Annonce

Annonce

Svar: Vil ikke sove om natten - 11 mdr.


10. januar 2009

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære trætte mor

Hvorvidt din datter skal vækkes fra lure i løbet af dagen, afhænger helt af hvor meget hun sover om dagen og af hvor vågen hun er om natten.

Det kan være nødvendigt at vække børn fra deres lure om dagen, hvis de begynder at vende rundt på nat og dag, således at de sover mere om dagen end om natten. Hvis din datter således er vågen midt på natten eller først er klar til at gå i seng og falde i søvn, når klokken er 22, så kan det være hensigtsmæssigt at se på, hvor meget hun sover om dagen og vurdere, hvorvidt det er for meget i forhold til at skabe en rytme, som passer hele jeres familie. Der er jo ingen tvivl om at jeres datter sandsynligvis trives godt med den rytme hun har og at hun vil trives rigtig fint med at sove 4 timers middagslur, så hvorvidt du skal ændre på tingene handler lidt om, hvordan du selv har det. Din datter må altså gerne sove 2x2 timer i løbet af dagen, hvis du skønner hun har brug for det, men du skal så være bevidst om at hun sandsynligvis vil gå senere i seng eller stå meget tidligt op eller måske vågne midt om natten og holde hof :o)

Gennemsnitligt vil de fleste børn omkring 1 år have behov for 2-3 timers lur (sammenlagt) i løbet af dagen og sove ca 11 timer om natten. Altså sammenlagt sove 13-14 timer i døgnet. At det er gennemsnit betyder naturligvis at nogle børn sover mere og andre mindre.

Jeg synes du skal lade hendes lure om dagen komme an på en prøve og se hvad der sker, prøve at lade hende selv styre det. Men du skal så også være bevidst om at hun måske vil gå sent i seng og ikke overgive sig til søvnen allerede kl. 20 ... Det kan så også være bedre, mod at få en sammenhængende nattesøvn. Du kan i princippet stadig følge den plan jeg sendte til dig, da hun var 10 måneder gammel.

Hun skal nu kun amme en gang dagligt og det vil være passende at det er amningen inden hun skal puttes. Det er her rigtig vigtigt at hun ikke falder i søvn med brystet i munden, men at du ammer hende og så bliver hun puttet. Læg hende i seng, når hun virker mæt, rolig, afslappet og parat til at overgive sig til søvnen. Sid lidt hos hende, læs en historie, syng en lille sang, holde hende i hånden eller lignende beroligende og se om hun så ikke kan overgive sig til søvnen. Stille og roligt kan far ...


Annonce

... så også komme på banen, han kan sidde på samme måde, læse lidt for hende, holde hende i hånden og på den måde kan I få skabt et nyt putteritual.

Jeg er helt enig i at børn ikke skal græde sig i søvn, men når det er sagt, så skal man også vurdere, hvad gråden handler om og hvordan man så skal reagerer i forhold til det.

Børn der klynger sig til en for at kunne falde i søvn, er inde i en periode, hvor de har behov for dette og kun ved at give dem den kontakt de beder om, får man dem til at slappe af og det giver på sigt langt bedre sovevaner end hvis man går. Hvis hun således rejser sig, forsøger at komme ud til jer og samtidig er ked af det, strækker armene op mod jer "tag mig op", "gå ikke fra mig" så skal I naturligvis være der for hende, evt. tage hende op, sidde med hende, berolige hende osv. og så prøve at putte hende igen imens I sidder hos hende.

Hvis hun ser det som underholdning og sjov at I bliver siddende hos hende, så kan det være fornuftigt at gå. Hvis man vælger metoden med at gå til og fra, så går jeg ikke ind for at man forlænger tiden hele tiden. Jeg synes det er vigtigt at man putter sit barn kærligt og nænsomt, gør stedet til et trygt og rart sted at være før man så går.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det er normalt en god idé at have et tidsinterval på ca 3 minutter, hvorefter man så går tilbage igen, betrygger barnet i at man er der, putter dynen om barnet igen, kærtegner lidt og går igen, vender tilbage hele tiden, så barnet lærer at man er der selvom man er ude af syne. Vender altid tilbage hvis barnet græder, vender også tilbage selvom barnet ikke græder - det handler altså om at barnet lærer at sove selv vel vidende at mor og far er der og passer på mig:o)

Man kan her som forældre godt skiftes til at gå frem og tilbage, man kan også skifte imellem at blive der, sidde hos hende og at gå lidt - det afhænger helt af hvilke signaler hun sender.

Hvis hun hopper rundt og tydeligt ikke er træt og protesterer voldsomt mod at skulle sove, så er hun sandsynligvis puttet for tidligt og så må I tage hende ud af værelset og ind i stuen og så prøve at putte hende igen ½ time senere, hvor hun måske atter viser træthedstegn.

Jeg håber at ovenstående giver lidt idé om hvordan I kan komme videre, fortsat held og lykke med projektet :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

6. juli 2026 | Sovevaner | 1 mdr.

Søvn 6 ugers baby

Hej igen Helen, Hermed forlængelse af mit tidligere brev ang...

Læs hele brevet og Helens svar


20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Vil ikke sove i tremmeseng

Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...

Læs hele brevet og Helens svar


13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Mudrede nætter og manglende søvn

Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnhjul og vågentid

Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.

Søvn og ked baby

Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tandbørstning

For at undgå huller i tænderne skal barnet have børstet tænder, ligeså snart den første lille tand bryder frem.

Det er vigtigt at børste tænderne to gange om dagen - morgen og aften.

Gør det til en vane at børste tænderne hver dag og på et tidspunkt, hvor det passer ind i jeres rutiner - f.eks. om morgenen, når I står op, og om aftenen inden barnet skal i seng.

Brug en blød tandbørste, som passer til barnet alder. Børst både indvendig og udvendigt på...

Læs mere i Babylex

Legetøj til baby og børn

Barnet har bedst af det nære samspil, der er mellem barnet og forældrene. Men i takt med at barnet bliver større og begynder at forholde sig lidt mere til verden omkring sig, vil det være godt, at der er legetøj, som barnet kan kigge på og undersøge.

Når barnet begynder at gribe, skal legetøjet passe til barnets lille hånd, og det er vigtigt, at legetøjet også egner sig til at komme i munden. Tingene skal være solide og uden skarpe kanter og spidser. Brug så vidt muligt legetøj,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusinde tak for dit svar. Det er rart at blive mindet om alt det positive ved børnehavestarten, det er jo det jeg skal forsøge at give videre ;-)

Tak fra Tina


Annonce