Svar: Min datter slår og river

---

Kære Katrine

Børn i 1-3 år har behov for rigtig meget kærlighed og accept. Det er en spændende men også meget følsom alder, hvor de hele tiden udvikler sig og lærer nye færdigheder. Der kan være meget hurtige stemningsskift og således meget kort imellem glæde og vrede.

Madeline er kun lige begyndt med sin tumlinge alder, så selvstændighed og egen vilje kommer du til at se mere og mere af. Hun er stadig så lille at hun ikke kan bruge sit verbale sprog, men er nødt til at kommunikere og erfare med sin krop. Det betyder at hun reagerer meget fysisk, når følelserne kører i kroppen på hende - både når hun er glad, ked af det og sur.

Børn i denne alder kan blive meget vrede. De kan sparke, slå, bide og kaste med ting, skubbe, rive osv. og man er naturligvis nødt til at stoppe dem i dette, så de ikke yder skade på sig selv eller andre. Det er således en alder, hvor der bliver bidt, slået og hevet i hår og børn i den alder er ikke særligt modtagelige for at noget gør ondt på andre. Men man kan langsomt prøve at få dem til at forstå det. Det kræver dog en stor portion tålmodighed og omsorg.

Helt overordnet så kan man sige at der kan ske flere ting.
Det kan være vrede, som løber af med jeres datter. Hun mister simpelthen selvbeherskelse og forløber sig, ofte er hun måske selv lige så forskrækket over hvad hun gjorde, som I andre er. Det tager tid at lære at styre sin vrede og når vi voksne kommer ind og skælder ud, så kommer skyldfølelsen og det kan faktisk nogle gangeforstærke problemet, fordi det at have skyldfølelse gør det sværere for barnet at styre sig.

Vreden hos barnet kan godt være opsparet, altså en ...

---

---

... reaktion på gentagne frustrationer, hvor bægeret så tilsidst flyder over. Det ser man nogle gange i situationer, hvor barnet pludselig og helt umotiveret går hen og slår et andet barn.

Hun kan også slå, skubbe, rive fordi hun føler sig truet eller bange, føler sig trængt op i en krop. Hun ved ikke hvordan hun skal komme væk eller få det til at stoppe og så reagerer hun fysisk ved netop at rive, skubbe, slå eller bide.

---

---

Det er også meget normalt at børn slår, som en reaktion på voksne der ikke lytter. Jeg har helt klart fornemmelsen af I er der for Madeline og er meget omkring hende, men I skal tænke over om det er en måde at få jeres opmærksomhed på. Prøv at analysere lidt på de forskellige situationer, prøv om I kan finde årsagen, så er det lettere at reagere hensigtsmæssigt. Nogle gange skal man sige "Nej!" og sætte hende fra sig, andre gange skal man med ord fortælle at man godt ved, hvad hun føler lige nu og hvorfor hun slog. Ikke at man skal slå, men at I forstår hvorfor hun gør det. Og atter andre gange skal man ignorere det, lade være med at give det opmærksomhed, så det bliver uinteressant og atter andre gang igen, så skal man prøve at give barnet masser af fysisk kontakt og nærhed, stoppe barnet i at slå og i stedet give barnet en kildetur "du skal ikke slå mor, du skal kildes skal du ...." :o)

Børn slår også nogle gange impulsivt og sådan er det. Nogle gange så kammer det også over og kærtegn, som når I tumler i sengen, bliver til slag. Her skal man naturligvis fortælle hende at hun ikke skal slå eller rive, men "ae ae" istedet.

Håber I hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke med hende :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---