Brev:
Søvnproblemer og refluks

Kære Helen,
Så skriver jeg igen om lille Marcos søvnproblemer. Han er nu 11 måneder og lider stadig af refluks. Det er blevet lidt bedre og han gylper nu sjældent, men får stadig sure opstød. Han kan da heller ikke undvære Losec endnu. Vi prøvede at stoppe med at give ham det i december men den gik altså desværre ikke. Dog er han oftest glad nok om dagen, kun ked af det nogle gange.
Det er om natten, problemerne virkelig opstår. Han kan slet ikke finde ro og falde i søvn og skal derfor stadig ammes i søvn eller bæres rundt på armen. Dette er ikke så smart, da han for det første er tung og for det andet ofte vågner, når vi lægger ham i sengen. Og så græder han bare helt utrøsteligt og vi kan begynde forfra. Vi har prøvet alt: at lægge ham lige før han falder i søvn; at lægge os med ham i vores seng; at synge den samme sang for ham og give ham en bamse; at sidde stille med ham i sofaen både med fjernsynet tændt og med det og det meste lys slukket. Intet virker. Han græder og græder og jo mere træt, han bliver, jo mere motorisk urolig bliver han. Det er som om, at det slet ikke falder ham ind, at for at få det bedre når man er træt, skal man lægge hovedet ned og slappe af i kroppen. Han gør det stik modsatte. Det er meget hjertenskærende at være vidne til og også meget opslidende.
Jeg er klar over, at han har nogle negative søvnassociationer pga. sine smerter men er der ikke en måde, man langsomt kan forsøge at bryde mønsteret på? Jeg er så ulykkelig over, at han ikke engang kan falde til ro ved at vi lægger os med ham. Det kan alle babyer da, kan de ikke??? Føler virkelig, at jeg ikke slår til som mor her. Er det almindeligt at et barn på hans alder ikke kan finde ro overhovedet? Jeg synes ellers nok, han er et tillidsfuldt barn og vi har god kontakt og jeg kan som regel trøste ham, men han kan altså alligevel ikke falde i søvn ved at ligge sammen med os.
Et næsten større problem er, at han, når han først er faldet i søvn vågner mange gange og græder hver nat. Da han var mellem tre og seks måneder sov han ellers ok; vågnede kun en enkelt gang for at få mælk. Men siden han blev ca. et halvt år har det bare været helt galt. Ofte er der tale om en bøvs med eller uden refluks eller om at han har luft i maven, men andre gange ved jeg ikke, hvorfor han vågner. Vi har prøvet at vente med at tage ham op for at han måske kunne lære at finde ro selv, men det går ikke.
Indimellem græder han helt ...
... ukontrolleret og man kan næsten ikke nå ind til ham. Andre gange er han til at få til at falde i søvn på armen igen (men han vågner så tit når vi lægger ham og så begynder det forfra) men andre må jeg amme ham for at få ham til at falde til ro. Det er jo ikke smart, da han så bliver vant til kun at kunne falde til ro ved brystet og det er slet ikke smart når nu han er refluksbarn, da han nemmere får refluks, når han bliver lagt lige efter at have drukket mælk. Men når vi har været oppe i et par timer og båret rundt på ham og han bliver ved med at vågne er det altså svært at se, hvad man ellers skal gøre.
Min mand (der ovenikøbet skal komme sig over en alvorlig sygdom) og jeg er ved at gå i opløsning af træthed. Vi sover sjældent mere end fire timer hver nat. Jeg skal snart begynde på arbejde igen, så jeg kan slet ikke se, hvordan det skal gå.
Kære Helen, hvad skal vi gøre?
Det skal lige siges, at han om dagen falder i søvn i sin barnevogn og sover fint der. Jeg skal ganske vist gå med ham et stykke tid, men så falder han også i søvn uden problemer. Jeg har set nogle af dine svar til andre, hvor du anbefaler en skridt-for-skridt handlingsplan, hvor man langsomt forsøger at vænne barnet til at sove i sin seng. Er det sådan noget, vi skal ud i? Ville det være en idé, hvis vi først forsøgte at få ham til at acceptere at falde i søvn i barnevognen ved at vi bare triller den frem og tilbage og når det så (forhåbentlig) er sket, så tager barnevgnen med ind i hans værelse (lige nu sover han i vores soveværelse) og triller ham der og så til sidst sætter hjul på tremmesengen og putter ham der i stedet?
Og hvordan skaber vi et barnevognsagtigt miljø i sengen? Det virker nemlig som om, at den der putteeffekt, barnevognen har (sammen med vognens bevægelse) får han til at falde til ro fysisk. Han kan som sagt slet ikke holde sammen på sig selv fysisk, når han bliver træt.
Mit andet spørgsmål er meget mere ligetil og konkret. Marco har i lang tid haft lidt hård mave, som vi også tror er skyld en del af hans luftproblemer. Vi har prøvet Lactulose og Movicol, men førstnævnte giver ham mavesmerter og sidstnævnte virker ikke rigtig. Vi har lidt mere held med sveskemos. Men det er jo ret dyrt at købe sveskemos på glas, for det holder kun tre dage, så jeg ville spørge, om man ikke bare kan lægge en sveske i blød i kogt vand og på den måde selv lave det? Eller er der en anden måde??
Mange hilsner,
Hanne og Marco
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Græder forfærdeligt hver morgen efter ammestop
Kære Helen Vi har nu udfaset amning helt, også den om morgenen. Det er ca...
1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...
19. september 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...
18. september 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...
Viden om børn:
Bad, de første gange
Det spæde barn kan komme i bad ret hurtigt efter fødslen og ofte beder mange om at få hjælp til det første bad, imens man endnu er på barselsafsnittet.
Når I beslutter jer for at bade jeres barn, så er det rigtig godt at have nogle faste rutiner:
- Et babybadekar er en god idé, nogen vælger også at bruge en speciel babyspand. Det vigtigste er at karret er afgrænset i størrelsen, det giver barnet lidt tryghed.
- Det er en god idé at tilbyde barnet...
Fødetaske
En fødetaske er den taske, som du skal bruge, imens du er på hospitalet, når du skal føde. Uanet om du skal føde ambulant eller være på barselsgangen i flere dage, så er det rart at have lidt ting pakket og parat.
Til selve fødslen vil nogle kvinder medbringe tøj, som de kan føde i, hvor andre kvinder vil bruge det tøj, som man får udleveret på sygehuset. Det kan være rart, at du har dine egne toiletartikler, shampoo, børste, tandbørste, hårelastikker osv. men derudover så er det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









