Annonce

Annonce

Svar: Træt af skemad


26. februar 2009

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Laila

Det vil være en rigtig god idé, hvis du begyndte at variere din datters indtag meget mere. NU hvor hun er 6 måneder gammel må hun få både havregrød, øllebrød, flerkornsgrød, ligesom hun også må få alle former for grøntsagsmos og kan begynde med lidt kogt kød og fisk i mosen. Hun kan få lidt af jeres sovs på sin mos og laver du f.eks. kartoffelmos og millionbøf eller laver du lidt boller i karry, så må hun f.eks. også gerne få lidt af dette.

Mit skøn er, at din datter er kørt lidt træt i at få det samme og at du skal give hende meget mere rigtig mad, altså mad der smager af noget og gerne meget mere variation hele dagen igennem. Hun må også meget gerne få mad i hånden, som hun selv kan sidde med, sutte på, opbløde med spyt osv. Netop det selv at sidde med lidt, vil også gøre hende mere interesseret og ofte hjælper det at starte måltidet med at give hende lidt i hånden. Imens hun så gumler på det, så laver du grøden eller mosen færdig og så er hun bagefter klar til skemaden.

Det er naturligvis også relevant at se på hendes mælkeindtag og det er her vigtigt at du ikke ammer hende natten igennem, men sørger for at mælkeindtaget hovedsageligt sker om dagen. Samtidig er det vigtigt at du giver hende skemad først og så fylder op med amning.

Planen ser således ud:

Tidlig morgen 05: Ammes og sover lidt videre i mors seng

Morgen 7: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: Frugtmos (jerntilskud), frisk frugt i hånden at sutte på, det kan være appelsinbåde, fersken, blomme eller lignende, vand af kop.

Ammes og puttes til formiddagslur ca 9.30

Frokost kl 11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, vand af kop. tilbydes ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på, opbløde med spyt osv.

Ammes og puttes til middagslur ca kl. 13

Eftermiddag 16: Tilbydes frisk frugt i hånden, evt. lidt frugtmos ligesom om formiddagen. Kan også ammes om eftermiddagen.

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, tilbydes igen brødskorper eller lignende at gumle på, opbløde med spyt osv. Vand ...


Annonce

... af kop.

Ammes eller flaske og puttes til natten ca kl. 20 i sin egen seng

Sen aften 23-24: Ammes eller flaske og sover videre i sin egen seng, får ikke mælk igen før næste morgen tidlig.

Du fortæller at du laver maden til hende selv og det er helt fint, hvis hun vil spise det. Ellers er det også en god idé at give hende mad, som du køber. Du kan godt give hende mad på glas og er der noget der, hun viser sig særligt glad for, så kan du stille og roligt kombinere den færdiglavede mad med din egen. Lige nu handler det om at få hende igang og mad fra glas kan sagtens være et hit, det er let og praktisk, omend lidt dyrere end det hjemmelavede :o)

Du kan lave mos af alle grøntsager: Gulerod, kartoffel, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Hun må meget gerne få det, men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum.

Kød i mosen kan være: Kylling, kalkun, svin, kalv, lam, okse, and osv. Det er en god idé at starte med det lyse kød og så variere stille og roligt efter, hvad I andre får. Så maden på den måde stille og roligt tager udgangspunkt i jeres mad. Det er en god idé at koge det eller lave det i ovn. Du kan lave kødboller, som du har liggende i fryseren, men du kan også give hende indmaden af en frikadelle, hvis I andre får det, moset ned i grøntsagsmosen.

Fisk skal på samme måde som kød laves i ovn eller koges og du kan give f.eks. fede fisk, som især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk og hun må gerne få det hele. Tun fra dåse er også i orden.

Så mit råd til dig er meget mere familiemad, meget mere smag, meget mere mad i hånden. Din datter skal motiveres ved at du varierer og tilbyder meget mere forskelligt.

Fortsat held og lykke med hende :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer

Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Min datter nægter at spise

Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...

Læs hele brevet og Helens svar


20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.

Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tilstoppet tårekanal

Mange nyfødte børn har en tilstoppet tårekanal. Barnet ser ud som om, at det har søvnklatter i øjenkrogen hele tiden, eller at øjnene konstant virker fugtige.

Tårekanalen er en tynd kanal, som løber fra den inderste øjenkrog til næsen. Det er bl.a. den, der får os til at snøfte, når vi græder.

Tårer er 'øjnenes sprinkleranlæg'. Tårerne løber i en konstant strøm fra øverste, yderste øjenkrog ned og renser øjnene. Øjenvipperne er en slags 'vinduesviskere', og...

Læs mere i Babylex

Hoppegynge

Små børn skal have mulighed for at bevæge sig så meget som muligt i dagligdagen. Men, en hoppegynge anbefales ikke.

En hoppegynge belaster barnets ryg og ben, og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge. Når barnet sidder i en hoppegynge, er det en passiv bevægelse, og selve hoppet kan give barnet mange stød op i ryggen.

De fleste børn begynder omkring 6 måneders alderen at lave hoppebevægelser, og de vil ofte gerne hoppe på forældrenes skød....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit råd om uld til min søn, det var nok det bedste råd jeg nogensinde har fået :) Der blev godt nok kigget mærkeligt på mig, da jeg begyndte at lede efter uld i butikkerne, så det måtte hentes hjem fra Danmark til sidst.

Hilsen mor fra udlandet


Annonce