dig i nærheden, så du stadig kan tale til ham og så skal du bruge tiden på at lægge tøj sammen og på at gå frem og tilbage med det praktiske formål at lægge tøj på plads i skabet. Du sidder altså ikke og venter på at han skal falde i søvn, men du laver nogle kedeligt praktisk og så kommer du naturligt ind til ham en gang imellem med det rene tøj, som skal lægges på plads. "Jeg skal lige ordne noget tøj, så kommer jeg lige om lidt, lig du bare her imens og slap lidt af".
Håber at ovenstående hjælper videre på vej og med hensyn til natble, så kan det være udmærket, hvis han selv er indstillet på det. Det er stadig bedre at vågne med en tør ble og få den succes, end det er at vågne i en våd seng.
Fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme
Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...
10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år
Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...
6. juli 2026 | Sovevaner | 1 mdr.
Hej igen Helen, Hermed forlængelse af mit tidligere brev ang...
20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
Viden om børn:
Vuggedød - uventet spædbarnsdød
Den egentlige årsag til vuggedød eller pludselig spædbarnsdød kendes ikke. Men man ved, at der er visse faktorer, som har betydning. i 1980erne døde over 100 spædbørn hvert år uventet under søvn og siden 1990erne er antallet faldet drastisk. I dag er det under 10 børn om året i Danmark, der rammes af vuggedød.
Faldet i vuggedød skyldes i høj grad følgende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen:
1. Læg altid barnet til at sove på ryggen. Hvis barnet sover på maven, er...
Kæledyr og børn
I rigtig mange børnefamilier har man en eller anden form for kæledyr, og det er ofte en hund, kat eller et andet kæledyr med pels.
Det kan være rigtig dejligt for børn at vokse op sammen med dyr, og det er lærerigt at skulle hjælpe til med at passe et dyr og sørge for,, at dyret har det godt. At skulle være med til at tage sig af et kæledyr lærer dit barn om ansvar. Det overordnede ansvar for kæledyret er dog dit. Du kan ikke regne med, at dit barn selv kan sørge for et kæledyr,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








