Annonce

Annonce

Brev:

Fingermad og grovere grødtyper


6. januar 2009

Alder:
6 mdr.

Fingermad og grovere grødtyper

Kære Helen

Tak for en god og kærlig brevkasse! Vi har et spørgsmål om fingermad og direkte start på grovere grødtyper etc., som vi håber du kan give os en masse forslag til.

Vi har en skøn og meget glad datter (vores første barn) på næsten 6 måneder (om 10 dage) og 8 kg (ingen særlig risiko for allergier eller andet). Hun er meget stærk fysisk, sidder uden problemer i sin højstol, har god hånd-øje-mund koordination og kan også allerede komme op på alle fire (og rokke i kort tid) og bruger det meste af dagen på at møve sig på maven både bagud og fremad rundt i hele lejligheden. Hun var derimod lidt senere til at forstå konceptet af legetøj, og ville ikke ligge og lege for sig selv før hun var over 3 måneder - jeg ved ikke, om det har relevans.

Hun ammes 100 % (7-8 gange pr. døgn) og trives bestemt, så det var planen at fortsætte det til hun var 6 måneder. Hun har dog nu i små 2 måneder sovet utrolig dårligt om natten og vågner hvert 45. minut eller i de gode intervaller hver 2. time. Vi troede først, at det skyldtes et tigerspring, men da det ikke gik i sig selv igen, kastede vi os ud i projekt skemad for 4 uger siden. I mellemtiden er vi dog blevet rimelig sikre på, at det ikke er mad, der mangler (hun spiser ved mig som normalt, tømmer dog ofte begge bryster ved godnattid). Vi arbejder derfor i stedet med "Sov igennem uden gråd". Hun sover fint 2 lure om dagen (hvis hun står ekstra tidligt op + en hurtig powernap), så det med nattesøvnen skal nok komme, når vi får grebet det helt rigtigt an, men nu er det jo alligevel tid til at komme i gang med maden.

Problemet er, at mad overhovedet ikke interesserer hende! Hun kan sagtens styre skeen. Munden bliver villigt åbnet for d-dråber, læberne lukket om skeen og dråberne sunket. Og så åbner hun munden igen for at få lidt mere. Hun åbner også munden for den første mundfuld mad (formentlig fordi hun tror det er d-dråber), og selvom hun skærer ansigt over den nye smag bliver maden sunket, men bang så er det slut og munden bliver lukket stramt i og ansigtet vendt væk.

Vi har forsøgt dit forslag til andre om at holde hendes koncentration og lade maden komme i stride strømme, men hun kniber læberne sammen og vender ansigtet væk. Hvis vi insisterer lidt (selvfølgelig blidt) og eks. lader skeen følge med ansigtet, når hun vender eller straks viser den igen, når hun vender ansigtet tilbage, begynder hun at græde hjertenskærende eller skriger og spytter alt maden ud eller kaster det ligefrem op.

Det skal med, at hun er sindssygt glad for sin vandkop. Rækker glad ud efter den, når hun ser den og slubrer glad løs (vil dog kun have vand i koppen, hopper ikke på hverken mm, mme eller vælling). Vi føler hun kigger på os med et "hvorfor presser I mig, kan I da ikke forstå, at jeg ikke vil have det" blik i øjnene. Vi tog en pause på et par dage og er kun lige begyndt at forsøge igen for et par dage siden, men det har ikke gjort nogen forskel.

Hun sidder altid med til bords, når vi spiser, og hun kan godt finde på at følge vores mad og synes tit det er sjovt, når et stykke forsvinder ind i vores mund. Men hun åbner ikke munden, læner sig ikke frem etc. Vi kan ellers ikke have andet i fred ...


Annonce

... fra hendes lange arme og pilfingre og vi får dagligt "skæld ud", hvis hun ikke må "smage" mobiltelefon, nøgler eller alt andet vi har i hånden. Det gør ingen forskel, om vi tilbyder maden, mens vi selv spiser eller alene med fokus på hende.

Vi fortsætter naturligvis med at tilbyde hende mad og hun har 2 gange taget 2 små skefulde af noget, men det samme mad har hun så afvist siden. Hun åbner i øvrigt kun munden, hvis hun selv har fat i skeen. (Det er jo utroligt så hårdt det kan ramme en, at ens elskede baby ikke vil spise, som man havde ønsket/planlagt/forventet og mener, at de har brug for! Men vi synes selv vi har været gode til at virke glade og afslappede.)

Min intuition siger mig, at vi bare må tage en dyb indånding, og at hun bare er en af de børn, der ikke kommer til at spise rigtigt, før der kommer noget mere gods i eller hun kan styre det selv. Det kunne ligne hende :-) Og det er som sådan også ok med os (nu).

Men så savner vi forfærdeligt en plan at gå efter! Det undrer mig, at mens det anbefales i Danmark, at man fuldtidsammer i 6 måneder, så forudsætter de fleste bøger og vejledninger, at man er godt i gang med grød ved 6 måneders alderen. Ved madtyper, der er tilladt fra 6 måneders alderen står der altid "når din baby er godt i gang med grøden...". Men hvad med os, hvis babyer ikke vil have grød eller følge den traditionelle vej? Så mine spørgsmål er følgende:

1) Vi har læst en del om det amerikanske "Baby led weaning" og er også særligt interesserede i at give hende fingermad, da vi tror, at det vil være noget for hende. Hvilken fingermad må/kan vi forsøge at starte med allerede fra 6 måneder? Kan vi eks. gå direkte til rugbrødsstænger? Vi håber på masser af forslag :-) (Og hvad kan vi være nogenlunde sikre på, at hun ikke kløjs i?)

2) Må vi starte direkte med havregrød, øllebrød, youghurt etc. straks hun fylder 6 måneder? Naturligvis i små mængder, men hvor meget er det og hvor længe før vi øger?

3) Kan hun eks. tåle youghurt med lidt brødkrummer i, hvis man skal have noget mere fylde end bare youghurt?

4) Må vi gå forholdsvist direkte til 2 måltider om dagen, og må begge disse måltider være grøntsagsmos, hvis hun aldrig accepterer en majsgrød eller lignende?

Hun har ikke villet tage flaske de sidste 3 måneder, og vi har derfor aldrig fået vælling i hende. Indtil da slugte hun gladeligt en flaske med modermælk om dagen. Hun har aldrig brugt sut og hænger heller ikke længe ved mine bryster. Maks. 5 minutter så har hun spist færdig og sådan har hun spist fra fødslen (i perioder, hvor hun har øget har hun så tømt begge bryster pr. amning en dag eller to.)

5) Sidst men ikke mindst. Hvornår kan vi begynde at vænne hende fra amning om natten (mellem 23/24tiden og 5/6tiden?) De fleste steder står der ved 6 måneders alderen, men forudsætter det, at hun er godt i gang med skemaden? Og i så fald, hvor meget skal hun så ca. spise (og af hvad, hvis hun kun spiser fingermad?) før hun må formodes at være fyldt nok op om dagen til at blive vænnet fra om natten (jeg forstår, at det naturligvis kan afhænge fra baby til baby, men cirka?)

På forhånd tak for hjælpen og med venlige hilsener
fra Almas forældre

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.

Søvn og ked baby

Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...

Læs hele brevet og Helens svar


17. marts 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Gå fra 3 til 2 lurer og god vågentid

Kære Helen Min datter er 7,5 måned og jeg føler nu at hun er klar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Strømper

Strømper skal passe til barnets fod og gerne være en lille smule længere.

Til de spæde børn, kan man købe frotté strømper som er dejligt bløde og med næsten ingen elastik og dermed ikke noget, som strammer.

Strømper kan være af uld, bomuld eller af et blandingsprodukt og det kan være en god idé at medtænke, hvad materiale du vælger at købe strømper i. Til børn der sveder meget, kan uld være en fordel. Det samme gælder om vinteren, hvis dit barn f.eks. skal have...

Læs mere i Babylex

Lattergas ved fødsel

Lattergas er en blanding af ilt og kvælstofilte, som man indånder gennem en maske.

Lattergas bruges som smertestillende og er et tilbud til kvinder, der er i fødsel. Jordmoderen vejleder kvinden i, hvordan masken bruges - lattergas virker bedst, hvis du trækker vejret i masken, når du mærker, at der er en ve på vej, og så lægger masken fra dig igen, når veen klinger af.

Lattergas virker på den måde, at kvinden mærker smerten, men ikke lader sig gå på af den, og den...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Det går rigtig fint med Emilie, hun er blevet supergod til at sove i barnevognen og sover nu 2 lure om dagen på ca. 2-3 timer, så det er skønt - tak for dit forrige råd :o)

Hilsen Emilies forældre


Annonce