Annonce

Annonce

Brev:

Mad og mangel på søvn


24. februar 2009

Alder:
9 mdr.

Mad og mangel på søvn

Hej Helen.

Mange tak for dit svar på mit seneste spørgsmål. Vi har stadig nogle problemer, som jeg håber du kan hjælpe med.

Vores situation har desværre ikke ændret sig så meget den sidste halvanden måned. Christian er stadig meget vågen om natten og vi er ret så desperate og frustrerede efterhånden.

Han vågner og bliver ammet kl ca 22/23 og sover oftest videre med det samme. Men mange aftener er han meget vågen på dette tidspunkt, hvilket gentager sig kl 2 (hvor han evt. får lidt vand af kop), hvor han er meget utilfreds og græder meget, oftest i op til 2 timer.. Senariet kan også være, at han først vågner kl 4, men hvor han også er dybt ulykkelig i 2 timer.

Umiddelbart tænker jeg, at kl. 4 er for tidligt til morgenamning? Hvad siger du?
Vi forsøger i hvert fald at trække den til tidligst kl 5. Så dvs, at det er farmand, der går ind kl 4 og trøster og evt giver vand af kop. Men kan det virkelig være rigtigt, at han ikke sover igennem endnu, selvom han nu er 9 måneder?

Hans rytme ser ca således ud nu:

kl 5/6: ammes
kl 730/8: 1-2 dl grød med frisk revet frugt
kl ca 930: puttes til formiddagslur
kl ca 1030/11: 1 dl tykmælk med frisk blød frugt i små stykker + en skorpe eller tilsvarende + vand af kop
kl ca 12/1230: 2 små stk. rugbrødshapsere, ca 1½ dl grøntsagsmos (inkl lidt kød/fisk ell lign) + vand af kop (drikker ca 1 dl)
kl ca 1330: Puttes til eftermiddagslur og sover alt mellem 45 min og 2½ timer.
Eftermiddag: 1-1½ dl grød med frisk frugt + vand af kop + en skorpe eller tilsvarende.
kl 18: Aftensmad. Han får stadig grøntsagsmos som base, men med mere af vores mad i.
Kl ca 19/1930: Ammes og lægges over i sengen.
kl ca 22/23 sen aften amning
og så starter natteroderiet... :o)
Han får desuden vand uden for måltiderne.
Men får han ikke nok mad?

Det virker som om jeg har rigeligt med mælk til de ovenstående amninger. Nogle dage har han også fået lidt mælk, inden han puttes til eftermiddagsluren, hvis han ikke har spist så meget til frokost.

Hvor lang tid skal jeg opretholde amningerne? Og hvornår behøver jeg ikke tilsætte modermælkserstatning i grøden og mosen?

Vi har nogle problemer med at ...


Annonce

... få ham til at spise rugbrødshapsere og fingermad i det hele taget.

Jeg har været lidt tilbageholdende med at give ham fingermad, især i starten, fordi jeg har været så bange for, at han skulle få det galt i halsen.
Vi har forsøgt med agurkestave (skal skrællen blive på eller af?) og små stykke kogte grøntsager, ærter, rugbrødshapsere etc. Men han stikker bare pegefingeren i det og maser det eller smider det på gulvet. Så der er ikke rigtig noget af det, som han forsøger at spise.

Hvor "groft" skal konsistensen på maden være nu?
Du har før skrevet, at vi kan give ham en bolle til mellemmåltid. Hvilken type og hvor store stykker?
Må/kan han godt sidde med en halv bolle selv?

Det skal lige siges, at Christian vejer 11 kg og er 75 cm lang. Han begyndte at kravle for halvanden uge siden. Han er en meget glad og nysgerrig dreng, med fuld fart på i løbet af dagen... tja og natten med, jo også..

Ang. natteroderiet:

Jeg er gået tilbage til at amme ham til natten på hans værelse (dog med lyset tændt), for hvis jeg ammer ham i stuen og først bærer ham op derefter, kan han ikke finde ro og vi ender med at bruge op til 2 timer på at putte ham, da han bliver dybt ulykkelig når vi går ud af rummet.

Skal vi lade være med at tage ham op, når han er kommet i seng, selvom han er dybt ulykkelig? (Jeg tror mit moderhjerte vil have svært ved at lade ham ligge, men hvis det er det der skal til....)

Både når vi putter ham og når han vågner om natten, forsøger vi stadig først, meget tålmodigt, med at sige shhhyyy eller tilsvarende, men det beroliger ham slet ikke. Heller ikke at lægge en hånd på maven og ae ham blidt. Det er først når han tages op, at han - måske - falder til ro.
Han bruger stadig ikke sut. Han har både nusseklude og en lille bamse i sengen, men han er ret ligeglade med dem...

Han er også svær at få til at falde i søvn i barnevognen i løbet af dagen og der kan gå op til 45 min før han sover....

I øvrigt, Christian får behandling for reflux og hans seng (og barnevogn) er hævet i hovedenden.

Jeg håber du kan hjælpe os igen og ikke helt har fået åndenød over mit lange brev.. :o)

Mange hilsener

Marianne

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


17. marts 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Gå fra 3 til 2 lurer og god vågentid

Kære Helen Min datter er 7,5 måned og jeg føler nu at hun er klar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME

Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...

Læs hele brevet og Helens svar


2. februar 2026 | Sygdom | 7 mdr.

Feber - sove ude

Hej Helen Tak for alle dine svar :) Min datter er nu 7.5 måned og vi har...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Frugtmos og børn

Fra 6 mdr´s alderen kan barnet spise al slags frugt. Det kan være frisk frugt eller kogt frugt.

Starter dit barn med skemad i 4-5 måneders alderen, er det dog helt okay, at du giver lidt frugtmos i denne alder. Det anbefales, at du begynder med den kogte mos til de mindste børn. Det anbefales også, at du tilbyder frugtmos som topping på en grød, eller som dessert efter et grøntsagsmåltid.

Til den første skemad er især pære- og æblemos godt, da det har en mild smag,...

Læs mere i Babylex

Vegetar og veganer

Lever du vegetarisk og spiser du varieret, så vil du sædvanligvis få tilstrækkeligt med protein og andre næringsstoffer - også selvom du f.eks. ammer. Jo flere fødevarer du udelukker fra kosten, jo større er risikoen for fejlernæring, og hvis du f.eks. ikke spiser æg, mælkeprodukter og andre produkter fra dyr, kan det få betydning for dit barn.

Børn, der ernæres vegetarisk eller vegansk med ingen eller sparsom brug af mælkeprodukter og æg, skal ammes eller have...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!

Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".

Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.

Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.

Venlig hilsen

Helt Utrolig Lettet


Annonce