Annonce

Annonce

Svar: Jerndråber - vil ikke have dem


5. januar 2009

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære mor

Det er vigtigt at din datter får jerntilskud dagligt, netop fordi hun ammes. Du kan desværre ikke øge jernindholdet i din mælk særlig meget, selvom du forsøger at spise ekstra jern, så er det ikke nok til at dække hendes behov. Jernindholdet i modermælk er generelt meget lavt, men absorptionen af jern er høj (50-70 %) bl.a. på grund af indholdet af laktoferrin i modermælk.

Jernindholdet i modermælk er ca. 0,03-0,09 mg pr. 100ml, i modermælkserstatning 0,4-0,7 mg pr. 100ml og i sødmælk er jernindholdet næsten lig 0.

Netop omkring 6 måneders alderen er der behov for anden mad, både af hensyn til at give barnet en mere energirig kost, men også for at sikre barnet et tilstrækkeligt indtag af blandt andet jern og f.eks. zink og vitaminer. Overgangskosten består i starten væsentligst af grød, grøntsags- og
frugtmos, der alle har et lavt jernindhold. Men i takt med at barnet begynder at spise kød, fisk, fjerkræ, så begynder barnet også at få lidt fødevarer som indeholder jern. Stadig er maden alene dog ikke nok til at sikre barnets behov.

Sundhedsstyrelsen skriver: "Barnets medfødte jerndepoter er tilstrækkelige de første 4 til 6 måneder, men fra 6-måneders-alderen er det vigtigt, at barnet får tilført jern. Børn, der ikke med sikkerhed får 400 ml modermælkserstatning eller
tilskudsblanding dagligt, bør have 8 mg jerntilskud dagligt fra 6-til 12-måneders-alderen." (anbefalinger for spædbarnets ernæring sst. 2005).

Anbefalingen handler ikke kun om at modvirke blodmangel, men handler om at sikre barnet optimal jernstatus ved slutningen af første leveår, fordi risikoen for udvikling af blodmangel i andet leveår så mindskes betydeligt. I begyndelsen vil barnet altså ikke via kosten kunne indtage jern nok til at skabe det depot, som barnet har brug for som 1 årig, men i takt med at barnet spiser mere og mere varieret og ...


Annonce

... også spiser større portioner, så vil jernbehovet kunne blive dækket via kosten.

Så jeres datter skal have jern - desværre ... :o)

Det er naturligvis et problem, hvis hun slet ikke vil spise noget med ske ... hvad med frugtmos, kan hun ikke lide det? Du kan her købe babyfer, som er et pulver man drysser på mosen, så får hun begge dele samtidig.

I forhold til at få hende til at spise skemad, så tænker jeg at du nok skal se på hvor meget du egentlig ammer. Det lyder nemlig lidt som om at hun får så meget mælk, at hun simpelthen ikke er sulten nok eller har interesse for anden mad og at du derfor skal prøve at skrue amningerne lidt ned ...

Når hun knækker på sin kurve, så synes jeg det vil være en rigtig god idé at I kommer igang med skemaden nu.

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre i mors seng

Morgen 7.30: Havregrød eller lignende, vand af kop.

Formiddag 9: Frugtmos (jerntilskud), en appelsinbåd eller lignende blød frugt i hånden som hun selv kan sidde og sutte lidt på, vand af kop.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Ammes og puttes til formiddagslur 9.30-10

Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, vand af kop. Tilbydes agurkestænger, brødskorper eller lignende at sutte på, opbløde med lidt spyt osv.

Ammes og puttes til middagslur ca 13.30

Eftermiddag 16: Tilbydes lidt frugtmos, frisk frugt også som om formiddagen, kan her evt. ammes

Powernappen springes over

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, tilbydes brødskorper, agurkestænger eller lignende i hånden, vand af kop.

Ammes og puttes til natten 19.30-20. Sover i sin egen seng

Sen aften 23-24: Ammes og puttes igen tilbage i sin egen seng, hvor hun så sover uden bryst til næste morgen tidlig.

Jeg håber ovenstående plan giver dig en idé om hvordan du kommer videre og hvad der skal til :o) Rigtig meget held og lykke fortsat.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Pas på din babys sarte hud

Sådan undgår du unødig kemi på puslepladsen
Som forælder vil man altid gøre det bedste for sit barn – også når det kommer til pleje af den særligt sarte babyhud. Men det kan være forvirrende og svært at finde rundt i, hvad der er sundt for huden og sikkert at bruge. Ved at vælge produkter, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Morgenmad til 11 måneder gammel baby

Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...

Læs hele brevet og Helens svar


5. august 2025 | Kost og ernæring | 4 år, 8 mdr.

Stadigvæk kræsen

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget hjælp ang. vores datter E på 4,5...

Læs hele brevet og Helens svar


22. juli 2025 | Kost og ernæring | 2 år, 11 mdr.

Madvaner hos 3-årig dreng

Kære Helen, Det er første gang, jeg skriver til dig, og der kommer...

Læs hele brevet og Helens svar


2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Jordbær til baby

Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...

Læs hele brevet og Helens svar


18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Uro ved måltider

Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Børneeksem

Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.

Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...

Læs mere i Babylex

Citrusfrugter

Hvis man har allergi overfor græspollen, så kan man nogle gange reagere på citrusfrugter som appelsiner og klementiner. Reaktionen vil ofte være kløe og hævelse af læber, mund og svælg. Og det bedste man kan gøre er ikke at spise de citrusfrugter, som man reagerer på.

Nogle børn vil også reagere med rødt udslæt om munden, når de spiser citrusfrugter. Det skyldes normalt frugtsyren, som generer barnets lidt sarte hud og handler således ikke om at barnet ikke tåler...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Du är min absoluta förebild inom allt med barn och allt som rör barnuppfostran/sömn/mat/sjukdom. Trots att jag aldrig träffat dig känner jag ett 100% förtroende och respekt för dig och känner att din syn på barn och hur man ska hantera olika situationer är helt rätt. Det finns så många metoder och syn på området idag men du har en sån sund och kärleksfull inställning.

För att sammanfatta det jag precis skrev: Du är min "guru" inom området och jag är glad att jag Tack vare min danska svärmor fann din sida och äntligen kunde få den hjälp och feedback jag så väl behövde!

Tack
/Erika


Annonce