Svar: Opdragelse ...

---

Hej med dig

Jeg kan sagtens forstå du synes det er svært og jeg kan godt høre at du gør dig rigtig mange gode overvejelser og jeg vil meget gerne give dit lidt af mine tanker med på vejen :o)

Der sker rigtig meget med din datter nu, især i 1-3 års alderen, som er den alder man kalder selvstændighedsfasen, det der tidligere hed trodsalder ... Ligeså charmerende, glade og skønne de kan være, ligeså frustrerende kan det være når verden bryder sammen for de små poder og det er en alder, som kræver rigtig meget omsorg, nærhed, engagement og forståelse. Det er bestemt ikke nemt og det er helt naturligt at du nogle gange må famle lidt frem i blinde ... :o)

Konflikter kan desværre ikke altid undgås, konflikter opstår når vi vil noget forskelligt eller når vi misforstår hinanden og konflikter er en del af hverdagen, når man har børn i selvstændighedsalderen. Det er dog vigtigt at komme igennem en konflikt på en god måde, så udvikles både børn og forældre.

Du er nødt til at have visse regler og her skal du prøve at mærke efter, hvordan du har det, hvad der skal være tilladt hos jer. Opdragelse handler her også om, hvordan det er at have sit barn med i byen, opdragelse handler om at andre skal kunne holde ud at være sammen med dit barn. Derfor er der visse regler som ligesom er 'offenligt besluttet'. Det er regler om at man sidder pænt og spiser og ikke smider med maden, regler om at man skal have vasket hænder i forbindelse med måltider, toiletbesøg osv. Det er en god idé at lære børn dette og at holde fast i disse regler.

Man kan dog også sagtens have forskellige regler, du kan godt have nogle regler hjemme som er anderledes end de regler, der er hos bedsteforældre, venner osv. Det er ikke noget problem, så vokser barnet bare op med den viden og kan godt lære at hjemme må man ikke hoppe i sofaen, men det må man måske godt i en anden familie ...

Din datter har en naturlig nysgerrighed og lyst til at udforske verden. Hun skal naturligvis have lov til at opleve, men til det at opleve hører også at få sat grænser engang imellem. Og derfor er man som forældre nødt til at sige nej når der er noget hun ikke må.

Det er altid en god idé at overveje sit nej, det er nemlig meget vigtigt at man altid lytter til hvad det egentlig er barnet gerne vil og også overvejer, hvorfor man måske vil sige nej. Det kunne jo være fordi man selv var træt og ikke rigtig havde overskud og så kan en dag hurtigt blive fyldt med nej, nej og det er lidt hårdt både for børn og forældre. Nogle gange er der ikke noget i vejen for at det bliver et ja, og børn der bliver mødt med et ja, vil også bedre kunne acceptere et nej andre gange.

Du skal dog heller ikke være bange for at sige nej. Det er klart at hun ikke altid vil kunne forstå, hvorfor hun f.eks. ikke må få en is eller hvad det nu kan være og hun synes ikke at det er i orden. Giv hende en forklaring, og hjælp hende med at sætte ord på - "du kan ikke få en is nu, for vi skal spise lige om lidt, men du kan få en gulerod".

De frustrationer der kommer i forbindelse med at hun 'ikke får sin vilje' dem skal hun også lære at tackle. Der er masser af frustrationer livet igennem. Når ...

---

---

... din datter bliver frustreret og fortvivlet, så er det fordi hun stadig mangler de forbindelser i hjernen der skal gøre at hun kan bevare roen og overblikket. Når hun bliver fortvivlet og frustreret, så er det ikke fordi hun er uartig men fordi hun er oprigtigt ked af det. Hele hendes verden ramler og hun er hjernemæssigt stadig så umoden at hun ikke kan tackle det på anden måde.

Derfor har hun brug for din omsorg i disse situationer. Det vil sige brug for at du sidder med hende, holder om hende, vugger hende og taler beroligende til hende. Ved at give hende fysisk kontakt og få hende til at falde til ro, så skabes de vigtige forbindelser i hendes hjerne og hun lærer på sigt at tage det mere roligt, når verden går hende imod.

Det er vigtigt at du kan rumme hendes følelser, dvs at du kan være hos hende imens hun 'raser ud'. Det betyder at du skal kunne klare at hun har alle de følelser hun har, uden at du tager det personligt. Der skal være plads til at hun er vred, gal, sur, glad, sjov, drillesyg, pylret, hysterisk, frustreret osv. - igen hører det med til at udvikle sig.

Så det bedste du kan gøre for din lille pige, er at lytte til hende, prøve at finde ud af hvad det er hun gerne vil, overveje hvorfor du siger nej og så holde fast i det nej du har sagt. At sige "nej, nej, nej jamen så gør det da ..." dur ikke. Når hun så bliver frustreret over at tingene ikke går som hun gerne vil, så må du prøve at rumme dette. Vise hende at det er okay, at du sagtens kan klare det "nååå, bliver du bare så ked af det lige nu, såååå skat" og prøve at få lidt ro på.

---

---

Det er fint at du afslutter måltidet, når hun kaster med maden og leger mere med det end hun spiser. Du kan prøve at give hende ganske lidt af gangen, så der ikke er så meget at smide med og motivere hende til at putte det i munden "nej, ikke på gulvet, ind i munden skat" men virker dette ikke, så må du gå ud fra at hun ikke er sulten og så er måltidet slut.

Når hun slår i væggen eller slår ud efter dig, når hun bliver sur, så må du bekræfte hende i at det er okay at være sur og vise hende at de kan du godt rumme, men du vil ikke have hun slår. Slår hun væggen skal du naturligvis sikre dig at hun ikke kommer til skade, slår hun dig, så sæt hende fra dig og marker på den måde at det vil du ikke have. Hun må gerne være på skødet og du vil hende gerne, du er der for hende, men hun skal ikke slå dig.

Nogle gange bliver børn så frustrerede at man ikke kan komme til dem rent fysisk med det samme. I stedet må man så sætte sig i nærheden, prøve at berolige dem med stemmen og stille og roligt nærme sig, nysse hende lidt på ryggen "sssåååå skatterpige, kom op til mor, kom" så du igen viser hende at du godt kan bevare roen selvom hun ikke kan og at du stadig er der for hende, når hun er parat.

Du spørger til gode bøger om opdragelse og der findes som du skriver rigtig mange. Du kan i min bogguide finde flere rigtig gode muligheder. En bog, som sandsynligvis vil interessere dig og som jeg synes er helt fantastisk god er bogen "Fantastiske Forældre" af Margot Sunderland. Den finder du også i min bogguide.

Rigtig god læsning og fortsat held og lykke med hende :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---