Svar: Den frække og den fortvivlede ...

---

Hej med dig

Der er ingen tvivl om at 2½ års alderen er en stor udfordring for både børn og forældre og det er en tid, præcist som du skriver - der er en sammensmeltning af glæde, charme, at være fræk og være dybt ulykkelig og det kan skifte i løbet af et splitsekund.

Jeres dreng øver sin selvstændighed. Han øver sig i at gøre ting selv, tage tøj af og på, tage sko af og på, hjælpe med borddækning, smide skraldet ud osv. Børn i den alder, vil så gerne gøre ting, som de ser vi andre gør og de øver sig, prøver deres egne færdigheder, hvilket er rigtig vigtigt og rigtig godt.

Men det er svært nogle gange. De mestrer det endnu ikke helt, skoene driller eller vi voksne misforstår hvad de vil. De vil nemlig også gerne udtrykke mange af deres tanker og følelser, men de mangler stadig ord (også selvom de kan synge beatles sange :o)) og derfor bliver det meget let til gråd og kan virke som hysteri. Husk på at selv nogle voksne har svært ved at sætte ord på deres følelser ...

Jeres dreng har rigtig meget behov for at du prøver at forstå ham og sætter dig i hans sted, samtidig med at han har behov for at der er visse regler og at du er konsekvent omkring disse. Det betyder også at konflikter ikke kan undgås, de er en del af hverdagen med børn i denne alder og det hører med. Det har dog stor betydning hvordan man kommer ud af en konflikt og det er her at man som forældre har en rigtig vigtig rolle.

Jeres dreng får det der hedder fortvivlelsesanfald og det handler ikke om at han er uartig eller om at du gør noget forkert. Fortvivlelsesanfald kommer fordi han endnu ikke har dannet de forbindelser i hjernen, som er vigtige for at kunne bevare roen, for at kunne tænke sig om, slappe af, ikke stresse osv. Det sker ofte over små bitte ting, ting der i dine øjne virker som bagateller, men som for ham betyder rigtig meget og når det hele driller, så er han oprigtigt ked af det. Han er skuffet over at tingene ikke er som han gerne vil have dem, at han ikke kan finde ud af noget osv.

Det er vigtigt at du viser ham at du forstår det, at du godt ved at han lige nu gennemgår en lidt svær tid og han har brug for en medlidende reaktion: "Bliver du bare så ked af det lige nu" eller "driller skoen, skal mor hjælpe dig" eller "det er også irriterende at mor ikke har fået købt havregryn, når du nu gerne ville have det ...".

Er han helt i oprør, fortvivlet ulykkelig, så har han brug for at du sætter dig med ham, holder om ham, vugger ham lidt, beroliger ham. Det at få fysisk kontakt stimulerer en masse beroligende stoffer i hans krop og det får hele hans system ned i gear og derved dannes de vigtige forbindelser i hans hjerne, som på sigt skal lære ham at bevare roen, når verden går ham imod:o)

Alt dette betyder naturligvis ikke at der ikke skal sættes grænser og at I ikke skal have visse regler, som skal følges. Børn har også brug for regler. Han har brug for struktur, han har brug for at du nogle gange tager beslutningen om at det er sådan vi gør her. Han er for lille til at tage stilling til mange ting selv og derfor vil du naturligvis nogle gange sige nej og er det nej velovervejet og velbegrundet, så skal du holde fast i ...

---

---

... det - også selvom han bliver frustreret. Det er derfor helt rigtigt at holde fast i at 'skeen går', når man gentagende gange banker den i bordet, for at se din reaktion på det, ligesom man også er færdig med at spise, hvis man begynder at smide med maden ...

Igen er det en god idé at sætte ord på og også give en forklaring og måske et alternativ "Jeg ved godt du synes det er sjovt, at banke med skeen i bordet, men bordet går i stykker. Du kan banke på din tromme" eller "Jeg ved godt at du gerne vil have en is, men vi skal spise om 10 minutter, så du kan få et stykke agurk i stedet for". Eller "Du vil så gerne selv smøre madpakke, det er også hyggeligt, men det kan vi ikke nå idag". Sådan er det jo, I skal jo nå ud af døren til tiden og nogle gange må det være som du siger ...

Med hensyn til valg og det at jeres dreng skal træffe valg, så mener jeg bestemt ikke løsningen er at købe flere morgenmadsprodukter, for det er præcis som du skriver 'han skal ikke have ret mange valg, før verden bryder sammen'. Han kan simpelthen ikke overskue at vælge, når han ikke er ældre end han er. Børn vælger nemlig ikke mellem mulighederne, de vælger ofte ikke fra, men vælger til. De vælger ud fra hvad de godt kunne tænke sig og derfor svarer børn ofte også bare "ja" til det hele - "vil du lege inde eller skal vi gå ud?", "vil du have pære eller banan?" .. Han vil helt naturligt ofte svare "Ja" som svar på disse spørgsmål. Han vælger ud fra det, der lige fanger hans opmærksomhed, han vælger lystbetonet lige i det øjeblik og lysten kan skifte meget hurtigt.

Derfor er det rigtig vigtigt at du ikke giver ham alt for mange valg i dagligdagen, det stresser ham faktisk, hvis han får lov til at bestemme for meget og det er derfor du oplever at han nogle gange bliver så ulykkelig, når og hvis han skal vælge ...

---

---

Vi vil så gerne som forældre være ligestillede med vores børn, forstået på den måde, at vi vægter at lytte til, anerkende barnets selvstændighed, egen mening, vi ser det som det lille menneske det er. Det er super fint og også vigtigt, men man skal huske på at vi ikke er ligestillede, som voksne er vi nødt til at være autoritære, det er os der ved bedst og derfor tager de fleste beslutninger ... Selvfølgelig skal børn have lov til at have valg. Men det skal være valg, som passer til deres udvikling og alder og netop når man har en veltalende dreng på 2½, som i mange henseender både fysisk og mentalt virker ældre end han er, så skal man passe på ikke at give for mange valg ...

Så med tanke for at "du sgu heller ikke gad at have yoghurt, hvis jeg nu havde besluttet mig for noget andet.." så tror jeg nogle gange slet ikke at din dreng har besluttet, hvad han vil. Og måske skulle du bare prøve at stille noget frem og se hvad han så siger til det - uden at spørge ham, hvad han helst vil have. Du kan så variere tilbuddet lidt fra dag til dag, så han ikke løber træt i at få det samme :o)

Og ja, jeg ved godt det er svært. Men det er også en tid der virkelig skal nydes :o) Det lyder som om at I er rigtig godt på vej og klarer det hele rigtig godt!

Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---