Annonce

Annonce

Svar: Søvn og opdragelse - 11 mdr.


21. januar 2009

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Hej med dig

De fleste børn er mellem 12-18 måneder inden de kan nøjes med kun en lur dagligt og det lyder umiddelbart som om at Mads fortsat har behov for både formiddagslur og middagslur. Det lyder dog også som om at Mads sover en del i løbet af dagen og det er sandsynligvis årsagen til at han både har svært ved at falde i søvn om aftenen, at han sover uroligt og nogle gange vågner om natten og også at han er begyndt at vågne tidligt ...

De fleste børn vil omkring 1 års alderen sammenlagt have behov for 13½ times søvn i døgnet. Det betyder at hvis han sover 4 timer eller mere i løbet af dagen, så vil hans nattesøvn naturligt kun vare 9-9½ time - præcis som du beskriver. Hvis du således gerne vil have han sover en længere nattesøvn, så er du nødt til at afkorte hans lure om dagen.

Prøv derfor at følge den plan jeg har sendt dig i mit tidligere svar, så får du en idé om, hvordan en dag passende kan skrues sammen, så det dækket både din drengs, dit og dagplejers behov :o)

Der er for mig at se ikke tvivl om at det er jeres rytme, indtag af mad, plan for dagen osv. der skal ændres og når du får dette kørt ind, så vil din dreng også begynde at sove helt anderledes end han gør lige nu - ligesom han naturligt også vil være lettere at putte.

Med hensyn til opdragelse, så lære at lytte til et nej, så tager dette lang tid. Hans udforskningstrang er stor og det er helt naturligt at han vil pille i ting, undersøge tingene, tømme skabe og skuffer igen og igen, ligesom han også vil se hvad reaktion han får fra dig, når han går på nye opdagelser. Han undersøger altså både ting og omgivelser, men undersøger også din reaktion og lærer således stille og roligt, hvordan han skal opføre sig og hvad regler du har.

Han er stadig så lille, at han ikke forstår forklaringer og selvom han hører du siger nej, så er lysten til at udforske så stor at det overdøver det lille nej han hører og så gør han det alligevel. Igen ikke for at være provokerende eller irritere dig, men fordi det er en del af hans naturlige måde at udforske verden på.

Han husker bedst, hvis du lader en handling følge med dit nej. Det vil sige at du flytter ham, ...


Annonce

... når du siger nej eller flytter det han ikke må lege med. Det forhindrer ham ikke i at gøre det igen og igen, og på et tidspunkt vil han kigge på dig, fordi han ved du siger nej - og så gøre det alligevel, igen fordi trangen til at udforske og undersøge tager over og overdøver det nej, han ved du giver ham. Men stille og roligt, så lærer han at huske det nej, han begynder at forstå at her er noget han ikke må og han får stille og roligt lettere ved at lade tingene være.

Når han får et nej, når du flytter tingene, når du stopper ham i det han er igang med, så vil han højst sandsynligt reagere med frustration, vrede og fortvivlelse. At blive vred er fysiologisk. Det betyder at din søns adrenalin pumper rundt i kroppen og han kan ikke styre det. Hele hans verden bryder sammen og det er bare for svært at klare.

Her er du nødt til at hjælpe ham til ro, enten ved at give ham alternativer som du allerede forsøger - give ham hans egen skuffe, stor flyttekasse eller lignende som han kan tømme igen og igen. Husk her at skifte indholdet en gang imellem, så der altid er noget nyt og spændende ellers bliver den ligeså uinteressant som alt andet ... brug det så som alternativ, når han har fat i et skab eller en skuffe du ikke vil have han åbner og tømmer "Ikke det her skab, se her, du har din egen kasse her ...".


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

På den måde anerkender du hans udvikling og hans naturlige trang til at undersøge.

Med hensyn til at sidde på skødet og putte, så har han en stor motorisk uro i kroppen, han har svært ved at sidde stille og slappe af, det er gang i ham hele tiden. Han vil ligesom opleve og har slet ikke tid til at sidde og nusse - men han er stadig lille og har brug for masser af nærhed og fysisk kontakt. Derfor er det vigtigt at du stadig prøver at putte dig med ham, tager ham på skødet, sidder og kigger i en bog, synger med ham, danser med ham til musik, giver ham massage, nusser hans fødder, hans mave, hans arme og ben. Og det er helt normalt at han har har brug for nærhed og tæt fysisk kontakt når han er træt, han har netop brug for det, når roen skal falde over ham.

Håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

26. januar 2026 | Diverse | 6 mdr.

Påvirkning af trist mor på baby

Hej Helen Jeg har to overordnede spørgsmål, som jeg brændende ønsker svar og...

Læs hele brevet og Helens svar


11. december 2025 | Diverse | 1 mdr.

Babysvømning

Kære Helen. Jeg er blevet mor til en lille dreng for knap 5 uger siden. Det...

Læs hele brevet og Helens svar


27. november 2025 | Diverse | 7 mdr.

Vuggestue eller hjemmepasning

Kære Helen, Da min barsel snart slutter, tænker jeg meget over, om vi skal...

Læs hele brevet og Helens svar


6. oktober 2025 | Diverse | 2 mdr.

Grøn afføring - 10 uger

Hej Helen Vores dreng er nu blevet 10 uger, og han trives umiddelbart rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


27. september 2025 | Diverse | 14 mdr.

Svær og lang indkøring af 1 årig i vuggestue

Kære Helen, Jeg skriver, fordi jeg har brug for gode råd til indkøring i...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vugge - vugning, bevægelse

At blive vugget, vippet og bevæget er med til at stimulere det lille barns vestibulærsans, også kaldet labyrintsans. Denne sans udvikles tidligt i graviditeten, og det ufødte barn får stimuleret denne sans, når moderen bevæger sig rundt. Når den gravide mor går omkring, så bliver barnet naturligt vugget og bevæget i livmoderen.

Det indre øre består af to dele: Balanceorganet og sneglen (Cochlea). Disse to dele kaldes med en fællesbetegnelse for labyrinten. Balanceorganet består...

Læs mere i Babylex

Fedt

Små børn har brug for fedt i maden. Det anbefales at tilsætte en tsk fedtstof i hver portion hjemmelavet mad. Det er udmærket at skifte imellem de forskellige typer fedtstof som olie, smør og plantemargarine.

Efter 1 års alderen kan barnet fortsat have behov for at få lidt ekstra fedtstof. Det er især i familier, hvor man spiser meget magert og gerne vil at barnet skal have sunde spisevaner fra starten.

I mager mad er der mange grøntsager, frugt og brød og kun lidt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tusinde tak for en informationsrig hjemmeside og nogle virkelig fantastiske bøger om børn! Jeg har erhvervet mig hele din bog-serie og efter at have læst dem, bruger jeg dem stadig ofte som opslagsværk. Tak for dem!

Venlig hilsen
Cecilie


Annonce