Annonce

Annonce

Svar: Har fuldstændig mistet appetitten


1. marts 2009

Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Hvor er det dejligt at Mikkel har udviklet sig så meget på så kort tid og super at I fik lavet en boelprøve, som jeg foreslog :)

Det er meget normalt at børn i 10 måneders alderen lukker munden for skeen, faktisk sker der rigtig meget med børn i denne alder og man oplever her ofte rigtigt for første gang, hvor selvstændigt et lille barn man har fået. Det er således ikke unormalt at forældre fortæller at de har set et temperament så stort at de tænkte "hvem er den lille dreng" fordi de pludselig ser sider, som de ikke tidligere har set.

Når børn lukker munden og skubber skeen væk er det derfor ofte et udtryk for at de vil selv, at de har selvbestemmelse og egen vilje. Vi kan tvinge dem i tøjet, vi kan holde dem og tvinge dem til en ren ble osv., men vi kan ikke tvinge dem til at spise. Lige præcis der, har barnet egen vilje og kan styre det selv. Nogle børn finder endda på at lukke munden op og tage maden ind og når munden så er fuld, så spytter de det hele ud igen ...

Når børn ikke spiser, så sætter det ofte en masse igang hos os forældre, vi ved jo hvor vigtigt det er for deres trivsel og derfor påvirker det os rigtig meget, når de ikke vil. Når børn afviser maden, så er det derfor almindeligt at de får en reaktion fra deres forældre og meget hurtigt finder barnet ud af, at det her har en måde, hvorpå det bliver centrum for middagsbordet, det er en måde at få fuld opmærksomhed på.

Det er meget forskelligt hvordan vi forældre handler. Nogle går pligtskyldigt igang med at lave noget andet mad, andre lokker med belønning, atter andre kræver at barnet skal smage på maden og atter andre gør noget helt andet. Der er mange måder at reagere på. Det hele kommer som sagt naturligvis af bekymringen for barnets trivsel og fordi vi ved, hvor vigtigt det er at barnet spiser. Men når det er sagt, så dør børn jo ikke af sult i Danmark og derfor er det rigtig vigtigt at man som forældre prøver at tage det helt roligt.

Som udgangspunkt er det rigtig godt, at I giver jeres dreng mad som tager udgangspunkt i jeres mad, så I ikke laver specielle retter, men så vidt muligt spiser det samme. Derudover er det vigtigt at han tilbydes mange små måltider og også mellemmåltider - glider der ikke så meget ned til det ene måltid, så glider der lidt ned til det næste og samlet set giver det alligevel lidt.

Det er også vigtigt at maden der serveres er mad, som han selv kan spise og så skal maden være ...


Annonce

... indbydende i farver og ikke være overvældende på tallerkenen. Man kan altid give mere, hvis han kan spise mere, det er godt kun at give små bidder af gangen, det er til at overskue.

Og så er det en god idé at lade ham sidde på siden af bordet, så han ikke sidder og troner for bordenden og så vidt muligt give ham madro og spise selv. Stadig må I naturligvis prøve om I kan få lov til at supplere med lidt en gang imellem, men respekter hvis han siger nej.

En plan for dagen ser således ud:

Tidlig morgen kl. 05: Flaske med mme

Morgen kl. 07.30: Havregrød med sødmælk og smørklat, sødmælk af kop.

Formiddag kl. 09.00: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden (appelsin, fersken, blomme, melon og lignende), evt. lidt frugtmos, vand af kop.

Puttes til formiddagslur


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Frokost kl. 11.30-12: Rugbrød med forskelligt pålæg, rognguf og sildepostej (kan ligne leverpostej) og også andre former for smørbart pålæg kan bruges - smøreost, makrel eller lignende. Tilbehør af kogte grøntsager, kartoffelbåde, kogte ærter, majs, gulerod så han kan øve pincetgreb, kogte pastaskruer, stykker af frikadelle, ½ hårdkogt æg, rejer, muslinger eller lignende i stykker. Kan suppleres med lidt grøntsagsmos, hvis han vil. Vand af kop.

Puttes til middagslur

Eftermiddag kl. 15.30-16: ½ bolle med smør, ost, evt. lidt tykmælk eller lignende med lidt frugtmos, rugbrødsdrys, lidt müsli eller lignende, frisk frugt i hånden, vand af kop.

Aften kl. 18.00: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsagser, sovs af forskellig slags. Tilbydes igen mad i stykker suppleres med moset mad, det kan f.eks. være kartofler moset med lidt sovs og så stykker af frikadelle ved siden af. Må som tidligere også gerne få lasagne, pastaretter osv. han kan nu spise det hele. Vand af kop.

Suppleres evt. med lidt frugtgrød med mælk til dessert.

Puttes til natten ca kl. 19.30 med en flaske vælling

Sen aften: Evt. flaske, - det afhænger lidt af hans indtag i løbet af dagen. Det er vigtigt at han får 400ml mme dagligt for at få sit jernbehov dækket, modsat er det vigtigt at han ikke får flaske i løbet af dagen for at have plads i maven til anden mad. Det kan således måske være en fordel at giv ham 200ml inden sengetid og 200ml igen sen aften kl. 23-24 og så springe morgenflasken over - det kan også give lyst til en større portion morgengrød ...

Jeg håber at ovenstående tanker og plan hjælper jer lidt videre, fortsat held og lykke med ham:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.

Mad om eftermiddagen

Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...

Læs hele brevet og Helens svar


27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7,5 måneder datter

Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...

Læs hele brevet og Helens svar


20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.

Mælk - 13 mdr.

Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....

Læs hele brevet og Helens svar


3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad, 7 måneder

Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...

Læs hele brevet og Helens svar


20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.

Småtspisende baby - 3 mdr.

Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Moderkagebiopsi, moderkageprøve

En moderkagebiopsi kaldes også for Chorion Villus Samling eller CVS. Moderkageprøven laves for at undersøge for kromosomsygdomme og visse arvelige sygdomme hos fosteret.

Moderkageprøve laves, når du er mellem 11. og 16. graviditetsuge. Prøven laves normalt ved, at der stikkes en tynd kanyle ind gennem maveskindet. Det føles ofte som at få taget en blodprøve, men kanylen bevæges ofte lidt frem og tilbage, fordi man derved kan få taget en lille bid af moderkagen ud. Man scanner før...

Læs mere i Babylex

Portionsstørrelse børn

Det er meget forskelligt, hvor meget det enkelte barn spiser. Nogle børn spiser meget, og andre børn spiser mindre. Der er også forskel på børns appetit, som kan svinge alt efter tidspunktet på dagen.

Børn skal have lov til at regulere deres behov for mad. Det lille barn skal have lov til at die ved brystet, når det viser behov, og børn der får flaske, skal på samme måde have lov til at selvregulere. Barnet må ikke presses til at tømme hele flasken - og omvendt - hvis barnet...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusinde tak for dit svar på min sidste henvendelse. Jeg blev i meget bedre humør efter at have læst det. Min mand og jeg har talt en masse sammen, og der er faldet ro over hverdagen igen. Tusinde tak!

Ermelin - mor til pige på 3 måneder


Annonce