Svar: Kræsen lille dame
Hej med dig
Med den alder Anna har, så synes jeg ikke du skal vægte så højt om det er færdiglavet børnemad eller hjemmelavet børnemad du giver hende. Det vigtigste lige nu er at hun spiser og at hun oplever det at spise som noget rart, hyggeligt og dejligt. Det er vigtigt at du holder fast i en god rutine, sørger for at hun sidder med ved bordet i sin høje stol osv. så det at spise er noget helt naturligt, en naturlig del af hverdagen, noget godt.
Sygdom kan vælte alle gode vaner, det ødelægger ofte både spisevaner, søvnvaner osv. men det er vigtigt at du ikke går i panik og tager det stille og roligt. Bliv ved med at tilbyde lidt forskelligt og udnyt at hun nu har en alder, hvor hun naturligt åbner munden og smager. Giv hende derfor gerne mange smagsoplevelser, jo mere jo bedre, så hun ikke løber træt i at få det samme, maden må ikke blive kedelig.
Det kan nemlig også handle om det - at hun er lidt træt af at få det samme dag ud og dag ind, at der skal mere variation til.
Med den alder hun har nu, må hun jo meget gerne få både havregrød, øllebrød og flerkornsgrød, ligesom hun kan få forskellige former for frugtmos og bærmos og du må også meget gerne give hende blødere stykker af frugt i hånden. Det kan f.eks. være appelsinbåde, fersken, blomme eller lignende, som hun kan sidde og sutte på. Ofte hjælper det at starte med lidt i hånden, så hun bliver opmærksom på at det er spisetid og imens hun gumler på det, så gør du grøden eller mosen klar.
Du kan lave grøntsagsmos af alle slags grøntsager: Gulerod, kartoffel, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv.
Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Hun må meget gerne få det, men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum.
Kød i mosen kan være: Kylling, kalkun, svin, kalv, lam, okse, and osv. Det er en god idé at starte med det lyse kød og så variere stille og roligt efter, hvad I andre får. Så maden på den måde stille og roligt tager udgangspunkt i jeres mad. Det er en ...
... god idé at koge det eller lave det i ovn. Du kan lave kødboller, som du har liggende i fryseren, men du kan også give hende indmaden af en frikadelle, hvis I andre får det, moset ned i grøntsagsmosen.
Fisk skal på samme måde som kød laves i ovn eller koges og du kan give f.eks. fede fisk, som især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk og hun må gerne få det hele. Tun fra dåse er også i orden.
Giv også maden lidt smag ved at lave lidt sovs. Hun må gerne få mad, der er lidt krydret og grøntsagsmosen bliver ofte lidt mere spændende, når der kommer lidt sovs på.
Smørsovs er altid en god idé, det giver jo både lidt smag og lidt ekstra fedtstof. En god begyndersovs behøver ikke smage af så meget og kan være meget simpel, hvor de lidt større børn, som er begyndt at kunne tygge lidt bedre og som er godt igang med familiemaden, sagtens kan tilbydes almindelig sovs, f.eks. kødsovs, millionbøf, karrysovs eller almindelig brun sovs (igen naturligvis ikke for stærkt krydret).
En nem sovs til barnet kan laves ved at bruge lidt af kogevandet fra kød/fisk og grøntsager og tilsætte jævning lavet af majsstivelse og lidt fedtstof:
1 dl kogende kød- og grøntsagsvand jævnes med 1 tsk. majsstivelse rørt op med 2 spsk. koldt vand. Sovsen koges herefter 1 minuts tid og tilsættes fedtstof, hvis der ikke er tilsat fedtstof i selve mosen. Der kan tilsættes kogte tomater eller lignende til sovsen, hvis man ønsker at give den lidt mere smag.
Almindelig tomatsovs kan også bruges, det kan være lidt af den sovs I selv skal spise, når I f.eks. laver pasta med kødsovs, hvor I bruger f.eks. hakkede tomater, lidt løg, hvidløg, timian, oregano osv. Til 6 måneders børn kan det være en fordel at blende løg, hvidløg og tomater med stavblender, og derefter tilsætte krydderier, hvor de lidt større børn godt kan spise kødsovsen som den er.
Hvis hun godt kan lide det lidt søde, så kan du bruge søde kartofler, gulerødder, ærter og også flere rodfrugter, græskar og lignende kan gøre grøntsagsmosen lidt sød. På den måde kan du stille og roligt få hende igang med mere familiemad, mere hjemmelavet mad :o)
Jeg håber ovenstående tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke med hende :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
Viden om børn:
Diarré
Det er normalt at et barn der kun får brystmælk at have tynd afføring. Men hvis barnet ikke bliver ammet mere og pludselig får vandtynd afføring, skal du være opmærksom.
Diarré kan være tegn på infektion forskellige steder i kroppen og det kan derfor være en god idé at måle barnets temperatur. Du skal være opmærksom på at barnet skal have ekstra væske og hvis diarréen ikke forsvinder hurtigt igen skal du søge læge. Hvis barnet virker sløvt eller der er blod eller slim i...
Kæledyr og børn
I rigtig mange børnefamilier har man en eller anden form for kæledyr, og det er ofte en hund, kat eller et andet kæledyr med pels.
Det kan være rigtig dejligt for børn at vokse op sammen med dyr, og det er lærerigt at skulle hjælpe til med at passe et dyr og sørge for,, at dyret har det godt. At skulle være med til at tage sig af et kæledyr lærer dit barn om ansvar. Det overordnede ansvar for kæledyret er dog dit. Du kan ikke regne med, at dit barn selv kan sørge for et kæledyr,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...











