Annonce

Annonce

Svar: Antal amninger, mad og siddetid


22. februar 2009

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Det er godt at I har fået en henvisning, det lyder fornuftigt at få jeres datter set af en børnelæge og få afklaret hvorvidt hun kan have mælkeallergi eller ej. Det er jo vigtigt ikke at have hende på speciel diæt, hvis ikke det er nødvendigt :o)

De fleste børn vil i 7 måneders alderen normalt trives med amning ca 4 gange dagligt, ofte vil disse amninger ligge tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften. Det vil sige at det er amningerne inden formiddagslur og om eftermiddagen der forsvinder først. I stedet kan barnet på disse tidspunkter tilbydes lidt frugt, frugtmos eller lidt grød og så vand af kop.

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 05: Ammes

Morgen 7-8: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9-10: Tilbydes frisk frugt i hånden, frugtmos eller lignende, vand af kop.

Puttes til formiddagslur

Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, tilbydes ristede rugbrødsbjælker, agurkestænger eller lignende at gnave i selv. Vand af kop. Hvis I synes hun er parat til rugbrødshapsere må I gerne give hende lidt her, men hun skal have grøntsagsmosen ved siden af stadigvæk.

Ammes og puttes til lur 13-14

Eftermiddag 16: Tilbydes frisk frugt i hånden, frugtmos og kan her også tilbydes lidt flerkornsgrød med frugtmos alt efter hvor sulten hun virker. Ikke så meget at det mætter hende så hun ikke spiser aftensmad, men nok til at hun ikke behøver brystet ...

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og får stille og roligt mere og mere af jeres mad, - ris med lidt sovs, kogte grøntsager, kartoffelbåde og lignende at gnave i selv ved siden af mosen. Forsøg også med indmaden af en frikadelle osv. for at øve 'mad med bid i' lidt mere. Vand af kop.

Ammes og puttes til natten ca 19.30

Sen aften 23-24: Ammes

Med hensyn til nedskæring af amning, så vil de fleste børn i 8-9 måneders alderen kunne nøjes med 3 amninger dagligt - ofte vil disse ligge tidlig morgen, aften og sen aften og omkring 10 måneders alderen skæres yderligere ned til to amninger. De vil ofte ligge enten aften og sen aften eller aften og tidlig morgen. Omkring 12 måneders alderen ammer man ca 1 gang i døgnet og det kan man gøre så længe både mor og barn har det godt med det :o)

Der er absolut ingen problemer i at I har givet ...


Annonce

... jeres datter mme og fedtstof i grød og mos. At hun har fået det ekstra næring er helt fint og ikke noget I skal bekymre jer unødigt om. Hendes dejlige elastikker skyldes sandsynligvis din modermælk, som lyder til at være rigtig god og nærende. Du kan lave grød og mos udelukkende på modermælkserstatning, men kan også lave det med fedtstof. Bruger man kun mme, så behøver man ikke yderligere fedtstof, bruger man sødmælk (ikke relevant for jer) eller modermælk, så er det vigtigt med ekstra fedstof.

En normal portion ligger ofte på 1-2 dl. så det du beskriver lyder rigtig fint og det er rigtig godt, at hun lyder til at sige til og fra selv. Nogle gange spiser hun lidt mere, andre gange mindre og det er helt fint at lade hende regulere det.

Jeg kan godt forstå du synes det er svært at finde på mad uden mælk, men de fleste ting kan godt laves uden. Hvis du skal bage, så er det en god idé at udskifte smør og almindelig margarine med mælkefri margarine eller olie og mælk kan også ofte udskiftes med vand eller som du - brug Nutramigen.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Grøntsagsmos behøver ikke tilsætning af mælk, du kan bruge Nutramigen hvis det skal være en lidt mere lind mos, men ellers bliver mosen ofte tyk af bare at blive blendet. Du kan bruge grøntsagsvand til at finde den rette konsistens og kan også krydre med lidt bouillon eller lignende, så I på den måde fortsat kan spise lidt det samme.

Det er dejligt at jeres datter er glad for at ligge på maven og det er vigtigt at I fortsat lægger hende på maven hver dag. Det er fra maveliggende stilling at hun lærer at kravle og bevæge sig mere og mere rundt, så det er vigtigt. Men når det er sagt, så lyder det også som om at hun er en stærk pige og du fortæller at hun sidder med rank ryg både i høj stol og på gulvet. Det lyder derfor som om at det også vil være dejlig for hende at få lov til at sidde lidt i løbet af dagen og det må hun naturligvis gerne. Det er altid svært at finde balance, hvor meget er for meget, - prøv at variere i løbet af dagen, så hun som sagt stadig bliver lagt på maven, får lov til at hoppe på jeres skød og generelt bruger sig selv fysisk og lad hende så også sidde og lege lidt selv en gang imellem, når hun nu sidder så fint :o)

Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke med hende og det hele :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.

Madvaner - 17 mdr.

Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...

Læs hele brevet og Helens svar


4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME

Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Kejsersnit (Sectio Caesarea)

Kejsersnit er for nogle kvinder den bedste og eneste måde at føde barn på og det kan foregå akut eller planlagt. De fleste kejsernit foretages efter råd fra læge, men nogle kvinder ønsker også at få foretaget kejsersnit, selvom der ikke er lægelige grunde til det.

Når du føder ved kejsersnit, vil du enten blive fuldt bedøvet eller blive bedøvet med en nål i ryggen og du vil derudover få lagt et kateter op i din blære. Din mave bliver desinficeret og dækket med et sterilt klæde....

Læs mere i Babylex

Efterveer

Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.

Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen & Co.

Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.

Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )

Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!

Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.


Annonce