Annonce

Annonce

Svar: Mere om mave- og spiseproblemer


13. marts 2009

Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Det er rigtig fint at du skriver tilbage og jeg skal prøve at uddybe lidt :o)

Når jeg giver forskellige muligheder, angiver forskellige årsager til hvad problemer kan skyldes, så er det ofte fordi jeg ikke kan se barnet og derfor ikke kan vurdere, hvad der lige præcis gør sig gældende hos jer. Netop ved at foreslå og beskrive f.eks. maveinfektion, indtag af væske, se på madindtag og madsammensætning osv. kan du forhåbentlig selv vurdere dig frem til, hvad årsagen kan være hos jer og hvad ændringer der skal til ...

Når jeg ser dit brev i dag, så lyder det ikke som om at din dreng har en maveinfektion, men snarere som om at I skal se lidt på hans indtag af mad. Det lyder som om at din dreng ikke spiser særlig meget brød eller grød og netop disse ting er gode og vigtige for maven. Kostfibre får vi især fra fuldkornsprodukter og det er vigtigt at fuldkornsprodukter udgør mindst halvdelen af de brød og kornprodukter som man spiser. Det betyder ikke at han skal have brød med hele kerner, men det er vigtigt at han får brødtyper lavet med rugmel, grahamsmel, fuldkornshvedemel og havregryn.

Kogte grøntsager og dermed grøntsagsmos er vigtigt både til at give mæthed, men også til at holde maven igang naturligt. Hvis han ikke vil have mos, så må du give ham kogte grøntsager i stykker - enten små hapsere som kogte ærter, majs eller lignende, eller større stykker grøntsager, som broccoli, gulerod, blomkål, bønner eller lignende, som han kan bide af.

Man behøver ikke spise kartoffelmos, han må meget gerne spise kartofler som han kan gnave af - det er helt fint og helt i orden i forhold til at han nu er 11 måneder gammel. Da han lyder til at være glad for kartoffel, så kunne du prøve at give ham kogte kartofler som pålæg på fiberholdigt brød til frokost ...

Du skal naturligvis ikke tvinge din dreng til at spise, men derimod prøve at servere maden indbydende og give ham små valgmuligheder i håb om at der så glider lidt mere varierende ned :o)

Dagsplanen med ...


Annonce

... tidsangivelser kan se således ud:

Morgen 7.30: Havregrød, sødmælk af kop.

Formiddag 9: ½ bolle med smør og ost, ½ banan eller anden frisk frugt eller bær, vand af kop.

Formiddagslur ca kl. 9.30 sover kortvarigt måske 45 minutter

Frokost 11.30-12: Rugbrød med forskelligt pålæg og meget gerne tilbehør af kogte grøntsager, frikadeller, kogte pastaskruer og lignende som han fint kan spise selv. Vand af kop.

Middagslur 13-13.30, sover her 1 times tid max 1½

Eftermiddag 15.30-16: En portion tykmælk, neutral sødmælksyoghurt eller lignende med rugbrødsdrys, revne æbler mv, ½ bolle med smør, frisk frugt i hånden. Vand af kop.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Aften 18: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Han kan spise det samme som I andre, spaghetti med kødsovs, boller i karry, lasagne, fiskefilet, madpandekager, farsbrød, frikadeller (kød eller fisk), koteletter i fad med grøntsager, pangasius filet med tomatsovs og parmesan, laks med pesto og ris eller hvad I nu får. Vand eller sødmælk af kop.

Suppleres med en godnatgrød, så I er sikre på at han ikke går sulten i seng

Puttes til natten ca 19.30-20 med amning eller flaske."

De fleste børn vil omkring 1 års alderen fint kunne nøjes med at sove 2-2½ time i løbet af dagen og vil sove ca 11 timer om natten. DA jeres dreng nogle gange sover mere om dagen end dette og også sover meget sent - nogle gange først kommer op fra middagslur kl. 16.45, så er det helt naturligt at hans nattesøvn bliver kortere og ofte også mere afbrudt.

Jeg håber derfor at ovenstående plan med tidspunkt giver en idé om hvordan det hele kan se lidt mere hensigtsmæssigt ud for alle parter :o) Det er rigtig dejligt, at din dreng er begyndt at spise mere og også spiser mere varieret end tidligere.

Jeg vil tilsidst også lige nævne, at hvis du ikke kan få din dreng til at spise yoghurt, tykmælk og lignende, så kunne du prøve at give ham Bifiform minidråber i en periode. Det er mælkesyrebakterier i flydende form.

Fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.

Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.

Madvaner - 17 mdr.

Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Navn - navngivning

Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.

Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.

Læs mere i Babylex

Vedligeholdelse af barnevogn

Med det danske vejr skal en barnevogn kunne tåle lidt af hvert, men hvis man vil have at den skal kunne holde længe, så er man nødt til at gøre sig nogle tanker om vedligeholdelse og også medtænke at bruge tid på vedligeholdelse.

For eksempel kan kalecherne ikke tåle stærkt sollys, så vognen skal ind i skyggen, hvis man vil undgå, at den falmer. Stellet kan heller ikke tåle salt fra snesjappet og skal derfor skylles af, når man kommer hjem, hvis man vil undgå rust. Og kassen...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Det kan ikke siges for mange gange. Din bog om barnets søvn er helt fantastisk og hver gang jeg læser i den giver den mig ro i stedet for at stresse over at mit barn ikke nødvendigvis sover 16-20 timer i døgnet i en alder af 3 mdr, som man læser mange andre steder.

Hilsen mor til pige på 3 måneder


Annonce