Svar: Natteroderi og søvnmangel
Kære Trine
Det lyder umiddelbart som om at din datter har en fin rytme i løbet af dagen, hun spiser godt, får sine måltider som hun skal og lyder også til at udvikle sig rigtig fint. Hun sover måske lidt i overkanten i forhold til hendes behov og du kan overveje om du skulle prøve at afkorte især hendes formiddagslur lidt ... Derudover så kan jeg ikke rigtigt gennemskue hvor meget du egentlig ammer hende i løbet af dagen og aftenen, hvorfor det er svært at sige, hvorvidt hunegentlig vågner fordi hun har behov for mere mælk ...
Jeg vil derfor starte med at sende dig en plan for dagen, som giver dig et billede af, hvordan det kan se ud til en rask pige på 6 måneder:
Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: Frugtmos (jerntilskud), frisk blød frugt i hånden at sutte på, vand af kop.
Ammes og puttes til formiddagslur, sover måske 1 time
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos og stille og roligt begynde med kogt kød eller fisk, tilbydes ristede rugbrødsbjælker, agurkeskiver eller lignende i hånden, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca kl. 13-13.30, sover måske 2 timer.
Eftermiddag 16: Ammes og tilbydes lidt frugtmos eller frisk blød frugt i hånden at sutte på, ligesom om formiddagen. Vand af kop.
Powernap springes over
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet bliver mere og mere de grøntsager og den mad I andre spiser. Hvis du laver kartoffelmos med sødmælk kan I spise det samme og hun kan få lidt sovs på sin mos osv. Tilbydes igen lidt brødskorper eller lignende i hånden at gnaske i, når I sammen sidder ved bordet. Vand af kop.
Puttes til natten med amning kl ca. 20
Sen aften/nat: Ammes og begynder herefter at kunne sove til næste morgen tidlig uden mælk
Hvis din datter ikke trives med at få brystet sen aften, men sover der, så er det fint at lade hende sove og så tilbyde brystet, når hun så første gang melder sig selv.
Jeg får lidt på fornemmelsen at du måske ikke ammer hende helt nok om dagen og tænker at planen her giver dig en idé om hvad hendes reelle behov er og hvad du kan forvente. Jeg tænker også at du skal prøve at holde hendes samlede søvn om dagen på 3 timer, så hun ikke sover for meget. Netop fordi hun har tendens ...
... til at ligge vågen om natten.
Derudover tænker jeg at du skal forsøge at få hende til at sove uden at have brystet i munden. Det er vigtigt at hun ammes, men hun skal ikke forbinde brystet med det der skal til for at sove. Pas også rigtig meget med sutten hele natten igennem, du kan godt komme ind i en vane, hvor hun lærer at hun kun kan sove med sutten i munden hele tiden. Det er naturligt når hun sover, at kæben slappes af og sutten falder ud, hvis du gentagende gange putter den i munden, så lærer du din datter at hun kun kan sove med sutten i munden og at det er dig der sørger for at det sker. det betyder at hun vil begynde at vågne hver ½ til hele time, når sutten ryger ud, i forvisning om at du putter den i munden igen. Det har ingen af jer brug for i længden.
Prøv derfor at få hende videre i søvnen ved at hjælpe hende med stillingsskift, beroligende ord, kærtegn osv. uden at hun automatisk får sut eller bryst. Det er således fint at putte hende med sovedyret som nu, men hold igen med sutten hver gang. En sutteklud ved ansigtet var måske bedre ... :o)
Og så lyder det som om at din datters faldrefleks er meget udtalt, det kender du også fra dig selv, nogle gange, når du er lige ved at falde i søvn, så spjætter det i kroppen og det føles som om du falder. Når det sker, så registrerer du det, men falder hurtigt til ro igen og falder i søvn. Sådan er det desværre ikke med børn, de bliver ofte forskrækkede, vågner op og græder. Derfor hjælper det ofte at svøbe barnet, fordi det hjælper barnet til ikke at spjætte helt så voldsomt, det hjælper barnet til at holde fysisk sammen på sig selv og dermed finde roen og komme videre i søvnen i stedet for at vågne yderligere op.
Da din datter nu er 6 måneder gammel, så er det svært at svøbe hende i et almindeligt svøb, men måske er det netop tætheden, når hun ligger sammen med dig, der giver hende denne ro og det er derfor du oplever det virker. Det vil dog være en god idé, hvis noget andet kunne virke - f.eks. en voksipose, duni-duo og hvad de ellers hedder. Hvad sover hun i om dagen, har hun sådan en sovepose? Det kunne være en forsøg værd at putte hende i en sådan om aftenen, fordi den kunne hjælpe hende til større fysisk ro.
Jeg håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.
Morgenamning forstyrrer søvnen
Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....
Viden om børn:
Æg
Hårdkogte æg, eller æggepandekage, kan gives fra 6 måneders alderen. Men i små mængder. Æg kan således gives som en del af en varieret kost og mange børn kan godt lide smagen af æg.
I æggeblommen findes et relativt højt indhold af kolesterol, det er dog først og fremmest madens indhold af mættet fedt, der påvirker blodets kolesterolindhold.
Man ved ikke præcist, hvor meget æg man kan tåle før det ses på kolesterolindholdet. Nogle mennesker kan spise meget æg og...
Skråstol
Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.
Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Først og fremmest tusind tak for en rigtig god brevkasse, hvor vi som førstegangsforældre har fået svar på rigtig mange spørgsmål, bare ved at sidde og surfe lidt rundt i kategorierne. Dine gode svar har virkelig været en stor hjælp hele vejen igennem.
Bedste hilsner
Malene og Maria på 6 uger











