Annonce

Annonce

Brev:

Har fuldstændig mistet appetitten


1. marts 2009

Alder:
10 mdr.

Har fuldstændig mistet appetitten

Kære Helen

Først vil jeg lige kort fortælle dig, at mine bekymringer omkring Mikkel i mit forrige brev til dig om hvorvidt hans kontakt til omverdenen var unormal, så har jeg både talt med egen læge og sundhedsplejersken, som sagde, at han var helt normal og måske bare genert og lidt tilbageholdende.

Sundhedspl. lavede siden hen BOEL-test på ham, som han bestod og hun beskrev ham som ”meget glad og dejligt fri”. Jeg skal også love for, at han den sidste måned har ændret sig totalt i sin kontaktform – han griner konstant (har faktisk direkte grineflip flere gange om dagen :o), charmerer og vil meget gerne have gange i både voksne og børn. Naturligvis vil han også gerne til tider have ro og sidde trygt og godt på mors og fars skød, men alt i alt er han virkelig blevet udadvendt og en rigtig lille charmetrold, der tager alle med storm. Så det er superdejligt og jeg er nu bestemt ikke længere usikker på, om hans kontaktform er abnorm :o) Dette var bare lidt opfølgning fra sidst.

Han passes stadig hjemme hos mig, men skal starte i dagpleje sidst i marts. Han er lige fyldt 10 måneder.

Nu til mit aktuelle spørgsmål:

Mikkel har den sidste måned stort set intet spist – han har generelt aldrig spist store portioner af hverken mme, grød, brød eller mad, men nu er det da helt galt. Hans madindtag over døgnet ser generelt således ud:

Kl. 05: 120 ml mme (NAN2)

Kl. 07.30: Havregrød med sødmælk og smørklat,
spiser 10 skefulde (ved dette måltid spiser han mest). Drikker lidt sødmælk i glas.

Kl. 09.00: Puttes til formiddagslur og sover til kl. 11.00

Kl. 11.30: Bondebrød med leverpostej (det eneste pålæg han vil have p.t.) og agurkeskiver. Spiser 4-5 små tern, spiste tidligere ¾-1 stykke bondebrød. Har givet ham brødet skåret ud i tern, har tilbudt ham det på gaffel og har givet ham en stort skive brød, som han selv kan sidde og bide af – intet hjælper. Har prøvet at tilbyde ham øllebrød i stedet for, hvoraf han normalt spiser 1½ dl, men nu spiser han kun 6-7 mundfulde.

Vil meget gerne selv sidde og spise en appelsin, men det er der jo ...


Annonce

... ikke den stor næring i. Drikker lidt sødmælk i glas.

Kl. 15.30: Har sovet middagslur og blev her tidligere tilbudt øllebrød, men dette gives p.t. til frokost, hvilket han som nævnt kun spiser meget lidt af. Bliver p.t. tilbudt en flaske mme på 150 ml, som glider nogenlunde ned vha. en masse afledning.

Kl. 18.00: Stort set samme aftensmad som os, spiser igen meget lidt, måske 5-6 skefulde. Han har før været god til at spise alt; laks, kartofler, frikadeller, pasta osv. Han er somme tider blevet tilbudt fx spaghetti med kødsovs på glas (Nestlé), hvor han spiste hele indholdet, nu kun 5-6 skefulde.
Vand i glas.

Kl. 19.30: Vælling 200 ml.

Som du kan se, er det bestemt ikke meget mad, han indtager i løbet af dagen. Han lukker munden sammen og skubber skeen væk fra munden, når vi nærmer os. Han bliver gal og kaster maden på gulvet. Jeg har prøvet alverdens afledningsmanøvrer og leger og synger, mens jeg prøver at give ham maden, hvilket kun enkelte gange virker. Har også ladet ham sidde selv med maden, uden at give ham den store opmærksomhed, mens jeg selv har siddet og spist og læst i et blad eller bare har stået i køkkenet og tømt opvaskemaskine. I disse tilfælde sidder han mest bare og leger med maden og snakker og kaster det ned på gulvet og der ryger kun ganske få tern rugbrød ind i munden.

Vi prøver ikke at gøre det store nummer ud af det, idet han ellers er glad, aktiv og veltilpas, men nu hvor det efterhånden har stået på i en måned, bekymrer det os lidt, om han får de næringsstoffer og det fedt, han har brug for. Hidtil har vi ikke kunnet mærke det på nattesøvnen, men er begyndt at kunne det nu med opvågninger. Vi kan mærke på hans krop, at han har tabt sig lidt, vi ved dog ikke hvor meget, dog ikke alarmerende, da han i forvejen er godt i stand.
Han har 6 tænder og den 7. er på vej, men tror ikke, det har noget med dette at gøre. Han har aldrig været særlig påvirket af at få tænder.

Er det normalt, at børn mister appetitten i så lange perioder og skal vi bare lade ham styre det selv eller hvad skal vi gøre?

Venlig hilsen
A

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

22. oktober 2026 | Sovevaner | 12 mdr.

Græder forfærdeligt hver morgen efter ammestop

Kære Helen Vi har nu udfaset amning helt, også den om morgenen. Det er ca...

Læs hele brevet og Helens svar


15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.

Ene tvilling kryber ikke

Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...

Læs hele brevet og Helens svar


1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.

Ammenedtrapning - 4

Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Min datter nægter at spise

Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...

Læs hele brevet og Helens svar


19. september 2026 | Amning | 11 mdr.

Ammenedtrapning 3

Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Madras til barnevogn

En barnevognsmadras kan være lavet af forskellige materialer, f.eks. skumgummi. Det betyder, at madrassen let suger kondensvand, der naturligt vil samle sig i barnevognen, når barnet sveder eller bare trækker vejret. Derfor er det vigtigt, at madrassen løftes op og stilles på højkant dagligt, og når barnevognen ikke bruges, så madrassen er tør, når barnet skal ligge på den.

Om vinteren kan det være nødvendigt at tage madrassen med ind, så barnet ikke lægges på en iskold madras,...

Læs mere i Babylex

Babyalarm

Babyalarmer kan give et fingerpej om at det lille barn sover godt eller er ved at vågne, men babyalarmer kan ikke bruges som babysitter og når man bruger en babyalram skal man altid tjekke sit barn ved selv at se på det.

Der er stor forskel på kvaliteten af de alarmer, der er på markedet og priserne svinger fra få hundrede kroner til langt over 1000kr.

De trådløse og batterikrævende alarmer er de mest populære i Danmark, fordi danske børn ofte sover udenfor. Vælger...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit hurtige svar - jeg ser altid tingene fra en anden vinkel når jeg læser dine svar - en vinkel som man ikke altid selv kan se tingene fra, når det er kørt lidt i hårdknude.

Glæder mig altid til at høre fra dig

Mange hilsner
Lillepigens mor


Annonce