Svar: Tv kiggeri
Kære T
Tillykke med at du nu har født og at I har fået en lille sød og dejlig pige :o) Det lyder som om at alt er gået rigtig godt, hvor er det dejligt for jer :o)
Det lys og de lyde som fjernsynet udsender virker nogle gange næsten magnetisk på børn. De bliver meget hurtigt fanget af det og drages tydeligt mod det. Der er ingen tvivl om at det på et eller andet plan er interessant, også selvom vi jo godt ved at et barn på den alder ikke forstår noget af det der vises eller siges.
Jeres datter har naturligvis glæde af stimulation, hun har glæde af at kigge på forskellige farver, former, bevægelser, ligesom hun har glæde af at lytte til forskellige lyde, sang, stemmens høje og dybe lyde, svælglyde, læbelyde osv. At hun får lidt af dette via fjernsynet en gang imellem, fordi I som voksne sidder og ser fjernsyn er helt normalt og okay. Fjernsynsudsendelser, dvd-film, computere, spillekonsoller osv. er en naturlig del af hverdagen i vores generation og noget børn vokser op med. For mig er det der for vigtigt at vi ikke bliver 'skærmforskrækket' men naturligvis bruger de forskellige elektroniske medier der findes fornuftigt og med omtanke.
Der er dog ingen tvivl om at jeres datter naturligvis har bedre at at I leger med hende og pludrer med hende og giver hende disse stimuli ...
... fremfor fjernsynet. Der er heller ikke tvivl om at det er bedre for hende at ligge under et aktivitetsstativ, hvor hun selv skal gøre en aktiv indsats for at slå til tingene, få dem til at bevæge sig og få den til at sige lyde. At se på et fjernsyn er måske nok interessant, men det er ikke udviklende for hende og det er meget passivt.
Teletubbies, Postmand Per, Bamse og Kylling osv er programmer lavet til små børn og de fleste børn vil godt ned i 1-2 års alderen kunne forholde sig til og blive fanget af de lyde, klare stemmer osv. der er i disse film. Det vil stadig være svært for barnet at finde ud af handlingen og forholde sig til historien og derfor vil det være en god idé at man ser filmene med sit barn og taler om hvad der sker "postmand Per bliver ked af det, fordi han har glemt sin madpakke ..." eller hvad det nu kan være, så de stille og roligt lærer at forstå handlingen og kan huske det og genkende det næste gang de ser det.
Med den alder jeres datter har, er det således naturligt at hun bliver fanget af fjernsynet og I må også gerne have det tændt. Det skal som du skriver ikke være tændt hele dagen, men at hun en gang imellem fascineres af det, når I andre ser en film er helt okay.
Håber I kan bruge mine tanker om tv-kiggeri lidt videre, fortsat held og lykke med hende:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
Viden om børn:
Vådservietter baby
Mange familier synes, det er praktisk at bruge vådservietter, når barnet f.eks. skal skiftes eller lige skal have tørret sine fingre.
Vådservietter kan dog indeholde parfume og miljøbelastende stoffer, som kan give dit barn allergi. Undgå derfor vådservietter med parfume- eller aromastoffer i indholdsdeklarationen.
Gå efter vådservietter, der er svanemærket med Svanemærket, eller med Astma Allergi Danmarks Blå Krans eller Allergy Certified.
Overvej også, om...
Mellemmåltider børn
Børn har brug for at få 3-4 mellemmåltider i løbet af dagen. Børn over 1 år bevæger sig ofte meget og mellemmåltiderne sikrer deres energibehov. Derfor skal mellemmåltider også være sunde.
Mellemmåltiderne vil ofte ligge formiddag, eftermiddag, før aftensmaden og som godnatmåltid.
Mellemmåltider kan være:
- Grovbolle f.eks. havregrynsboller, eller grovbrød med lidt frugt
- Rugbrødssnitter med smør, ost, frugt
- Frisk frugt, råkost,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen ...
Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..
Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..
Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..
Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..
Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..
Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!
Med venlig hilsen
M´s Mor









