Svar: Blefri og motorik
Kære Viktoria
Hvorvidt din datter skal have ble på om natten igen afhænger meget af, hvordan hun selv har det med det. Hvad siger hun selv til at vågne op i en våd seng? At få en ble på er jo ikke ensbetydende med at man så bare skal tisse i den, bestemt ikke, hun skal jo stadig følges ud på toilettet både sen aften og tidlig morgen, bleen er kun en ekstra sikkerhed, hvis hun midt nat får behov for at tisse og ikke vågner af det.
Hvis hun selv synes det er fint med bleen, så giv hende den på om natten, men hvis hun bliver for ked af det, så prøv uden og se så om I evt. kan trække tidspunktet om aftenen lidt, så hun ikke skal tisse kl. 22, men måske først kl. 23-23.30 i håb om at hun så kan holde sig til næste morgen tidlig.
Hvis hun generelt har svært ved at holde sig mere end 3 timer af gangen, så lyder det som om at hun rent fysiologisk ikke er modnet nok til renlighed endnu. Det er et krav, at hun kan holde sig og at der kan gå mindst 3 timer imellem hendes vandladninger ... :o)
Med hensyn til lillebror og motorisk udvikling, så er børn bare forskellige. Hvor storesøster var en lille vimmer en, så er lillebror en rigtig lille basse med et helt andet temperament og sådan er det bare. Han lyder jo til at trives og have det godt, han udvikler sig stille og roligt, det går bare lidt langsommere end I har oplevet med hans storesøster, men han er godt på vej.
Howard Gardner, der er amerikansk psykolog, er kommet med et nyt syn på intelligens og en teori om en ny måde at lære på. Han siger at vi har 7 forskellige intelligenser: "Den logisk matematiske intelligens", "Den sproglige intelligens", "Den musikalske intelligens", "Den rumligt visuelle intelligens, "Den kropslige intelligens", "Den personlige intelligens" og "Den sociale intelligens".
De 7 intelligenser arbejder som regel sammen, det vil sige ...
... at man har og bruger flere af dem på samme tid og de komplementerer hinanden. Hvis man f.eks. er danser, så er det vigtigt at man både besidder en stærk musikalsk intelligens, hvor man forstår musikken og en social intelligens, som gør at man kan inspirere og følelsesmæssigt bevæge publikum. Man skal også have en kropslig intelligens der giver smidigheden og koordinationsevnen til at udføre bevægelserne.
Hvis man f.eks. er kropsligt intelligent, så skal man helst røre ved ting, afprøve ting. Man finder løsninger ved at prøve sig frem, man har svært ved at sidde stille og man er i det hele taget livlig. Jeres datter hører måske til i denne gruppe :o) Er man derimod "logisk-matematisk intelligent" så interesserer man sig i stedet for deltaljen og studerer til bunds og de børn som man ofte ser sidde stille og roligt, vende og dreje hvert eneste stykke legetøj igen og igen hører mere til i denne gruppe - det kunne være jeres søn ...? :o)
Det er ikke sådan at man er bedre, hvis man er det ene eller det andet, men det er simpelthen en teori som forklarer hvorfor vi er forskellige og hvorfor vi lærer og tilegner os viden på forskellig vis. En meget interessant tanke, som man fint kan sætte over på små børn. Når man møder andre børn i forskellige sammenhænge eller når man har to meget forskellige børn som du, så er det let at se hvor forskelligt børn lærer og det er godt at være opmærksom på.
Med hensyn til ris og pasta, så må han gerne få dette. Der er ikke nogen problemer i forhold til ris, det indeholder ikke gluten og ris er fint netop i 7 måneders alderen til at øve lidt tykning på. Pasta må han også meget gerne få, det skal bare skæres i så små stykker at han kan tygge det - laver du f.eks. en gang lasagne og moser det rigtig godt, så er der ingen problemer i at give ham det :o)
Fortsat held og lykke med dem begge to :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
25. marts 2026 | Udvikling | 2 år, 1 mdr.
Opfølgning: Svære afleveringer i Vuggestuen
Kære Helen Tak for dit svar i mit sidste brev ang. vores nu 2 årige datter...
19. februar 2026 | Udvikling | 16 mdr.
Hej Helen. Min søn har aldrig været meget glad for sin far. Min søn elsker...
28. januar 2026 | Udvikling | 23 mdr.
Svære afleveringer i vuggestuen
Hej Helen. Vores datter på 23 måneder har gået i vuggestuen, deltid, siden...
Viden om børn:
Steriltvandspapler
Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.
Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.
Udstyr til nyfødt - tjekliste
Når du er gravid og første gang besøger en babyudstyrsforretning, så kan du blive helt svimmel over alt det udstyr du kan købe. Tænk fremad når du skal vælge - meget babyudstyr er dyrt og bruges kun i kort tid. Derfor kan visse ting med fordel købes brugt, eller måske kan I låne eller arve. Det kan godt betale sig.
En tjekliste over babyudstyr, som kan være godt have have klar før fødslen:
- Autostol - nødvendigt, hvis I skal fragte baby i bil fra sygehuset og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
tak fordi du eksisterer! I 6,5 måned - siden min søn kom til verden - har jeg benyttet mig af din hjemmesiden og læst adskillige hjælpsomme svar/spørgsmål/artikler mm. Hvilken lettelse i øvrigt, at en del førstegangsmødre føler det samme som jeg selv; overvældet af kærlighed, nervøs, urolig, lykkelig, nysgerrig, komplet for meget etc etc:)
Din kærlige og varme jargon gør, at man straks føler sig tryg i at “dele” ens liv og baby med dig!








