Svar: Lidt blandet om mad og søvn
Kære T
Dejligt at høre at I er kommet godt igang med skemaden og at Sebastian trives så godt med det :o)
De fleste børn vil fortsat have behov for tilbud om mælk efter skemad - ikke lige efter, men måske en times tid efter, inden de skal sove. Der er dog også nogle børn som fint indtager deres behov for mælk uden at få ekstra mælk i forbindelse med måltidet og hvis det er sådan, det fungerer bedst, så er det helt okay. Hvorvidt han kan undvære flaske efter skemad/inden sin næste lur afhænger altså af, hvor store mængder mælk han drikker de andre tidspunkter af døgnet.
De fleste børn vil have behov for 5-6 flasker ved siden af 2-3 måltider skemad. Men hvis barnet f.eks. drikker 180-200ml af hver flaske, så kan han sagtens nøjes med 4 flasker og dermed fint klare sig uden den ekstra mælk. Modsat, hvis han kun drikker 100ml af hver flaske, så er hans mælke- og dermed også væskeindtag i underkanten.
En plan for dagen til et 6 måneders barn kan se således ud:
Tidlig morgen 05: Flaske og sover lidt videre
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag: Får lidt frisk blød frugt i hånden, det kan være appelsinbåde, fersken, blomme eller lignende, vand af kop.
Tilbydes flaske og puttes til formiddagslur ca 9.30-10
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos og stille og roligt begyndes med lidt kogt kød og fisk i mosen, vand af kop. Tilbydes agurk, rugbrødsstænger osv. i hånden.
Tilbydes flaske og puttes til middagslur ca kl. 13
Eftermiddag 15.30-16: Flaske og kan igen tilbydes lidt frisk blød frugt i hånden ligesom om formiddagen eller lidt frugtmos, vand af kop.
Powernapper
Aften 18: Grøntsagsmos, begynde med lidt kød og fisk, vand af kop og kan også her tilbydes brødskorper og lignende at gnaske på og opbløde med spyt :o)
Flaske og puttes til natten ca 19.30-20
Sen aften 23-24: Flaske
Begynder at kunne undvære mælk midt nat
Som du kan se af denne plan indgår der 3 måltider skemad og stadig mulighed for 6 flasker dagligt. Flaskerne inden formiddagslur og middagslur er her et tilbud, afviser din dreng er det okay, hvis han i øvrigt drikker nok de andre gange. Men tilbuddet bør være der og det er helt fint, hvis han ...
... kun drikker 50ml - det tæller også med :o) Alternativet kan være at give ham lidt mme af en kop, hvis han hellere vil dette ...
Det tredie måltid ligger som du kan se ofte om morgenen og er derfor grød. Frokosten kan så variere mellem grød og grøntsagsmos. Det er generelt en god idé ikke at give mere end 2 grødmåltider dagligt.
Mad i hånden i 6 måneders alderen er normalt agurk, ristede rugbrødsbjælker eller andre hårde brødskorper og blødere frugt - appelsinbåde, fersken, blomme og lignende. Det er meningen at barnet sutter på det, opbløder det med spyt og gnasker det i sig og netop for at det ikke skal knække af og stykker skal sætte sig fast i munden, er det disse ting der anbefales. Ristede rugbrødsbjælker er også godt, fordi indholdet af gluten stadig er lavt, det er hårdt i kanten, men blødt i midten og barnet vil nyde at gumle på det. Sådan noget som æbler er meget hårde og her vil ofte knækket et stykke af. Agurk kan man med fordel skære i 1½ cm tykkelse, fjerne kernerne i midten, så der bliver et hul og sætte den på barnets tommelfinger, så er den lettere at holde fast på og gnave i :o)
Det er helt naturligt for børn netop at putte i munden og i 6 måneders alderen kan gummerne godt klø, barnet bliver mere og mere bevidst om at bruge sin mund til forskellige ting og det handler et eller andet sted om at imødekomme dette og den udvikling barnet befinder sig i.
Det at bruge sine gummer, tygge og gnaske i noget gør at barnet får øvet sig mundmotorisk. Samtidig lærer barnet at det man putter i munden kan smage forskelligt og netop det at motivere barnet, give barnet lyst til at smage og undersøge med munden er vigtigt i forhold til lysten til at spise skemad.
Agurk skulle i øvrigt efter sigende indeholde nogle stoffer som kan virke lidt lokalbedøvende på gummerne, når tænderne begynder at irritere lidt...
Med hensyn til søvn, så er det helt fint, hvis din dreng fortsat har behov for at powernappe om eftermiddagen, sådan er der nogle børn der har det og det er helt okay. Han lyder jo til at sove godt generelt og have en god evne til at regulere sit behov, så det er fint, det du fortæller :o)
Rigtig meget held og lykke fortsat :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Tidlig født
Når børn bliver født før termintidspunktet taler man om for tidlig fødsel. En graviditet varer normalt ca 40 uger.
Børn der er født mellem uge 33 og uge 37, betegnes ofte "moderat tidlig født". Disse børn er altså født mellem 3-8 uger for tidligt.
Børn der er født mellem uge 29 og uge 32, betegnes normalt som "meget tidligt født". Disse børn er født mellem 9-12 uger for tidligt.
Børn der er født før uge 29, betegnes normalt som "extremt tidligt...
Rød numse
De fleste børn får ind imellem en rød numse fordi urin og afføring irriterer huden. Nogle børn mere end andre.
For at forebygge rød numse, er det vigtigt at skifte bleen tit og brug af salver og cremer bør altid holdes på et minimum. Lad barnets hud lufttørre og brug kun mild sæbe, når der er afføring ellers vil rent vand de fleste gange være nok.
Tør numsen grundigt også i folderne og brug f.eks. en føntørrer til at lufttørre huden med, men pas på den ikke bliver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







