Svar: Ikke mere mælk
Kære Line
Der er absolut intet i vejen for at du begynder at give Aske lidt modermælkserstatning på flaske og trapper lidt ud af amning, hvis I begge har det godt med det :o)
De fleste børn vil i 7 måneders alderen trives godt med amning eller flaske ca 4 gange dagligt i 8-9 måneders alderen nedsættes normalt til ca 3 gange dagligt. Hvis du ønsker at stoppe amning helt og overgå til flaske, så vil det være godt, at du trapper stille og roligt ud, det vil sige, at du nu hvor du ammer 4 gange dagligt, starter med at amme 3 gange og give flaske 1 gang. Efter nogle dage kan du så amme 2 gange og give flaske 2 gange, så amme 1 gang og give flaske 3 gange og tilsidst så helt stoppe amning og så bibeholde de 3 flasker dagligt.
Hvis du beslutter dig for at overgå helt til flaske, så mme skal erstatte amningerne, så er det som udgangspunkt en god idé at mælken er ca 37 grader og at han lapper det i sig fra flasken. Det er vigtigt fordi den lune mælk giver en lidt anden ro og der er stadig tale om forholdsvis store mængder mælk, som han får i maven. De fleste børn vil i denne alder fortsat drikke ca 600ml i døgnet - altså 3 flasker af ca 200ml hver ... Men hvis han kun vil have det koldt, så er det naturligvis bedre end at han ikke drikker sin mælk. Det vil også være rigtig godt at du udover flaske giver ham mme i grød og mos, så han derigennem får lidt ekstra, ligesom det er rigtig fint, at han nu får mere og mere af jeres mad, og således også får lidt sovs, ost. mv.
En plan, lavet med udgangspunkt i din egen plan, kan se således ud:
Tidlig morgen kl 5: ammes eller flaske
Morgen kl ...
... 7-7.30: havregrød
Formiddag kl 8.30-9: Frugtmos + forskelligt frugt i stykker + noget han selv bider i
Puttes til formiddagslur, normalt uden amning/flaske (fordi det giver plads i maven til en større frokost)
Frokost kl 11-11.30: Rugbrødshapsere med hummus, leverpostej, fiskefrikadelle, smørreost, ærtemos osv + frugt i stykker + agurkestænger eller ristede rugbrødsstænger
Puttes til middagslur ca kl. 13 med amning eller flaske, for at kunne sove en lidt længere middagslur (omkring 9 måneders alderen kan den fjernes - ofte siger barnet selv fra, i takt med at indtaget af frokost bliver større)
Eftermiddag 14.30-15: bolle med smør, ost, flerkornsgrød + frugt i stykker + noget han selv bider i
Powernap, hvis han ikke har sovet særlig lang middagslur
Før aftensmaden 16.30-17: brød/frugt eller hvad I nu kan finde på
Aften 18-18.30: Mere og mere familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Mad som smager af noget og gerne både mos og mad i stykker, samt mad han selv kan sidde med i hånden. Det kan være kartofler der moset med sovs, ris der gives med sovs osv. og frikadellen serveres så i stykker, ligesom han også kan få blomkålshoveder, kartoffelbåde og lignende i hånden at gnave i. Præcis som I også allerede beskriver :o)
Ammes eller flaske og puttes til natten 19.30
Sen aften 23-24: Ammes eller flaske
Som du kan se ligner mit forslag til en dagsplan meget jeres egen og du kan roligt gå over til flaske, hvis det er sådan det fungerer bedst for jer alle lige nu.
Håber ovenstående hjælper videre på vej og giver lidt ro, fortsat held og lykke :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Barselsbesøg
I nogle kommuner tilbyder sundhedsplejersken at komme på besøg meget hurtigt efter fødslen. Dette sker hvis fødslen f.eks. er foregået hjemme, eller hvis moderen er gået meget hurtigt hjem efter fødslen.
Også jordemødre tilbyder nogle gange barselsbesøg i hjemmet, hvis kvinden er udskrevet inden for 48 timer efter fødslen eller hvis der er tale om en hjemmefødsel. Man taler normalt om et barselsbesøg når sundhedsplejerske eller jordemoder kommer på besøg i hjemmet 3-5 dage efter...
Strækmærker
Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.
Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.
Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







