Svar: Mad på tur, frysning mv.
Kære glade mor
Grød og grøntsagsmos kan holde sig et døgn i køleskab og du kan derfor godt lave en større portion, som du deler i to, så den ene halvdel gives den ene dag og anden halvdel gives næste dag.
Grød kan ikke fryses, det bliver til en klæg masse. Men grøntsagsmos kan godt fryses, så man har til længere tid. Det kan være praktisk at gøre, netop fordi de mindste børn ikke spiser særligt store mængder af gangen og det er begrænset hvor lidt man kan lave i en gryde.
Jeg plejer at anbefale at man laver en ren grøntsagsmos og fryser ned og først ved tilberedningen tilsætter fedtstof og mælk (mme). Det anbefales derudover at grøntsagsmos optøes direkte i gryden.
Når jeres dreng begynder med lidt kogt kød og fisk i grøntsagsmosen, så kan man lave f.eks. små kødboller, som man fryser ned. Det er her vigtigt at kød og fisk optøes i køleskab eller i koldt vand. Optøning i varmt vand frarådes på grund af bakterievækst.
Frugtmos kan også fryses ned. Det kan holde sig i køleskabet et par dage. Frugtmos der har været frosset optøes direkte fra fryser i gryde, herved bevares smag og vitaminer bedst.
Spædbarnemad der fryses ned kan holde sig ca 1 måned i fryseren, når temperaturen er på -18 grader. Mad der har været frosset må aldrig fryses igen, men skal kasseres hvis den har været optøet.
Mange familier bruger isterningebakker til at komme spædbarnemad i, fordi det er praktisk at tage det antal terner op, som man mener barnet kan spise. Hvis I vælger at fryse i isterningebakker, så skal I naturligvis sikre jer at bakken er skoldet og ren og den skal også kommes i en frostpose, så maden ligger beskyttet.
Man kan også fryse ned i små bøtter. Man kan købe specielle bøtter netop til formålet - de står ofte på hylderne med sutteflasker i de større babyudstyrsforretninger.
I kan også købe færdiglavet babymad. Det er praktisk, let at lave i meget små mængder og kan også holde sig på samme måde som hjemmelavet mad og ellers står det på glassene, hvad holdbarheden er :o)
Man kan købe små køletasker og i nogle pusletasker der er også indsyet et rum, der kan fungere lidt som et kølerum. Hvis man transporterer hjemmelavet grød eller mos, bør det transporteres koldt, altså i en form for køletaske med ...
... køleelement og kan så holde sig kortvarigt. Skal man af sted over længere tid, vil det være bedre at medbringe færdiglavet børnemad på glas. Det er varmebehandlet og der sker ikke noget ved at transportere det, det kan også serveres ved stuetemperatur. Vær opmærksom på at man også kan købe grød på brikker, som kan bruges, hvis man skal på tur og gerne vil give sit barn grød.
På tur kan det også anbefales at man medbringer mme i brik, det kan lægges under dynen, så det er kropstemperatur, når barnet skal have mælk af flasken.
Hvis fuldkornsrismelen er uden gluten, så burde der ikke være problemer med at tilbyde det før 6 måneders alderen. Det eneste skulle være konsistensen, som måske er lidt sværere for et barn at kapere i forhold til en almindelig risgrød.
Omkring mme så siger man generelt, at hvis barnet trives godt med type 1, så behøver man ikke skifte til type 2. Med hensyn til allomin, så er det dog sådan, at Allomin 2 nu igen er en fuldgyldig modermælkserstatning og ikke en tilskudsblanding og man kan derfor uden problemer skifte til Allomin 2, hvis man har behov for det. Nogle børn reagerer dog på det ekstra jerntilskud, de kan få lidt ondt i maven eller fravælger mælken fordi den smager lidt anderledes netop på grund af det højere jernindhold ...
Fordelen ved at skifte er normalt, at type 2 kan være lettere at bruge i madlavning, pulveret opløses lettere og kan også opløses i koldt vand. Allomin 2 kan derfor være et praktisk valg i hverdagen og den kan bruge som alternativ til sødmælk fra 6 måneders alderen.
Men, du behøver altså ikke skifte, hvis du synes din dreng trives rigtig godt med Allomin 1, så må du gerne bibeholde den.
Du bør ikke give ham mme ved stuetemperatur af flaske, han bør få 37 grader varm mælk præcis som hvis han blev ammet. Den lune mælk kommer via flasken i større mængder og det er lettere for ham at optage næringen fra maden, hvis temperaturen er rigtig, det er bedre for hans mave.
Du kan dog godt tilbyde ham lidt køligere vand af kop sammen med skemaden, ligesom han også af kop kan få lidt køligere modermælkserserstatning en gang imellem. Her er der tale om små slurke og det er fint til tilvænning.
Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME
Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...
5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...
Viden om børn:
Vuggedød - uventet spædbarnsdød
Den egentlige årsag til vuggedød eller pludselig spædbarnsdød kendes ikke. Men man ved, at der er visse faktorer, som har betydning. i 1980erne døde over 100 spædbørn hvert år uventet under søvn og siden 1990erne er antallet faldet drastisk. I dag er det under 10 børn om året i Danmark, der rammes af vuggedød.
Faldet i vuggedød skyldes i høj grad følgende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen:
1. Læg altid barnet til at sove på ryggen. Hvis barnet sover på maven, er...
Mekonium - den første afføring
Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.
Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!









