Svar: Jerndråber - vil ikke have dem
Kære mor
Det er vigtigt at din datter får jerntilskud dagligt, netop fordi hun ammes. Du kan desværre ikke øge jernindholdet i din mælk særlig meget, selvom du forsøger at spise ekstra jern, så er det ikke nok til at dække hendes behov. Jernindholdet i modermælk er generelt meget lavt, men absorptionen af jern er høj (50-70 %) bl.a. på grund af indholdet af laktoferrin i modermælk.
Jernindholdet i modermælk er ca. 0,03-0,09 mg pr. 100ml, i modermælkserstatning 0,4-0,7 mg pr. 100ml og i sødmælk er jernindholdet næsten lig 0.
Netop omkring 6 måneders alderen er der behov for anden mad, både af hensyn til at give barnet en mere energirig kost, men også for at sikre barnet et tilstrækkeligt indtag af blandt andet jern og f.eks. zink og vitaminer. Overgangskosten består i starten væsentligst af grød, grøntsags- og
frugtmos, der alle har et lavt jernindhold. Men i takt med at barnet begynder at spise kød, fisk, fjerkræ, så begynder barnet også at få lidt fødevarer som indeholder jern. Stadig er maden alene dog ikke nok til at sikre barnets behov.
Sundhedsstyrelsen skriver: "Barnets medfødte jerndepoter er tilstrækkelige de første 4 til 6 måneder, men fra 6-måneders-alderen er det vigtigt, at barnet får tilført jern. Børn, der ikke med sikkerhed får 400 ml modermælkserstatning eller
tilskudsblanding dagligt, bør have 8 mg jerntilskud dagligt fra 6-til 12-måneders-alderen." (anbefalinger for spædbarnets ernæring sst. 2005).
Anbefalingen handler ikke kun om at modvirke blodmangel, men handler om at sikre barnet optimal jernstatus ved slutningen af første leveår, fordi risikoen for udvikling af blodmangel i andet leveår så mindskes betydeligt. I begyndelsen vil barnet altså ikke via kosten kunne indtage jern nok til at skabe det depot, som barnet har brug for som 1 årig, men i takt med at barnet spiser mere og mere varieret og ...
... også spiser større portioner, så vil jernbehovet kunne blive dækket via kosten.
Så jeres datter skal have jern - desværre ... :o)
Det er naturligvis et problem, hvis hun slet ikke vil spise noget med ske ... hvad med frugtmos, kan hun ikke lide det? Du kan her købe babyfer, som er et pulver man drysser på mosen, så får hun begge dele samtidig.
I forhold til at få hende til at spise skemad, så tænker jeg at du nok skal se på hvor meget du egentlig ammer. Det lyder nemlig lidt som om at hun får så meget mælk, at hun simpelthen ikke er sulten nok eller har interesse for anden mad og at du derfor skal prøve at skrue amningerne lidt ned ...
Når hun knækker på sin kurve, så synes jeg det vil være en rigtig god idé at I kommer igang med skemaden nu.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre i mors seng
Morgen 7.30: Havregrød eller lignende, vand af kop.
Formiddag 9: Frugtmos (jerntilskud), en appelsinbåd eller lignende blød frugt i hånden som hun selv kan sidde og sutte lidt på, vand af kop.
Ammes og puttes til formiddagslur 9.30-10
Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, vand af kop. Tilbydes agurkestænger, brødskorper eller lignende at sutte på, opbløde med lidt spyt osv.
Ammes og puttes til middagslur ca 13.30
Eftermiddag 16: Tilbydes lidt frugtmos, frisk frugt også som om formiddagen, kan her evt. ammes
Powernappen springes over
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, tilbydes brødskorper, agurkestænger eller lignende i hånden, vand af kop.
Ammes og puttes til natten 19.30-20. Sover i sin egen seng
Sen aften 23-24: Ammes og puttes igen tilbage i sin egen seng, hvor hun så sover uden bryst til næste morgen tidlig.
Jeg håber ovenstående plan giver dig en idé om hvordan du kommer videre og hvad der skal til :o) Rigtig meget held og lykke fortsat.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Opkast - baby og børn
Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.
Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...
Salg af modermælk
Især for tidligt fødte børn har stor glæde af at få modermælk og derfor køber flere børneafdelinger modermælk til disse børn.
Hvis du producerer meget mælk vil det derfor være en rigtig god idé at sælge noget at din mælk.
Da mælken især i de første 2 mdr er meget næringsholdig, er det især denne mælk, som man er interesseret i. Det er også vigtigt at mor ikke er ryger og ikke tager medicin.
Du kan henvende dig til Kvindemælkscentralen på Hvidovre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







