Annonce

Annonce

Brev:

Ammestop - er jeg en ond mor?


6. marts 2009

Kategori:
Alder:
13 mdr.

Ammestop - er jeg en ond mor?

Kære Helen

Jeg skriver til dig, nu hvor vores dreng Jonathan er blevet 13.5 måned. Sikke et år, med både skønne og hårde tider.

Overordnet går det rigtig fint med Jonathan, han er begyndt i vuggestue, og er der en glad og nysgerrig dreng. Han har selvfølgelig været syg et par gange, men sådan er det vist bare, når man starter i vuggestuen. Det sværeste ved den nye hverdag har været at finde en ny rytme, som gør eftermiddage og aftener hyggelige. Det arbejder vi på, således at Jonathan kan være frisk og hyggelig, når vi alle er hjemme, og ikke mindst frisk nok til at kunne spise aftensmad, inden det er sovetid omkring kl. 19.00.

Nu til mit spørgsmål: Jonathan har altid været meget meget glad for at amme hos mig. Det har foregået fuldstændig problemfrit. Han spiser hurtigt og effektivt, og nyder roen og trygheden i min favn, kan jeg mærke. Men jeg synes også, han nu er så stor, at amningen må minimeres. Derfor har jeg i løbet af de sidste måneder forsøgt at trappe ned, således at vi optimalt kunne nøjes med en tidlig morgenafmning, og så en mere ved aften-sove tid. Det er dog ikke lykkes mig endnu, at holde amningen på 2 gange i døgnet, da Jonathan så sikkert som ammen i kirken vågner 1 eller 2 gange i løbet af natten, og græder dybt ulykkeligt, indtil jeg efter ca en halv time giver op af træthed, og giver ham lov at amme. Det virker så effektivt, at jeg efter blot 1 minut eller så kan lægge en helt rolig og søvnig dreng tilbage i sengen, og han sover smukt videre.

Jeg har nu erkendt, at der vist ikke i Jonathans verden findes dén mulighed at trappe gradvist ned mod 0 amning, og jeg har derfor taget beslutningen at gennemføre en såkaldt kold tyrker, dvs. fuldt ammestop. Det begyndte vi ...


Annonce

... med tirsdag den 4. marts, dvs vi har gjort det 3 døgn nu.

Det går fint med at undvære aften-amningen, selv om det tager noget længere tid at falde i søvn. Men natten er virkelig en udfordring: Tre nætter i træk er Jonathan vågnet ved sædvanlig tid, omkring kl 3, og så har vi ellers en fuld time eller mere, hvor han dybt ulykkeligt græder og brokker sig. Helt sikkert fordi han vil ammes. Min mand og jeg skiftes til at gå ind til ham, berolige ham, stryge ham over håret, putte dynen op om ham, synge lidt, osv, men det er som om at vores tilstedeværelse blot provokerer ham yderligere. Han VIL bare ammes, og han kæmper godt for det, den lille fyr. Jonathan har aldrig villet have flaske, og en kop med mælk/vand midt om natten vil han slet ikke røre ved. Midt i al gråden holder jeg dog fast på min beslutning – stop med amning. Efter en stor time kollabser Jonathan jo af træthed, og hikstende falder han i søvn igen.

Mit spørgsmål går på, om denne taktik er helt forkert? Skader vi vores lille dreng ved på denne måde brutalt at tage amningen fra ham, som han elsker så højt? Særligt min mand kan næsten ikke bære Jonathans natte-gråd og siger at det jo er et spørgsmål om, at Jonathan ikke længere føler sig tryg. Jeg vil ikke være den onde mor, men føler bare dybt i mig, at dette er den eneste måde.

Jeg håber selvfølgelig, i løbet af en uges tid, at opleve Jonathan sove igennem om natten, eller i hvert fald være mindre svær at få til at falde til ro igen. Og vi gør jo alt for, at Jonathan skal føle sig elsket og tryg (vi leger, kærtegner, kysser, nusser osv), selv om amningen nu tages væk.
Jeg vil i virkeligheden nok bare, at du kan bekræfte mig i, at vi er på rette vej?

Mange hilsener fra Lene

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Din guide til sund babyhud fra top til tå

Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

22. oktober 2026 | Sovevaner | 12 mdr.

Græder forfærdeligt hver morgen efter ammestop

Kære Helen Vi har nu udfaset amning helt, også den om morgenen. Det er ca...

Læs hele brevet og Helens svar


1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.

Ammenedtrapning - 4

Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...

Læs hele brevet og Helens svar


19. september 2026 | Amning | 11 mdr.

Ammenedtrapning 3

Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.

Morgenamning forstyrrer søvnen

Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....

Læs hele brevet og Helens svar


18. februar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.

Dagsrutine til 1 årig

Kære Helen. Vi har været hjulpet af svar fra andres breve før og nu er det...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Pethidin ved fødsel

Pethidin er et morfinlignende stof, som især blev brugt ved fødsler førhen i tiden. I dag vil man ofte vælge at tilbyde den fødende en epiduralblokade i stede, hvis hun har voldsomme smerter. I særlige tilfælde kan man dog stadig vælge at give pethidin til fødende. Det gives som injektion, og virkningen indtræder efter ca ½ time.

Der er en del bivirkninger forbundet med at give pethidiin, blandt andet kan det nedsætte ve-aktiviteten, give den gravide kvalme og gøre hende svimmel...

Læs mere i Babylex

Sutteflaske

For børn der ikke ammes er det vigtigt at man køber en ordentlig sutteflaske. Flasken skal passe til barnet og barnets evne til at sutte.

Det anbefales at man lader barnet "arbejde lidt for føden". Det vil sige at hullet i sutten ikke skal være for stort. Det at barnet skal bruge kræfter på at sutte er vigtigt for kæbernes og tændernes udvikling. Desuden er der en risiko for at barnet kan få ondt i maven, hvis det får maden for hurtigt.

Sutteflaske-sutterne findes...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine meget brugbare råd og ikke mindst for din omsorgsfulde respekt for børnene.

Tak fra Pernille
Sophus´ mor


Annonce