Svar: Stadig problemer med maden
Kære S
Det er utroligt hårdt at have et barn der ikke vil spise, det er for de fleste enormt provokerende, når barnet igen og igen lukker munden sammen, drejer hovedet, skubber tallerkenen eller skeen væk. Det påvirker os, fordi vi for det første ved, hvor vigtigt mad er for at leve. Det er jo helt essentielt at vi som forældre er i stand til at sikre vores barns overlevelse, men det påvirker os også fordi det netop derfor ofte opleves som en personlig afvisning. Vores barnet vil ikke spise det vi møjsommeligt har stået og lavet ... Når barnet så gladeligt spiser det en anden serverer, så kommer følelserne naturligvis rigtigt i spil og det er bestemt ikke let.
Det er dog meget naturligt at børn prøver flere grænser af hjemme og derfor ofte er sværere til at få til at spise, sværere at få i seng, skifte osv. end de f.eks. er i dagpleje og vuggestue. Det er ofte også sådan at børn jo spejler sig i andre børn og når de ser, hvordan de andre børn gør, så smitter det og de gør selv lige sådan. Det er således naturligt at din datter spiser mere sammen med de andre børn i dagplejen endnu hun spiser hjemme, det er hyggeligt og sjovt at spise sammen med de andre og fokus er ikke på lige netop hende, men på dem alle.
Du efterspørger en årsag til at hun reagerer som hun gør og det er meget svært at sige, hvorfor det er sådan. Årsagerne kan være uendelige. Det kan f.eks. handle om nogle ting der sker i familien, det kan være stemningen imellem forældrene, stress og manglende overskud, - børn kan godt reagere med ikke at ville spise, hvis der i familien er problemer i en eller anden retning. Det kan også være nogle iboende problemer i hende selv, at hun af en eller anden grund har det svært med at spise og er meget selektiv.
Der er børn der af forskellig årsager kan være meget selektive i deres madvaner og hvor årsagen altså ligger i dem selv og ikke skyldes påvirkning af jer forældre. Der er f.ekss børn som i perioder spiser meget efter farver. Det slår mig, når jeg læser dit brev, at din datter er gladest for havregrød, kartofler, yoghurt og frugt - er det alle typer frugt hun spiser eller det f.eks. mest æble, pære og melon? Jeg spørger naturligvis fordi jeg tænker at hun måske føler mest tryghed og glæde ved at spise de mere lyse fødevarer. Man kan så hævde at hun jo spiser rugbrød som er brunt, men igen er pålægget her ...
... jo torskerogn og smøreost - igen lyse fødevarer som dækker for det brune ...
Jeg tænker at hvis din datter er mest til det lyse, så skulle I måske prøve at fokusere lidt på dette for at gøre hende glad og tryg ved det at spise. Det vil sige, at hun f.eks. også vil kunne spise ris, pasta, banan, lys sovs (bearnaise, hollandaise og lignende). Det vil også være en god idé at bage nogle havregrynsboller til hende:
Opskrift havregrynsboller
150g havregryn og 7 dl vand blandes og står i 10 minutter.
50g gær, lidt salt og lidt sukker, 1½ spsk. olie og 2 dl A38 blandes i havregrynene og tilsidst tilsættes ca 750g hvedemel.
Det hele æltes og dejen må gerne være lidt klistret. Hæver ca 1 time, slåes ned og formes til boller (ca 20 stk). Bollerne hæver 20 minutter, pensles med æggehvide, drysses med havregryn og bages ved 200 grader i ca 20 min.
----
Du kan give boller som mellemmåltider eller som tilbehør til f.eks. aftensmaden, komme smør på, servere med lidt ost i stænger, bruge torskerogn, smøreost og lignende, evt. lidt frugtmos eller måske lidt rød marmelade, som hun måske vil acceptere ligesom hun accepterer lidt rød peberfrugt.
Jeg vil anbefale dig at købe en tallerken der er inddelt i rum, så du serverer maden adskilt og lader hende vælge. Der skal så være lyse madvarer, som hun føler sig tryg ved i de fleste rum - f.eks. pasta eller ris i et rum, lidt sovs i det andet rum, en ½ havregrynsbolle eller lignende i 3 rum og så kan der være lidt kød, fisk, grøntsager osv. i de resterende rum. Altså en tallerken hvor tingene er adskilt og hvor hun får mest af det trygge og det du ved hun kan spise og så lidt nyt der måske vil glide lidt ned af hen af vejen.
Og så skal du fokusere på at hun jo trives og tager rigtig godt på, der er absolut ikke noget der tyder på at din datter mangler noget og lægen er ikke bekymret. Sålænge hun trives og har det godt, så vil man gå meget lang tid før man griber ind og taler om en rigtig spiseforstyrrelse der kræver hjælp.
Jeg synes det lyder som om at I har gode muligheder for at få din datter til at spise mere og mere varieret, hun skal bare føle sig tryg ved maden netop ved at få tilbudt noget hun kan lide og så skal hun stille og roligt introduceres for mere og mere nyt - lidt af gangen.
Håber at du hermed er hjulpet videre på vej, forsat held og lykke med hende :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Salg af modermælk
Især for tidligt fødte børn har stor glæde af at få modermælk og derfor køber flere børneafdelinger modermælk til disse børn.
Hvis du producerer meget mælk vil det derfor være en rigtig god idé at sælge noget at din mælk.
Da mælken især i de første 2 mdr er meget næringsholdig, er det især denne mælk, som man er interesseret i. Det er også vigtigt at mor ikke er ryger og ikke tager medicin.
Du kan henvende dig til Kvindemælkscentralen på Hvidovre...
Barselsorlov
I har begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter har I 32 ugers forældreorlov hver, som I frit kan fordele mellem jer. Det er dog kun i 32 uger af jeres...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











