Svar: Fingermad og grovere grødtyper

---

Kære Almas forældre

Tak for jeres brev og pæne ord til mig :)
Det lyder som om at Alma stortrives og udvikler sig rigtig godt. Det lyder dog også som helt relevant at I nu begynder med lidt skemad og når man starter omkring 6 måneders alderen, vil overgangsperioden naturligt være kortere end hvis man begynder tidligere. Tilvænningen er ikke så stor og man kan gå lidt hurtigere frem. Det betyder dog ikke at jeres datter skal bombarderes med grød og mos i store mængder, I kan stadig godt starte i det små og så øge hendes indtag stille og roligt, men I behøver ikke være helt så forsigtige, som hvis hun kun var 4 måneder gammel :o)

I forhold til Alma og hendes motivation og interesse for at spise, så lyder det som en rigtig god idé at tilbyde hende lidt i hånden, som hun kan gnaske på, opbløde med lidt spyt osv. og på den måde vende sig til at det man putter i munden smager af noget, smager forskelligt og faktisk er ret interessant, samtidig med at det er positivt for hendes mundmotoriske udvikling.

Det er en god idé at starte med lidt blød frugt, det kan være appelsinbåde, blomme, fersken, kiwi eller lignende, som hun kan sidde og sutte på. Anden frugt kan naturligvis også gives, men f.eks. æble er hårdt og knækker meget let og risikoen for at hun får et stykke galt i halsen er større end hvis I giver hende noget, som hun mere sidder og sutter på og suger saften lidt ud af :o)

I kan og give hende en gulerod eller et stykke agurk. En agurk holdes lettest i hånden, hvis I skærer en skive på 1½ cm tykkelse, laver en ring i midten og sætter den på hendes tommelfinger, så sidder den der og er fin at gnave i. Agurk er faktisk også et gammelt husmoderråd mod tandfrembrud, så det kan også være en fordel her :o)

Derudover kan hun tilbydes lidt brød og her skal man naturligvis tage hensyn til glutenindholdet. Gluten kan hos disponerede mennesker fremkalde sygdommen Cøliaki. Gluten findes især i kornprodukterne hvede, rug, byg og havre. Indholdet i hvede er betydeligt højere end i de tre andre kornsorter og majs, ris, boghvede og hirse indeholder slet ikke gluten. Man skal være opmærksom på at mannagryn og spelt indeholde gluten.

Det er på grund af gluten at man anbefaler at starte med risgrød, majsgrød og hirsegrød og så derefter stille og roligt øge indtaget af glutenholdige produkter. Når man vælger havregrød og øllebrød, så er det fordi at glutenindholdet i netop disse grødtyper fortsat er lavt.

For at jeres datter ikke pludselig skal bombarderes med en masse gluten er det derfor en god idé at I medtænker tilbuddet af især hvede i løbet af dagen. Det kan være udmærket at variere lidt mellem de forskellige grødtyper i starten så I får startet stille og roligt op ligesom de brødskorper hun tilbydes også meget fint kan være ristede rugbrødsbjælker - igen netop fordi rug ikke indeholder så meget gluten som hvede (lyst brød).

I kan derfor tage et helt mørkt rugbrød uden kerner, skære nogle stammer og riste dem i ovnen, så de får en lidt sprød overflade og er dejlige at gumle på. Hun kan så sidde med sådan en hård skorpe i hånden, opbløde den med spyt, sutte på den osv. og vil sikkert elske det. Samtidig vender hun sig så til rugbrødssmagen, når hun på et tidspunkt skal starte med små rugbrødshapsere :o)

Hvorvidt hun kløjs i det er meget afhængigt af hvordan hun mundmotorisk er. De fleste børn vil automatisk hoste lidt, hvis de får en krumme i halsen og på den måde få den løsnet. Kommer hun til at stikke brødet lidt for langt tilbage i halsen, vil hun også begynde at hoste eller fremkalde brækrefleks, men igen vil det være en naturlig refleks og ikke gøre hende noget. Hun skal jo også lære netop at holde maden fremme i munden indtil det skal synkes ...

Der er dog aldrig nogen garantier for at børn ikke fejlsynker og får noget galt i halsen og at det kan være nødvendigt at yde førstehjælp. Det er dog sjældent, men det kan naturligvis ske.

Med hensyn til yoghurt, så anbefaler jeg normalt ikke at man giver dette til så små børn, med mindre de har problemer med diarré og har godt af at få lidt mælkesyrebakterier indenbords. Det er helt specielt for DK at vi anbefaler komælk helt ned til 6 måneders alderen og fra 9 måneder siger at komælk kan udgøre en større del. De anbefalinger hænger sammen med at vi i DK prioriterer meget at børn kan spise det samme som forældrene. Det betyder, at hvis I laver en kartoffelmos på sødmælk kan I alle spise det sammen, hvis I laver lidt sovs, så kan jeres datter få lidt af dette på sin mos osv. Det handler altså ikke om at I skal begynde at give hende anden mælk end modermælk.

Du ammer fortsat rigtig meget, det kan godt være at du ammer kortvarigt, men du må have en rigtig god mælk og en super nedløbsrefleks samt en datter med et godt sug - det værner ...

---

---

... hendes vægtøgning jo om og det er rigtig dejligt. Der er absolut ingen grund til at give hende hverken modermælkserstatning eller vælling og faktisk må du også meget gerne skrue mælkeindtaget en lille smule ned, netop for at give plads til lyst til mere rigtig mad. Du fortæller jo at du ammer 7-8 gange i døgnet og jeg tænker, at det er en af grundende til at jeres datter ikke efterspørger eller interesserer for andet. Det vil være helt passende at amme hende 5-6 gange dagligt og i 7 måneders alderen skrue ned til ca 4 amninger dagligt.

Jeg vil anbefale jeg at I starter med lidt grød til frokost efterfulgt af amning og lur. I kan starte med 4-5 tsk og så øge hende stille og roligt over nogle dage. I må gerne prøve med samme type grød i et par dage og så kan I stille og roligt variere ved at forsøge med forskellig topping af frugtmos og dernæst forskellige typer grød. Efter 7-10 dage begynder I at tilbyde hendes skemad 2 gange dagligt. Grød til frokost og grøntsagsmos til aften og af grøntsager kan I starte med mos af kartoffel, gulerod, blomkål, broccoli og herefter stille og roligt øge hende i indtag og variation. Hun kan efter 6 måneders alderen få alle slags grøntsager: Squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv.

Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Hun må meget gerne få det, men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum.

Når det fungerer med grøntsagsmosen, så begynder du stille og roligt at tilbyde hende lidt kogt kød og fisk i mosen. Her er hun måske 6½ måned og du kan give: Kylling, kalkun, svin, kalv, lam, okse, and osv. Det er en god idé at starte med det lyse kød og så variere stille og roligt efter, hvad I andre får. Så maden på den måde stille og roligt tager udgangspunkt i jeres mad. Det er en god idé at koge det eller lave det i ovn. Du kan lave kødboller, som du har liggende i fryseren, men du kan også give hende indmaden af en frikadelle, hvis I andre får det, moset ned i grøntsagsmosen.

Fisk skal på samme måde som kød laves i ovn eller koges og du kan give f.eks. fede fisk, som især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk og hun må gerne få det hele. Tun fra dåse er også i orden.

Det er generelt en god idé at tilbyde både grød og mos, så barnet spiser så varieret som muligt. Det er vigtigt også for at holde maven igang. Det er derfor bedre at give grød + grøntsagsmos fremfor kun grød eller kun grøntsagsmos. Når hun skal øges i måltider og det skal hun sandsynligvis når hun er 6½-7 måneder og her tilbydes skemad 3 gange dagligt, så vil det være godt, hvis grød max udgør to af dagens måltider og resten grøntsagsmos + frugt som mellemmåltider ligesom nu.

Med hensyn til amning om natten, så behøver hun ernæringsmæssigt ikke længere mælk om natten fra 6 måneders alderen. Du spørger om det forudsætter at hun er igang med skemaden og sådan kan man ikke sætte det op, faktisk er det nogle gange modsat - at man er nødt til at stoppe amning om natten for netop også at give mere plads til mad om dagen. Hvis barnet mætter sig om natten, vil det naturligt ikke spise om dagen og modsat - hvis barnet ikke får mad nok om dagen, vil det naturligt søge brystet mere om natten ...

En plan for dagen ser således ud:

Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover lidt videre i mors seng

Formiddag 9: Tilbydes lidt frugt i hånden at sutte på og øve sig mundmotorisk med, vand af kop.

---

---

Ammes og puttes til formiddagslur

Frokost 12: Grød evt. med lidt frugtmos, kan igen tilbydes lidt i hånden, agurkeskiver eller lignende, vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur ca 13.30

Eftermiddag 16-16.30: Ammes og kan som om formiddagen tilbydes lidt frugt i hånden her, igen som øvelse og lidt sjov. Vand af kop.

Powernappen begynder at kunne blive sprunget over

Aften 18: Når I begynder med grøntsagsmos så ligger tilbuddet om dette her, igen gives lidt brødskorper eller lignende i hånden, vand af kop.

Ammes og putten til natten 19.30-20. Sover i sin egen seng

Sen aften 23-24: Ammes og puttes tilbage til egen seng, hvor hun så sover til næste morgen tidlig uden mælk.

Som du kan se giver denne plan plads til to måltider skemad og amning 6 gange i døgnet og det er fint til at dække hendes behov. Hun vil naturligt have behov for skemad med den alder hun har, det er også bedre for hendes fordøjelse, det er svært for hende at fordøje mad i stykker, når hun ikke er ældre. Grød og mos er derfor vigtigt og godt at starte med.

Jeg håber I hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---