Svar: Jerntilskud, allomin, tynd mave
Kære TP
Det lyder som om at jeres dreng er rigtig godt med motorisk og lige nu udvikler sig rigtig godt og i sund retning :o)
Det at lære at gå har ganske bestemte faser, hvor nogle børn kommer hurtigt igennem faserne og andre er flere måneder om det.
I første fase trækker barnet sig op ved tremmerne i sengen, eller møblerne i rummet, herefter bevæger barnet sig fra side til side, ved hele tiden at holde fast med hænderne og flytte sine fødder.
I anden fase bruger barnet kun sine hænder til at holde balancen med og har derved langt mere styrke i sine ben og fødder. Barnet flytter ofte hånd over hånd og kan når det er sikkert nok, begynde at flytte en fod og en hånd af gangen.
I tredie fase øver barnet sig i at bevæge sig fra f.eks. et møbel til et andet. Endnu kun møbler, hvor barnet med sikkerhed kan nå det ene før det andet slippes.
I fjerde fase forsøger barnet at gå imellem møblerne uden støtte. Det vil sige slipper et møbel og bevæger sig hen til et møbel som er lidt uden for rækkevidde, tager et enkelt skridt og får fat i næste møbel. På dette tidspunkt kan barnet også stå op frit på gulvet uden støtte.
I femte fase vakler barnet forsigtigt og selvstændigt to eller tre skridt imellem møbler eller personer. Der er dog fortsat behov for støtte til at gå længere end dette.
I sjette fase begynder barnet at gå helt selvstændigt.
Som du kan se er det altså en proces, som din lille dreng skal igennem og der er som sagt forskel på børn. Nogle går hurtigt igennem de forskellige faser og andre bruger måneder. Din dreng lyder til at være rigtig godt igang :o)
Med hensyn til jerntilskud, så synes jeg du skal give ham jern dagligt, da du ikke er sikker på at han får 400ml mme. Det er vigtigt at han får fuld dosis jern, der skal mindst 400ml mme til for at han er dækket ind. Modsat, hvis han får sine 400ml mme dagligt, så behøver du ikke give ham ekstra jern ved siden af.
Jeg synes det lyder som en god idé at skifte til Allomin 2, det er rigtigt at sammensætningen nu er ændret så allomin 2 nu er fuldgyldig og den indeholder også lidt ekstra jern. Derudover skulle den være lettere at blande op i koldt vand og serveres derfor lettere som kold drikkemælk af kop.
Med hensyn til jerntilskud, så anbefales det at barnet får ca 8 mg jern dagligt fra 6-12 måneder. Det kan gives som dråber eller som pulver man drysser på maden.
I forhold til hans vægtstagnering så er det fortsat vigtigt at du energiberiger hans mad ved at tilbyde ham ekstra fedtstof i grød og mos. Netop fordi han bruger sig selv så fysisk meget som han gør, så forbrænder han også ekstra. Det kan nogle gange virke svært at give ekstra fedt i den alder, hvor barnet spiser mere og mere mad i stykker, men det kan fortsat lade sig gøre at komme smør på brøddet, smør eller olie i grød og mos, lave sovs, give de lidt federe ostetyper osv. ligesom også især indtag af fisk er vigtigt.
Det er derfor en rigtig god idé at du sørger for at tilbyde ham fisk flere gange om ugen, det vil både være som pålæg til frokost og som varm mad om aftenen. Fisk indeholder nogle helt ...
... essentielle fedtsyrer som vi ikke kan få andre steder fra. Det kan være makrel, tun, rognguf, sildepostej og lignende til frokost og I må også meget gerne spise rødspætter, laks, torsk eller andet til aftensmaden - fiskefrikadeller er også gode - og giv ham gerne en klat remoulade eller sovs til.
Protein er også vigtigt i forhold til væksten og Proteiner findes især i kød, indmad, æg og forskellige fuldkornsprodukter. Lad derfor din dreng spise disse ting også. Han må f.eks. gerne få hårdkogt æg og han må også gerne få omelet og lignende. Det kan han også få til frokost en gang imellem.
Det er vigtigt at du tilbyder din dreng små hyppige måltider. Det er meget vigtigt at der ikke går mange timer imellem at han spiser. Derfor er det en rigtig god idé, hvis du forsøger at fokusere på at lidt og tit er bedre end få og store måltider.
Hans indtag og sammensætning af mad spiller også ind på hans mavetarm funktion og det kan være en god idé at se lidt på hvad han spiser i løbet af dagen i forhold til hans lidt tynde mave i øjeblikket. Jeg kan naturligvis ikke udelukke, at han har fået lidt maveinfektion, det er jo årstid for dette, men også her vil det være relevant at se på hvad mad du tilbyder.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Morgen: Havregrød lavet med smørklat og sødmælk, eller med modermælkserstatning og modermælkserstatning eller sødmælk af kop.
Formiddag: ½ banan eller anden frisk frugt, ½ grahamsbolle eller havregrynsbolle med smør, ost, vand af kop
Frokost: Rugbrød med forskelligt smørbart pålæg, meget gerne fiskepålæg. Giv ham også gerne kylling, frikadelle, pølse og lignende, kødet giver ham proteiner, fisken de vigtige fedtstoffer. Tilbyd ham også lidt ærter, gulerod, agurk, rød peberfrugt, avokado eller lignende til. Det skal være skåret ud, så han ikke skal bruge lang tid på at tygge sig igennem det og f.eks. ærter og majs skal stadig koges. Vand af kop
Eftermiddag: En portion tykmælk med revne æbler, ½ bolle med smør, banan eller anden frisk frugt, vand af kop
Aften: Aftensmad som I andre spiser, sørg for at der er lidt fra alle fødevaregrupper, så han får ris, pasta, kød, fisk, sovs, grøntsager osv. varieret over ugens dage.
Slut evt. dagen af med en portion havregrød eller en portion frugtgrød med sødmælk eller mme og tilbyd også sødmælk eller mme af kop
Puttes til natten med en flaske mme som nu
Som du kan se af ovenstående plan, så anbefaler jeg mælk morgen og aften - i løbet af dagen vand som tørstslukker. Det giver plads til mere rigtig og dermed næringsrig mad og når han så ikke op på de 400ml mme dagligt, så synes jeg jerntilskud er at foretrække.
Sørg for at holde igen med søde drikke og søde fødevarer, han har ikke behov for slik, kager og lignende med den alder han har - heller ikke selvom noget siger "han kan jo tåle det" eller "Han skal jo have lidt sul på kroppen". Det er vigtigt at han får sul via sunde fødevarer og ikke fødevarer som hæver hans blodsukker unødigt og fjerner hans appetit :o)
Håber du hermed er hjulpet videre, fortsat held og lykke. Rigtig god weekend.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud
Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
5. august 2025 | Kost og ernæring | 4 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget hjælp ang. vores datter E på 4,5...
22. juli 2025 | Kost og ernæring | 2 år, 11 mdr.
Kære Helen, Det er første gang, jeg skriver til dig, og der kommer...
2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
Viden om børn:
Graviditet uden for livmoderen
Graviditet uden for livmoderen er en meget alvorlig graviditetskomplikation, der optræder i ca 2 procent af alle graviditeter.
Det er forbundet med stor risiko for moderens liv og det er ikke muligt at gennemføre en sådan graviditet. Ofte er der faktisk heller ikke tale om et rigtigt foster, og dermed ikke om en rigtig graviditet.
Spiral udgør en risiko for at man bliver gravid uden for livmoderen. Derudover kan det spille ind, hvis man tidligere har haft...
Epiduralblokade ved fødsel
En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.
Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.