Svar: Biostrath?
Hej med dig
Med hensyn til biostrath,så er dette et kosttilskud og omkring koststilskud skriver sundhedsstyrelsen:
"Generelt er der ikke behov for at give tilskud af vitaminer og mineraler ud over de anbefalede til raske børn. Kosttilskud er uegnede og unødvendige for børn under 1 år. Naturlægemidler bør ikke bruges til børn under 2 år." ... og de fortsætter "Kosttilskud skal registreres hos Fødevarestyrelsen. Kosttilskud må ikke markedsføres som havende en forebyggende eller helbredende virkning. Det er således i strid med Fødevarelovgivningen, hvis producenterne hævder, at man kan forebygge eller helbrede sygdomme med et kosttilskud."
Citat: Anbefalinger for spædbarnets ernæring sst. 2005.
Da din datter nu er 14 måneder gammel, så må hun i princippet altså godt få biostrath og jeg ved at flere forældre tyer til dette. Men jeg synes du skal tale med lægen om hvorvidt det er relevant for jer.
Derudover tænker jeg at det generelt er vigtigt at give barnet sund og varieret mad og at behovet for vitaminer og mineraler så vidt muligt skal sikres gennem en varieret kost. Evt. suppleret med en almindelig multivitamintablet.
I forhold til gentagende forkølelser i vinterhalvåret, så skal man naturligvis også overveje om brug at en uldbody kunne være en idé. Det er vigtigt at holde små børn varme, især når de har en alder som din datter, hvor de stadig sidder meget stille på ...
... gulvet og let udsættes for lidt træk og kulde.
Uld er godt at bruge til børn der er meget tynde, meget slanke og som måske mangler lidt fedtlag i kroppen, da det hjælper barnet til bedre at holde varmen. Faktisk siger man at uld holder 4 gange så godt på varmen som bomuld. En anden fordel ved uld er at det kan transportere sved væk, så barnet holdes bedre tør. Man siger at uld kan absorbere op mod 40 procent af sin egen vægt.
Du skriver at du selv har allergi og jeg vil her lige nævne, at hvis din datter har problemer med tør hud, børneeksem, så kan uld være mindre godt. Uld kan irritere huden unødigt og gøre at den klør mere og det er der jo ikke grund til at udsætte barnet for. Hvis man har et barn med børneeksem og som samtidig ofte har tendens til lidt snue osv. hvorfor man gerne vil give barnet den ekstra varme som uld giver, så vil det være en god idé at give barnet bomuld inderst og så bruge uld uden på i form af en trøje eller lignende.
Det er også en god idé at din datter har indesko på, som luner hendes fødder og samtidig sikrer at hun kan stå fast, når hun bevæger sig rundt.
Derudover spiller hygiejne en stor rolle i forbindelse med forkølelser og andre sygdomme. Det er her blandt andet vigtigt at man sørger for at vaske hænder både på sig selv og barnet i forbindelse med bleskift, næsepudsning osv.
Jeg håber du hermed er hjulpet lidt videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
Viden om børn:
Laktulose
Laktulose er et middel, som bruges ved hård mave. Hvis du oplever, at dit barn ikke kan komme af med sin afføring, afføringen er knoldet og hård, måske virker dit barn til at have smerter i forbindelse med, at det skal have afføring - så kan læge eller sundhedsplejerske anbefale dig, at du giver dit barn laktulose.
Laktulose drikkes, og kan f.eks. gives til baby på en ske. Laktulose virker ved at binde vand i tarmen og derved blødgøres afføringen, så barnet lettere kan komme af...
Jordemoder
En jordemoder er uddannet til at hjælpe gravide, fødende og nye familier. Når du bliver gravid, så skal du i første omgang kontakte din læge. Lægen vil herefter automatisk sørge for at give besked til dit fødested, og dermed en jordemoder, som så vil indkalde dig til undersøgelse.
Som gravid er du, så vidt det er muligt, tilknyttet een jordemoder i hele graviditetsforløbet. Du (og din partner) vil blive kaldt til samtale og undersøgelser løbende gennem hele graviditeten, og I...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit sidste svar. Jeg viste min mand mit brev, som du foreslog, og han blev helt ked af det da han så det. Det satte en masse samtaler i gang herhjemme, og det hele går meget bedre nu. Vi har delt tingene mere op, så det ikke kun er mig der tager mig af hus + børn, men han også begynder at komme mere på banen. Det er rigtig rart.
Du skal bare have så meget tak. Både for en super brevkasse, men også for dine små puf. :)
Kærlig hilsen
Christine, mor til to











