Svar: Søvn og hudproblemer
Kære Emilias mor
Emilia vågner forholdsvis sent i om morgenen og det betyder at hendes lure dagen igennem ligger forholdsvis sent. Dette, sammenhængende med hendes alder og den måde hun sover på i løbet af dagen, gør at det er helt naturligt at hun har en vågenperiode om aftenen. Det er således helt normalt at børn i 3-4 måneders alderen ofte sover deres tredie lur tidlig aften og naturligt derfor går sent i seng og vægrer sig mod at falde i søvn.
Jeg ved at jeg tidligere har fortalt dig om vigtigheden i at have en fast rytme, arbejde på 3 lure dagligt, hjælpe hende til ro, svøbe hende osv. så det vil jeg ikke gentage her.
At hun er meget vågen om aftenen hænger altså sammen med hendes alder og det ændrer sig stille og roligt i takt med at hun bliver ældre, begynder med skemad osv. Således vil der fra nu af være en periode, hvor I ikke kan regne med at hun kan puttes om aftenen kl. 8 og I som forældre kan få lidt voksentid. Det kommer - ofte omkring 5-6 måneders alderen ændrer søvnvanerne sig lidt igen og tingene ser anderledes ud.
I skal altså lige nu væbne jer lidt med tålmodighed og glæde jer over at hun rent faktisk har fået mere rytme, end hun tidligere har haft. At hun falder til ro om dagen uden større problemer, har sin sutteklud osv. og sover ret godt. Det lyder altså umiddelbart som om at hun trives rigtig fint lige nu :o)
Med hensyn til arp, så er det vigtigt at du er sikker på, at det er arp din datter har ...
Arp sidder som gullige fede skæl og kan sidde i hovedbund, ned i panden og hvis det er rigtig slemt helt ned i øjenbrynene. Det er altså en lidt tyk, gullig, lidt fedtet skorpe ... Nogle børn er meget tørre i hovedbunden og her ses det mere som hvide tørre skæl, det er ikke det samme som arp.
Arp behandles normalt bedst ved at bruge olie, smøre hovedbunden ind og give barnet en bomuldshue på og lade barnet sove med det et par timer. Herefter kan man ...
... ofte med en tandbørste løsne de gullige skæl og herefter rede dem væk med en tættekam. Når arpen er fjernet, så er det vigtigt at holde huden ren og sørge for at der kan komme luft til. Det er en god idé at vaske håret med en mild uparfumeret sæbe og vaske med en skumklud, så man får masseret hovedbunden rigtig godt.
Netop hovedbundsmassage er meget vigtigt fordi det sætter gang i blodomløbet og du må derfor meget gerne gøre det til en vane at massere/nusse din datter i hovedbunden - både når du sidder med hende og når du bader hende, - også selvom hun bliver en lille smule rød i huden, det er tegn på at der netop bliver sat gang i cirkulationen. Det skal naturligvis ikke gøre ondt på barnet og bruger man en tættekam til at fjerne arpen med, så skal man også være forsigtig. Man må naturligvis ikke rive hul i hovedbunden ...
Man skal være opmærksom på at der nogle gange godt kan opstå små rifter i arpen, selvom man er meget forsigtig og at det kan medføre infektion og her vil det være nødvendigt at barnet bliver set at lægen. Det kan i det hele taget være en god idé at få lægen til at vurdere hvorvidt der er tale om arp eller om din datter har tør hovedbund, evt. problemer med eksem. Det kan godt være tilfældet, der sker jo meget på et par måneder, med sådan en lille størrelse :o)
Det er også sådan at man kan købe specielshampoo hvis olie og tættekam ikke er nok. Man kan købe speciel arp-creme, som kan kommes på og som kan løsne skorperne, dette er dog ikke helt fri for parabener. Hvis problemet mere er tør hud og eksem, så kan det være en god idé at prøve med f.eks. A-derma exomega shampoo til børn, som man køber på apoteket.
Da din datter har problemer både i hovedbund og på kinder, så synes jeg det er relevant at du lige får lægen til at vurdere hvad det handler om og hvad du evt. skal behandle det med.
Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke med hende :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
Viden om børn:
Klumpfod (varusfod)
I Danmark fødes ca. 1 ud af 1000 børn med klumpfod. Det svarer til ca. 60 børn årligt i Danmark. Hos ca. halvdelen er der klumpfod på begge fødder.
Klumpfod kaldes også varusfod eller talipes equinovarus. Det er en fejlstilling i en eller begge fødder. Når barnet bliver født, ser foden normal ud, men den kan ikke rettes til normal stilling. Når man ser på foden, vil hælen dreje indad, forfoden pege ind mod midten, og samtidig vil mellemfoden (svangen) være løftet. Foden...
Nysgerrighed børn
At være nysgerrig er den egenskab, der giver barnet nye erfaringer, og dermed får barnet til at udvikle sig og blive mere intelligent. Små børn er født som små forskere, der er rigtig gode til at undre sig over ting de møder og være nysgerrige på den verden, der omgiver dem.
Et barn skal derfor ikke stoppes i at udforske verden, men skal have lov til at undersøge og bibeholde sit naturlige anlæg for nysgerrighed. Det lille barn skal således opfordres til at føle, gribe, smage og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







