Svar: Puha... tumlinger!

---

Kære Camilla

At være forældre er både udfordrende og sjovt, og især i 1-3 års alderen mærker man virkelig, hvad det vil sige at have fået et barn og hvordan man påvirker hinanden gensidigt. det er nogle gange "Puha... tumlinger" og andre gange "wauu... tænk det kan lade sig gøre". :o)

Børn er forskellige og udvikler sig forskelligt og i forskelligt tempo, der er dog visse milepæle man kan holde sig til, lidt generelle regler der gælder. Men det normale spektrum kan være meget stort - nogle børn går f.eks. når de er 9 måneder gamle, andre ikke før de er 17 måneder og det er vigtigt at huske på at en sådan forskel kan være helt normal, ellers kan man komme til at bekymre sig unødigt...

Børn er født som sociale individer med evne til at påvirke andre mennesker og opfatte hvad der sker omkring dem og de udvikler sig hele tiden i samspil med deres forældre. Børn har perioder af deres liv, hvor de naturligt har behov for at øve deres selvstændighed, egen vilje og prøve at udforske verden mere og mere på egen hånd og de har perioder, hvor de har behov for mere tryghed, nærhed, hvor de klynger sig og tydeligt bliver ulykkelige, hvis man som forældre bevæger sig for langt væk.

Alle børn har betingelsesløs kærlighed fra deres forældre, det er vigtigt at man viser at man holder af sit barn, nyder at være sammen med det, hygger sig, kærtegner, nusser osv. - også selvom barnet ikke altid opfører sig ligesom man måske kunne ønske sig det. Især i 1-3 års alderen kan det være svært, fordi barnet i denne alder, kan være utroligt grænsesøgende, men er ikke desto mindre vigtigt :o)

Børns følelser viser sig ofte kropsligt. De bliver røde i ansigtet, de dirrer i hele kroppen, de smider med tingene, kaster sig ned i gulvet, de græder stille eller fuldstændig opløst, hulkende - og der er rigtig mange følelser og fysiske reaktioner hos tumlinger.

Din datter er også igang med at finde ud af hvem hun selv er og hvordan hun via sin opførsel kan påvirke dig og få forskellige reaktioner. Børn har ikke en klar opfattelse af deres egen eksistens før de er 9-12 måneder gamle og man kan lave et lille forsøg for at finde ud af, hvorvidt din datter forstår hvem hun selv er. Du kan placere hende foran et spejl, når hun at set ...

---

---

... på sit spejlbillede et lille stykke tid, så maler du en prik på hendes næse med en læbestift eller lignende. Hvis hun tager sig til næsen i stedet for at række ud efter spejlbilledet, så er det et ret sikkert tegn på at hun genkender sig selv og ved hvem hun er ... De fleste børn vil ikke kunne dette før de er omkring 1½ år :o)

Stille og roligt begynder hun også at udvikle sit sprog og begynder at kunne gøre sig mere og mere forståeligt verbalt. Hun begynder at finde ud af at hun er en pige og hvad det betyder i forhold til at være en dreng, hun begynder at lege sammen med andre, hvor hun lige nu leger ved siden af de andre børn. Der sker altså utroligt meget med din datter og den udvikling hun går igennem og det er som du skriver en rigtigt spændende tid - hårdt, men også morsomt :o)

Det du fortæller er altså fuldstændig normalt og det lyder som om at I tackler det hele rigtig fint.

---

---

Med hensyn til sko, så er det en god idé at give hende et par små skridsikre sko på fødderne, nu hvor hun rejser sig ved tingene og forsøger at gå lidt rundt ved møblerne. I første omgang kan det være et par små kravlesko, små skindsko med ruskindssål som er fuldstændigt bløde og bøjelige. I takt med at hun begynder at gå mere rundt og også skal til at være mere ude og kravle rundt udenfor, så har hun behov for små sko med vandtætte såler.

Når I skal vælge de første rigtige sko, så er det vigtigt at skoen er blød og passer til barnets fod. Når jeg siger blød, så mener jeg at sålen skal være blød og gerne så bøjelig at man uden problemer kan klemme den sammen imellem tommel- og pegefinger. Derudover bør der være en fast hælkappe og skoen bør ikke være så stor at barnet risikerer at glide frem i den. Hvis foden glider, er barnet nødt til at krumme tæerne for at holde fast. Samtidig skal skoen være lavet i et let materiale, det er vigtigt at den ikke er så tung, at barnet har svært ved at løfte foden. Man kan mærke tydeligt forskel, når man i butikken står med skoene i hånden ...

Køb de første sko i en butik, hvor du kan få gode råd og vejledning, så du finder en sko der passer præcist til din datter i størrelsen, - bredde, længde osv.

Håber du kan bruge mine tanker lidt videre, fortsat held og lykke med hende:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---