Svar: Astmatisk bronchitis
Hej med dig
Når børn under 3 år bliver forkølede og får kortvarige astmasymptomer, så kalder man det for astmatisk bronkitis. Når det samme sker hos børn, der er ældre end 3 år, så taler man om astma.
Det er sådan, at der godt kan være en sammenhæng mellem allergi og astmatisk bronkitis og ofte vil perioderne med astmatisk bronkitis være hyppige og langvarige, hvis der også er allergi inde over. Det lyder som om at det hos jer kunne være relevant at se på om noget i hverdagen påvirker Sophus, altså påvirker hans luftveje negativt, da han fortsat hoster rigtig meget både dag og nat og da han nu har behov for medicinsk behandling.
Hos små børn med hyppige og langvarige anfald af astmatisk bronkitis vil man også nogle gange bruge diagnosen "børneastma". Det er meget svært at skelne mellem astmatisk bronkitis og astma og jeg nævner naturligvis ikke astma for at gøre dig unødigt bekymret, men jeg nævner det fordi jeg synes det er vigtigt for jer at vide, at jeres dreng måske har børneastma og derfor er det helt relevant at medtænke om der kunne være noget allergi inde over. I princippet betyder det ikke så meget om man kalder det for det ene eller det andet, da behandlingen umiddelbart er den samme:o)
Symptomer på astma er en hvæsende eller pibende lyd når barnet trækker vejret, derudover vil barnet hoste ofte - også meget om natten og barnet vil generelt have en lidt besværet vejrtrækning. Barnet vil ofte også hurtigt få mange forkølelser og det udvikler sig ofte til hyppige lungebetændelser. Børn med astma vil også ofte være lidt mere stille, simpelthen fordi de ikke har energi til at spæne rundt som andre, de har ikke luft til samme energiniveau. Symptomerne vil ofte være meget svingene. I nogle perioder har barnet det rigtig godt, i andre perioder har barnet det svært.
Der er ingen tvivl om at Sophus har følsomme luftveje og det betyder at han vil reagere let på luftvejsirriterende stoffer. Det kan f.eks. være tobaksrøg eller blomsterstøv - f.eks. liljer kan være meget generende for ham og nogle børn reagerer også hvis man tænder mange stearinlys - det skal I medtænke netop på denne årstid, hvor vi tit har levende lys indendøre - så overvej jeres brug af lys. Det samme gælder brug af pejs, brændeovne osv. Det kan genere luftvejene.
Derudover skal du medtænke kold og fugtig luft. Det er hårdt for hans luftveje at skulle trække kold og fugtig luft ned i lungerne, varme det op og sende ...
... det ud i kroppen. Hans kredsløb vil naturligt have svært ved at klare dette og derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen også at børn med astmatisk bronkitis ikke sover ude i koldt, tåget vejr.
Du skal også være opmærksom på parfume og det vil her være rigtig godt at du vasker alt tøj i Neutral, Minirisk og lignende produkter, som er fri for parfume og andre unødvendige tilsætningsstoffer.
Rengøring er rigtig vigtigt, da støv også påvirker hans luftveje og det er vigtigt også at forebygge f.eks. husstøvmideallergi.
Sundhedstyrelsens anbefalinger lyder:
- Luft godt ud 2-3 gange dagligt
- Slå dynerne til side og lad sengen køle af, når I er stået op
- Undgå mange polstrede møbler og tykke gulvtæpper i soverum
- Vask sengelinned 2 gange om måneden ved 60 grader
- Vask dyne, pude, rullemadras 4-6 gange årligt
- Gør almindeligt grundigt rent
Brug også miljøvenlige rengøringsmidler, køb produkter som er svane eller blomstermærkede.
Og så er det rigtig vigtigt at han så vidt muligt ikke udsættes for infektioner og det er jo svært, når man går i vuggestue og udsættes for forkølede og snottede børn hver dag. Heldigvis går vi nu den lysere tid i møde og det burde hjælpe på antallet af infektioner i institutionen. Det er dog vigtigt at man generelt i institution og hjemme, er meget opmærksom på hygiejnen, at man sørger for at vaske hænder både på sig selv og på barnet (børnene) efter bleskift, i forbindelse med mad, pudsning af næse osv.
Hvis I har husdyr (pelsdyr) eller ryger, så skal I virkelig tage dette op til revision ...
Man kan godt have astma uden at have allergi, men hvis der er allergi inde over, så er det vigtigt at vide, hvad det er man skal undgå, da disse ting kan forværre ens astmasymptomer. Jeg synes derfor I skal tale med lægen om, hvorvidt man må mistænke dette og hvorvidt det vil være relevant at tage forskellige prøver, for at se om der er noget jeres dreng ikke kan tåle. I kan også bede om at få en henvisning til børneafdelingen eller en speciallæge i allergi, for at få den bedste behandling og vurdering af jeres dreng.
Du kan blandt andet se Dansk Pædiatrisk Astma Center - COPSAC, eller hos DBAC - Dansk BørneAstma Center, som du finder i min linksamling.
Vedrørende medicinsk behandling og vurdering af dette, så er lægen bedst til at rådgive jer her:o)
Håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke og god bedring.
Rigtig god weekend.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Viden om børn:
Taktilsansen
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...
Øjne og syn hos baby
Nyfødtes øjne er tit hævede og sammenklistrede. Det er helt normalt. Er der vedblivende pus i øjenkrogen, har barnet sandsynligvis en øjenbetændelse og bør ses af lægen.
Helt små børn kan se i en afstand af ca. 30 cm. Det er den afstand, der er mellem moderens bryst og ansigt, når hun sidder og ammer. En nyfødt baby har svært ved at se, og verden virker meget utydelig og sløret. Men så snart den lille kommer til verden, begynder synet at udvikle sig.
Dit barn har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.
Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!
Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.
Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!
De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.
Familien S






