Svar: Aftensmad - 20 mdr.
Hej med dig
Det er, som du skriver, helt naturligt at børn i dine børns alder, vil spise selv, lukker munden sammen, skubber skeen eller tallerkenen væk og i det hele taget spiser langt mere selektivt end tidligere. Det er et udtryk for selvstændighed og egen vilje og det skal man naturligvis respektere.
Børn på 1½-2 år vokser ikke helt så hurtigt som tidligere, de oplever samtidig rigtig meget i løbet af dagen, de får enormt mange stimuli og bruger sig selv motorisk og mentalt rigtig meget. Det betyder også at børn i denne alder ofte er meget trætte om aftenen og har svært ved at overskue og koncentrere sig om det at spise.
Derfor er det vigtigt at man hjælper dem med at gøre aftensmaden overskuelig og det er her ofte en god idé at give barnet en tallerken som er inddelt i rum. På den måde kan der ligge lidt rugbrød i det ene rum, lidt pasta i det andet, frikadeller i det tredie, grøntsager i det fjerde osv. Hvad I nu får. Det er på samme måde også en god idé at give barnet noget som man ved normalt glider ned - f.eks. altid ligge lidt rugbrød i det ene rum, hvis I ved at det er noget børnene normalt gerne vil spise lidt af.
Det er altså ikke et spørgsmål om at du skal lave specielle retter til dem, men derimod om at du skal servere den mad I andre får tydeligt adskilt og i meget små mængder af gangen, så de bedre kan overskue måltidet.
Derudover er det ofte en god idé at give børnene lidt 'før aftensmad'. Tit er børn i denne alder rigtigt sultne 16.30-17 og stiller man lidt grøntsager frem, så glider de ofte lettere ned der end de gør kl. 18. Derfor er det vigtigt at udnytte dette tidspunkt til noget af det, som de normalt ikke spiser så meget af og har de så spist lidt grøntsager der, så behøver man ikke bekymre sig om hvad der glider ned af grønt til aftensmaden.
Det kan også være en god idé at se på deres indtag over flere dage, fordi det giver et noget mere varieret indtryk af hvad de egentlig spiser. Det vil således være rigtig godt at tilbyde dem grøntsager, kød og fisk til frokost så det ikke kun er om ...
... aftenen at de får dette. Derudover kan rester fra aftensmaden ofte bruges til frokost. Det kan f.eks. være pastaretter der kan lunes og gives igen. Lasagne kan altså godt blive accepteret til frokost, selvom det ikke glider ned om aftenen ...
Hvis de har dage, hvor de nærmest ikke spiser noget aftensmad og du er urolige for dem eller begynder at kunne mærke det på deres nattesøvn, så vil det være rigtig godt, hvis du kunne tilbyde dem rugbrød eller måske en godnatgrød inden sengetid. Det bør være i afstand fra aftensmaden, så I ikke kommer ind i en rutine, hvor de føler at de bare kan sige nej, så disker mor op med noget andet. Men for at sikre deres behov for mad og give dem mæthed til natten, så er det fint at give dem noget inden de skal sove.
En plan for dagen kan se således ud:
Morgen: Havregrød, letmælk af kop
Formiddag: ½ grovbolle med smør, ost, marmelade, frisk frugt i hånden. Vand af kop.
Frokost: Rugbrød med forskelligt pålæg og 'gnavemad'/mundrette stykker ved siden af. Det kan være frikadelle, kylling, pasta, fiskefilet, rejer, kartoffelbåde eller lignende. Gerne rester fra aftensmaden og også gerne friske grøntsager som agurk, tomat, peberfrugt, avokado eller lignende. Vand af kop.
Eftermiddag: ½ grovbolle med smør, ost, frisk frugt, en poriton tykmælk eller lignende surmælksprodukt med müsli, rugbrødsdrys eller hvad I nu synes er godt. Vand af kop.
Før aftensmad: Forskelligt grønt - ærter, majs, gulerod, rød peberfrugt, avokado eller lignende. Vand af kop
Aften: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Får det samme som I andre, sovs, dressing og lignende er ofte et hit fordi man så kan sidde og dyppe maden og derefter putte det i munden, at servere maden adskilt er godt og gør det hele mere overskueligt. Letmælk af kop.
Kan suppleres med havregrød eller en rugbrødsmad inden sengetid, hvis de ikke har spist særlig meget.
Puttes til natten og sover godt :o)
Jeg håber at ovenstående tanker hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke med dem begge :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Brystbetændelse
I daglig tale bruges betegnelsen brystbetændelse om to tilstande i brystet - det der egentlig er tilstoppede mælkegange, som er en ikkeinfektiøs tilstand i brystet og så en infektiøs brystbetændelse.
Tilstoppede mælkegange opstår ofte fordi amninger springes over eller fordi barnet ikke har fået "tømt" brystet tilstrækkeligt, måske fordi barnet dier med forkert teknik.
Infektiøs brystbetændelse opstår ofte, fordi det er gået hul på brystvorten, hvorved der er...
Slik
Vær altid opmærksom på hvad I selv spiser. Barnet lærer af at se på jer og det I gør. Jeres vaner omkring slik, vil således smitte af på jeres barn.
Nogle tilbyder kun slik til festlige lejligheder, andre har en fast ugentlig slikdag. Der er ingen grund til at tilbyde jeres barn slik hver dag.
Babyer har heller ikke behov for slik og interesserer sig måske ligeså gerne for et sundere alternativ, som en brødskorpe eller et dejligt frisk bær.
Ifølge...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











