Svar: Barsel er snart slut - hvad med amning?
Kære Henriette
Nu hvor din dreng er 7 måneder gammel,så vil det være rigtig fint, hvis du kunne begynde at skrue amningerne lidt ned. Det vil normalt være passende med ca 4 amninger dagligt og de vil ofte ligge tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften.
I løbet af 8-9 måneders alderen vil det normalt være passende at amme ca 3 gange dagligt, her vil amningerne ofte ligge tidlig morgen, aften og sen aften - at have amningerne liggende i ydertiderne giver ofte den bedste nattesøvn for alle og samtidig giver det plads til anden mad om dagen og også mulighed for at andre kan passe, putte osv. dagen igennem. Man fjerner således normalt amningerne inden putning om dagen først netop for at lære barnet at falde i søvn uden at være afhængig af brystet.
Det vil således være rigtig godt, hvis du kunne starte med at fjerne amningen om formiddagen, derefter amningen om eftermiddagen. I stedet for disse to amninger skal din dreng have lidt at spise.
En plan for dagen ser således ud:
Tidlig morgen 05/06: Ammes i mors seng og sover lidt videre.
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: Frugtmos (jerntilskud), frisk blød frugt i hånden at gnaske lidt i, vand af kop
Puttes til formiddagslur uden amning.
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk og tilbydes ristede rugbrødsbjælker eller lignende i hånden at gumle på. I 8 måneders alderen begyndes med rigtige rugbrødshapsere supplere med grøntsagsmos, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca 13-13.30. Vigtigt at han ikke falder i søvn med brystet i munden, men lige registrerer hvor han bliver puttet
Eftermiddag 15.30-16: En portion flerkornsgrød med frugtmos, frisk blød frugt i hånden - appelsinbåde, fersken, blomme, kiwi eller lignende at gnaske lidt på, vand af kop.
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad, ris med lidt sovs, kartoffelbåde, kogte blomkål, broccolihoveder og lignende i hånden at gnaske i selv - suppleres med mos. Altså både mad i stykker og mos. Vand af kop.
Evt. lidt frugtmos som dessert som nu, det kan også være en god idé at introducere en godnatgrød i 8-9 måneders alderen, som en del af putteritualet.
Ammes og puttes ca 19.30-20. Det er her igen vigtigt at din dreng ikke falder i søvn med brystet i munden, men stadig lige registrerer hvor han ligger (i sin egen seng) og lærer at sove uden denne afhængighed.
Sen aften 23-24: Ammes i søvne og puttes tilbage til ...
... sin egen seng.
Jeg håber ovenstående plan giver en idé om hvordan du får skruet ned for amningerne og hvor du skal starte først :o)
Når din barsel slutter og din dreng skal til at passes ude, så vil han være godt 9 måneder gammel og som sagt behøve amning ca 3 gange dagligt. Allerede omkring 10 måneders alderen vil man normalt kunne nedsætte til to amninger dagligt og de vil ofte ligge aften + sen aften eller aften + tidlig morgen. Det vil således være muligt for dig forsat at amme ham og sikre ham et vist mælkebehov - også selvom han ikke tager flaske, drikker mme osv.
Hvis du skal i dagvagt, så vil du fint kunne amme ham tidlig morgen inden I står op og du vil også kunne amme ham om aftenen. Hvis du skal i aftenvagt, så vil du naturligvis ikke kunne amme ham om aftenen inden han skal sove, men han vil så her i stedet kunne få sin godnatgrød og en lun kop sødmælk (hvilket han jo drikker) og far må på den måde få lidt mælk i ham. For at han kan sove uden brystet om aftenen, er det vigtigt at I forsøger at introducere en anden måde at falde i søvn på og således introducere en sutteklud, beroligende ord, bestemte kærtegn osv. nu. Ikke kun om aftenen, men netop dagen igennem, så han som planen beskriver - lærer at sove uden at have brystet i munden. Det samme ritual skal så bruges både dag og aften.
Når du kommer hjem fra aftenvagt, så vil du stadig kunne lægge ham til og lade ham spise et drømmemåltid hos dig inden I så begge sover til næste morgen tidlig, hvor du naturligvis kan amme ham igen ved behov.
Hvis du skal I nattevagt, så vil du kunne amme ham om aftenen inden han skal sove - hvorvidt han så skal ammes når du kommer hjem, afhænger helt af hvordan det passer jer bedst og hvordan I indretter jer generelt. Et for stort mælkeindtag om morgenen, når du er hjemme kan jo påvirke hans indtag af morgenmad. Det kan også være at I vælger at far kører ham af sted og afleverer om morgenen og du så henter ham lidt tidligere de dage - og så vil I måske synes at det er dejligt, at amme ham om eftermiddagen - en dejlig måde at mødes på, når man ikke har set hinanden hele natten og det meste af dagen. Det er naturligvis også en mulighed. Eftermiddagyoghurten, som han normalt vil få i denne alder, kan så erstattes af en amning og så kan han stadig få en bolle, lidt frugt eller lignende at spise - så energien ikke kun skal dækkes af modermælk :o)
Jeg håber ovenstående giver lidt overblik videre frem, rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
19. september 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...
18. september 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...
25. august 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Efter 10 måneder med en amning, ingen troede var mulig, så tror...
6. juli 2026 | Amning | 1 mdr.
Kære Helen Jeg håber, du kan hjælpe mig med nogle bekymringer omkring min...
Viden om børn:
Søskende
Det er helt normalt at der kan opstå jalousi, når der pludselig kommer en lille ny, som kræver at få noget af den opmærksomhed, der tidligere var forbeholdt storesøster eller storebror. Her er lidt råd til hvordan du kan imødegå nogle af de problemer der kan opstå:
- Husk at give den store opmærksomhed. Vær opmærksom på at den store har savnet dig imens du har været indlagt med den lille ny. Gør familien opmærksom på at de gerne må komme med gaver til den lille, men det er næsten...
Lattergas ved fødsel
Lattergas er en blanding af ilt og kvælstofilte, som man indånder gennem en maske.
Lattergas bruges som smertestillende og er et tilbud til kvinder, der er i fødsel. Jordmoderen vejleder kvinden i, hvordan masken bruges - lattergas virker bedst, hvis du trækker vejret i masken, når du mærker, at der er en ve på vej, og så lægger masken fra dig igen, når veen klinger af.
Lattergas virker på den måde, at kvinden mærker smerten, men ikke lader sig gå på af den, og den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.










