Svar: Spædbørn og katte
Kære Helle
Mange familier har kat, også når de får et lille barn. Det kan sagtens lade sig gøre at forene de to ting, men der er naturligvis nogle overvejelser man skal gøre sig. 
Allerede mens man er gravid, skal man være opmærksom. Det handler om at man som gravid kvinde ikke bør skifte kattebakken. Der kan i kattes tarmsystem være en lille parasit, Toxoplasma gondi, som udskilles med kattens afføring og hvis man kommer i kontakt med afføring fra katte f.eks. når man tømmer kattebakken, så er der en risiko for at der kan overføres smitte fra mor til barn. Det anbefales derfor at kattebakker rengøres dagligt, da det tager nogle dage før parasitterne bliver smittefarlige og så anbefales det, at det så vidt muligt ikke er den gravide, der rengør kattebakken.
Derudover skal man naturligvis sørge for at katten er sund og rask. Man skal være omhyggelig med kattens pleje, orme- og loppekure, og sørge for at dens vaccinationer bliver overholdt. Når den lille er blevet født, så skal man være opmærksom på at det loppemiddel man bruger til katten er sikkert for barnet.
De fleste katte elsker at putte på og nogle gange sutte på specielt uldstof. Derfor er det vigtigt at barnets uldne tæpper, stofbleer, dyne osv. ikke ligger fremme, så katten lægger sig på det. Vær også opmærksom på at katte nogle gange lægger sig op i barnevognen, der står udenfor. Der er naturligvis nogle hygiejniske overvejelser i forhold til dette, barnet bør ikke ligge i dyner og tæpper fyldt med kattehår osv. Der er også noget forebyggende i forhold til allergi og så er der naturligvis et sikkerhedsmæssigt spørgsmål. Katten må ikke lægge sig ovenpå barnet (heller ikke i barnevognen) og i takt med at barnet vokser, begynder at kravle osv. må barnet naturligvis heller ikke genere katten. 
Det er derfor en ...
...  god idé ikke at lade kat og barn være alene sammen, men altid have dem under opsyn. Man skal også være opmærksom på om katten plejer at have adgang til alle rum, for hvis katten er vant til at bevæge sig frit og man pludselig ikke ønsker katten på f.eks. børneværelset, så kræver dette langsom tilvænning for katten.
Man skal også overveje om man har anbragt kattebakke, madskåle osv. et sikkert sted i forhold til barnet, som jo når en alder, hvor der kravles rundt og pilles i det hele. 
Modsat skal man også opbevare barnets sutteflasker, sutter, tallerkener, skåle osv. et sted hvor katten ikke kan komme til det og det er vigtigt ikke at have sutteflasker osv med mælkerester stående, så katten begynder at slikke på det og måske får smag for det ...
Kattens sovesteder skal holdes rene og indbydende for katten så der ikke er for mange kattehår, loppeæg og larver. Og så skal barnet naturligvis i takt med at det vokser op, lære at behandle katten pænt og respektere katten, som den er.
Det har naturligvis noget at sige, hvad type kat man har. Hvis man har en kat, som ikke er specielt knyttet til familien, som kommer og går mere eller mindre som det passer den, så vil den normalt ikke reagere særlig meget på det nye familiemedlem. Den vil være glad og tilfreds, hvis bare man bibeholde de faste vaner og rutiner.
Hvis man har en kat, som er meget kælen, følger en overalt og deltager i familiens daglige liv, så vil den reagere mere. Den kan godt føle at man har mistet interessen for den. Det er derfor vigtigt at katten ikke føler sig tilsidesat, men stadig får kontakt og bliver kælet for og passet som tidligere.
Jeg håber ovenstående hjælper videre på vej og din veninde skal være velkommen til at skrive selv, hvis hun har eller får flere spørgsmål :o)
Rigtig god weekend.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
6. oktober 2025 | Diverse | 2 mdr.
Hej Helen Vores dreng er nu blevet 10 uger, og han trives umiddelbart rigtig...
27. september 2025 | Diverse | 14 mdr.
Svær og lang indkøring af 1 årig i vuggestue
Kære Helen, Jeg skriver, fordi jeg har brug for gode råd til indkøring i...
27. september 2025 | Diverse | 12 mdr.
Hej Helen Min søn er startet i dagpleje, vi er en uge inde i 2 uges...
20. september 2025 | Diverse | 6 år
Flytteovervejelser og skolestart/skifte
Kære Helen Mig og min kæreste er forældre til en sund og rask dreng på 6...
10. september 2025 | Diverse | 3 år, 6 mdr.
Kære Helen Tak for din inspirerende brevkasse. Det er så dejligt at læse...
Viden om børn:
Opbevaring af modermælk
Hvis du malker ud og vil gemme din mælk til senere, så bør du straks efter udmalkning hælde mælken på en engangsflaske, der lukkes og mærkes med navn, dato og evt. klokkeslæt. Umiddelbart herefter placeres mælken i køleskab eller fryser.
Holdbarhed for ny udmalket mælk:
3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C
Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, d.v.s. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er...
Angst hos børn
Børn vil i løbet af deres liv have perioder, hvor de er bange for forskellige ting. Man kan skelne lidt imellem frygt og angst. Barnet kan f.eks. blive bange for en stor hund der står og gør - her er der tale om frygt, og det kan være hensigtsmæssigt, fordi det er med til at holde barnet fra en situation, som måske kan være farlig.
Angst ligger lidt dybere og det kan f.eks. være når barnet ikke kan falde i søvn på grund af f.eks. tordenvejr. Når barnet oplever angst, så oplever...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
			






