Svar: Sove hos mor og far - 20 mdr.

---

Hej med dig

Dejligt at høre at det går så godt hos jer, at du synes tingene bliver lettere, det er jo et rigtig godt udgangspunkt :o)

Der sker rigtig meget med jeres piger i øjeblikket. Netop omkring 1½ års alderen begynder børn at have en periode, hvor de sover mere uroligt, vågner op, vil ikke trøstes og vil samtidig gerne have fysisk kontakt, småklynker i søvne osv. Samtidig er de om dagen meget mere pylrede, vil gerne være mere på arm, klynger sig til benene, virker pludselig meget mere morsyge og generte, har ikke mod på omverdenen på samme måde som tidligere.

Dette er helt naturligt for deres udvikling og er en fase de skal igennem. Det handler blandt andet om at de rent fysisk er igang med at bruge sig selv meget mere end tidligere. De går, begynder at løbe, klatrer op og stille og roligt åbner verden sig for dem. Det at opleve verden stor begynder også at give en bevidsthed om at noget kan være farligt og har således mere farefornemmelse end tidligere. De ved f.eks. godt nu at de kan slå sig, når de falder, de kan klatre op men kan ikke selv komme ned, at du kan finde på at gå fra dem osv. Det er altså en spirende farefornemmelse der begynder nu.

Dette medfører også en mental ændring, et øget behov for at kunne se jer for at vide at man ikke er alene og for at turde bevæge sig mere ud i verden på egen hånd. En masse oplevelser dagen igennem som skal bearbejdes i drømme giver den natlige uro. Det er således meget normalt det I oplever og er således en fase I skal igennem - pyha, hva´? ;o)

Det er rigtig godt at jeres putteritual som udgangspunkt fungerer og at jeres piger de fleste nætter falder i søvn i deres egen seng og er i stand til at sove i løbet af ca 15 minutter. De aftener, hvor det trækker ud, har de måske sovet lidt længere til middag og skulle måske have været puttet lidt ...

---

---

... senere? Det er vigtigt at I holder fast i at det netop er i egen seng, de skal falde i søvn, det er vigtigt for gode sovevaner senere hen.

Derfor vil det også være rigtig godt hvis I kunne få dem til at sove videre i egen seng, når de f.eks. vågner igen allerede kl. 22. De har naturligvis brug for at vide at I er der for dem, at de ikke er forladt, at I passer på dem i denne store og farlige verden og derfor skal I også reagere, når de vågner og græder, men I skal vurdere om det er gråd, der kræver jeres kontakt og hjælp til at komme videre eller om det foregår mere eller mindre i søvne.

De må f.eks. gerne ligge og tumle omkring, ligge meget uroligt, det er som sagt normalt netop for deres alder og den udviklingsfase de går igennem. I behøver ikke nødvendigvis reagerer på hver en lyd. Modsat, så skal man andre gange være der meget hurtigt, berolige med et ssyy, hjælpe dem med at blive lagt ned igen i en anden og bedre stilling og nogle gange hjælper det også at give lidt vand, fordi det er med til at trække dem lidt tilbage til virkeligheden, væk fra drømmene, hvorefter de så kan sove lidt igen.

---

---

Så selvom de er to, så prøv om ikke de kan sove videre i egen seng igen, når de vågner i løbet af aftenen og først på natten. Hvis det så viser sig at det kan de ikke i øjeblikket, fordi de drømmer mere og søger ekstra tryghed og fysisk kontakt, så må I tage dem ind til jer og berolige dem der, som I gør nu - men prøv så, når pladsen igen bliver for trang, at flytte dem tilbage til egen seng igen, så I så vidt muligt får lov til at sove nogle timer uden børn i sengen :o)

Med hensyn til stædighed og temperament, så har de lige præcis alderen til det. Trodsalderen hed det før, nu kaldes det selvstændighedsfasen og den er godt igang :o)

Håber I kan bruge mine tanker videre på vej, fortsat held og lykke med dem :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---