Svar: Skubberi, rive i hår uden vi ser det
Hej med jer
Jeg kan godt se, at I allerede har læst flere af mine svar omkring emnet 'når børn slår og skubber' og derfor er der naturligvis risiko for at jeg her kommer til at gentage mig selv. Jeg vil dog naturligvis forsøge at give mit bud på hvad der sker hos jer.
Når børn slår og skubber fra sig, river i hår eller lignende, så er det ofte fordi de manger ord. Det er naturligt at børn reagerer fysisk, når de ikke har ord til at sige verbalt fra, når noget går dem imod eller føles svært. Hun reagerer på den måde også fysisk, hvis hun nogle gange får et nej, som hun næsten ikke kan bære, - nogle børn kaster sig i gulvet, sparker til tingene, skriger højt osv. Alt sammen udtryk for at de ikke har de ord, der skal til for at beskrive deres følelser.
Barnet kan sagtens være alderssvarende eller rigtig godt med sprogligt, det er stadig svært at sætte ord på følelser som "jeg føler mig overset", "jeg er usikker på om jeg har en plads i dit hjerte", "jeg føler at jeg altid bliver valgt til sidst, andre kommer før mig" osv. Selv voksne mennesker kan have svært ved at fortælle om deres følelser.
At slå, skubbe, rive i hår, bide osv. kan ske af mange årsager og nogle af dem kan f.eks. være:
- vrede der løber af med barnet. Det kan være netop opstået vrede eller opsparet vrede på grund af gentagende frustrationer, som barnet til sidst ikke kan kontrollere.
- Det kan være forsvar, situationer, hvor barnet føler sig trængt op i en krop, hvor barnet oplever en form for angst "jeg kan ikke komme væk fra det her"
- Det kan se som reaktion på at der ikke bliver lyttet, at man ikke har opmærksomheden på barnet, at man ikke ser, ikke hører, ikke lytter - derfor må barnet gøre opmærksom på sig selv på denne måde
- Det kan være det eneste der virker
- Det kan være en erfaring som barnet har med sig, at voksne f.eks. river barnet væk ved at tage det i armen, at voksne giver små 'rap over fingrene' når de siger nej, at voksne bider barnet for at lære barnet at de ikke må bide, det gør ondt.
- Det kan også være imitation af andre børn. Børn lærer af hinanden og efterligner hinanden.
- Det kan være fuldstændig impulsivt, som komme ud af den blå luft, hvor ingen kan forklare hvorfor
- Det kan være kommet så langt at barnet lever op til rollen som den der skubber eller bider. Barnets adfærd bliver forstærket af forventninger og gentagende irettesættelser.
Hos jer, er der sandsynligvis tale om at flere ting spiller ind, at hun gør det i forskellige situationer, af forskellig årsag.
Nogle gange er det fordi hun mangler ord, hun bliver sur og ked af det, hvis nogen leger med legetøj, som hun ville have. Nogle gange er det vrede, der er måske et barn som irriterer hende, deres kemi passer ikke sammen. Nogle gange er det fordi hun føler sig trængt op i en krog, nogle gange sker det fuldstændig impulsivt. Måske fordi hun også forsøger at lære, hvad det gør ved andre. Et eller andet sted er det jo lidt fascinerende at hive sutten ud af munden på et barn og så studere barnet, ...
... se hvad der sker - ansigtet der ændrer sig, tårerne der begynder at løbe, lyden det fremkalder. Der er jo utroligt meget læring og undersøgelse i denne handling og nogle gange gør hun sådan simpelthen for at lære.
Børn skal lære at være sociale, lære hvordan man er sammen med andre mennesker, andre børn. Man lærer at være social på mange måder. Hun kan ret hurtigt lære, hvordan man spørger om man må være med i en leg, hvordan man siger nej eller hvordan man spørger om noget på en pæn måde "be om" osv. Men det der er svært at lære, er det der handler om følelser. Altså hvordan påvirker min måde at være på, de andre,- hvornår bliver jeg ked af det, hvornår bliver andre kede af det - Bliver vi kede af det samme eller er der forskellige ting, som gør os kede af det osv.
Det er ikke noget børn lærer fra den ene dag til den anden og helt op i skolealderen er det noget man taler med børn om. Hvordan ser man på andre om de er kede af det, vrede, overraskede, sure, har det sjovt osv. altså lære at tyde andre, læse deres signaler. Og det er det jeres datter skal igang med at lære nu. Hun skal se, hvad det at rive og skubbe til andre gør ved dem. Hun skal lære at se, hvordan de bliver ked af det, hun skal lære hvordan det føles, når de så ikke gider lege med hende osv. Det er hårdt, men det er vigtig læring og I skal hjælpe hende på vej.
Det er rigtig godt at pædagogerne er inde over og forsøger at finde grupper af børn, som hun kan lege med og fungerer med. Det er også rigtig godt, at de fjerner hende fra legen, når hun mister selvbeherskelsen og forløber sig - ligesom de naturligvis også skal tale med hende om, hvad det gør ved de andre. At de bliver kede af det, ikke synes det er rart, ikke vil lege med hende osv. når hun gør sådan. Samtidig med at de jo så også skal fortælle jeres datter, hvad hun skal gøre i stedet for, at det vigtigt at hun f.eks. henter eller kalder på en voksen.
Jeres datter ved jo et eller andet sted godt, at hun ikke må slå eller skubbe eller rive nogen i håret, men hun kan ikke styre det, hun kan ikke lade være. Jeg tænker at det nogle gange er vigtigt, at stoppe hende inden det kommer så langt. Altså ikke først reagerer når hun gør det, men forsøge at forhindre at situationen overhovedet opstår.
Jeg tænker også at man skal huske på at søger hun opmærksomhed, så er hun sikker på at denne opførsel virker. Når hun skubber, river i hår osv. så får hun opmærksomhed både fra det barn, som det går ud over og fra de voksne som griber ind. Hvis man gerne vil ses, mærkes, lyttes til, så virker det altså at være fysisk udadreagerende.
Det er derfor også vigtigt at I hjælper jeres datter med at bruge sig selv fysisk, hun skal tumles med, brydekampe, kildeture, hun skal svinges op i luften, slå koldbøtter osv. Jo vildere, jo mere kropsligt jo bedre. Jo mere hun kan mærke sig selv og mærke jer, jo mindre nødvendigt bliver det at hive og slå på andre for at få opmærksomhed og for at mærke sig selv :o)
Jeg håber at I hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
14. oktober 2026 | Opdragelse | 4 år
Kære Helen Min mand og jeg har brug for råd og vejledning. Vores fire-årige...
6. oktober 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Afviser far og håndtering af temperament
Kære Helen Jeg har et spørgsmål angående vores datter, som lige er fyldt 18...
3. oktober 2026 | Opdragelse | 1 mdr.
Hej Helen Jeg vil høre dine tanker omkring at ligge selv som lille barn....
9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.
Selvstændighedsfase og børnehaveopstart
Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...
13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.
Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...
Viden om børn:
Episiotomi - Epis
Episiotomi eller Epis er, når kvinder under en fødsel klippes i mellemkødet. Man klipper i det stykke, der er mellem skeden og endetarmsåbningen, og man gør det, for at barnet bedre kan komme ud.
Der findes to typer af Episiotomi:
1. Man kan klippe lodret ned fra skedeåbningen til endetarmen. Dette klip heler ofte let op, men det anvendes ikke så meget mere, da der er risiko for, at klippet udvider sig og bliver længere, når barnets hoved passerer forbi - og derved...
Vælling
Vælling er en tilskudsblanding, og det minder i sammensætning om en tynd grød. Tilskudsblading adskiller sig fra modermælkserstatning ved at have et højere indhold af protein og visse mineraler. I følge sundhedsstyrelsen er der ikke grund til at give barnet tilskudsblanding fremfor modermælkserstatning. Og børn der bliver ammet har heller ikke ernæringsmæssigt brug for at få vælling.
Vælling kan tidligst gives til barnet fra 6 mdr.´s alderen, og det anbefales, at man ikke giver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Når man læser din brevkasse får man indtryk af at mødre har lettere ved at betro sig til dig via brevkassen, samt at du ligesom kan noget i forhold til at "ramme" plet i forhold til, hvad det er folk har behov for.
For mit vedkommende har dine svar kunne give mig noget andet og mere værdifuldt i forhold til min rolle som mor som mine egne sundhedsplejersker (jeg har haft en 4 - 5 stykker) ikke har kunne give mig.
Tak fra en taknemmelig mor











