Svar: Amning, prutter, søvn mv.
Kære Susan
Da din datter er født en del før tid, kan der være lidt andre regler for hvordan hun skal spise, hvor meget hun skal have, hvor meget man kan og bør forvente at hun tager på osv. Derfor er det vigtigt, at du også drøfte jeres situation med neonatalafdelingen, hvor jeg går ud fra at I bliver fulgt.
Det kan godt være at din datter protesterer ved brystet og bliver urolig, fordi hun er mæt og ikke behøver mere mad. En vægtøgning på 200g om ugen lyder umiddelbart rigtig fint, det er tommelfingerreglen at børn helst skal tage 200g eller mere på om ugen - samtidig lyder det dog også lidt som om at hun er sulten og måske har behov for lidt ekstra mad. Hun spiser og sover jo tilsyneladende rigtig godt, når du tilbyder hende flaske ...
Det at mælken flyder til hende som en lind strøm gør at hun dier mere roligt og afslappet, hun behøver ikke slippe og malke på flasken, som hun gør ved dit bryst. Det kunne derfor godt lyde som om at du skal arbejde lidt på at øge din mælkemængde, jo mere mælk, jo lettere flyder det til hende. Netop om natten, hvor du slapper mere af, ligger ned og mælken flyder lettere til hende, spiser hun jo langt bedre og uden problemer. Det lyder altså som om at der er en sammenhæng her.
Det er hyppigheden af amning der øger mælkemængden, det vil sige, at det giver mere mælk at amme hver anden time i stedet for hver 4 time. Det er også sådan at man om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon og når man gerne vil øge eller bibeholde sin mælkemængde, er det derfor en rigtig god idé at amme om natten. Det betyder naturligvis ikke at du skal amme hele natten, du har også brug for hvile, men natamning er generelt vigtigt.
Hvis din datter har tendes til at sove meget lange lure, så skal du vække hende. Hun er stadig så lille, at du er nødt til at styre hendes indtag lidt, hun tåler ikke at tabe ...
... sig og derfor må du holde lidt gang i hende. Hun må gerne sove 5 timer i træk men gør hun det, så er det bedst at det er mellem midnat og tidlig morgen fordi du også der kan få sovet lidt. Amning omkring midnat og tidlig morgen vil stadig påvirke det mælkestimulerende hormon.
Sover hun 5 timer om natten, så skal du holde hende hyppigere til i løbet af dagen. Hun vil nogle gange have behov for at blive ammet med kun 2½-3 timers varighed - husk hele tiden på at jo hyppigere amning, jo mere mælk.
Alternativet er at du begynder at malke ud og stimulere til mælk enten ved håndudmalkning eller ved brug af en brystpumpe. Jeg går ud fra at du allerede har gjort dette til bevidstløshed, så du ved hvad det går ud på ... Igen behøver det ikke være særlig længe, måske bare 7-10 minutter imellem to amninger, så du lige får stimuleret brystet det ekstra. Du kan også gøre det at du malker ud på det ene bryst imens du ammer på det modsatte - netop dobbeltudmalkning kan øge mælkemængden med op til 60% og det kan spare dig lidt tid. Hvis du kan få din datter til at die hos dig, er det dog det bedste.
Du kan med fordel forsøge også at lægge dig ned og amme hende liggende i løbet af dagen, så du udnytter at hun på den måde spiser bedre og I begge får den ro, der skal til.
Med hensyn til at sove igennem, så vil børn i 6 måneders alderen begynde at kunne sove uden at få mælk midt om natten. De har stadig behov for mælk omkring midnat og tidlig morgen, men måltidet midt om natten kan i 6 måneders alderen springes over - her har de ernæringsmæssigt ikke behov mere. At sove igennem svarer til at barnet kan sove 5-7 timer uden mælk, hvilket altså først kan forventes i 6 måneders alderen ...
Så hold din datter lidt til ilden og forsøg at øge din mælkemængde og se om ikke det vil hjælpe og give lidt ro igen. Fortsat held og lykke og rigtig godt nytår :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
10. oktober 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Vi ønsker at vores søn på 6 uger, som jeg ammer, på sigt skal...
1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...
23. september 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Jeg ammer min søn på 4 uger og er blevet i tvivl om jeg bør amme...
19. september 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...
18. september 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...
Viden om børn:
Bad, de første gange
Det spæde barn kan komme i bad ret hurtigt efter fødslen og ofte beder mange om at få hjælp til det første bad, imens man endnu er på barselsafsnittet.
Når I beslutter jer for at bade jeres barn, så er det rigtig godt at have nogle faste rutiner:
- Et babybadekar er en god idé, nogen vælger også at bruge en speciel babyspand. Det vigtigste er at karret er afgrænset i størrelsen, det giver barnet lidt tryghed.
- Det er en god idé at tilbyde barnet...
Laktulose
Laktulose er et middel, som bruges ved hård mave. Hvis du oplever, at dit barn ikke kan komme af med sin afføring, afføringen er knoldet og hård, måske virker dit barn til at have smerter i forbindelse med, at det skal have afføring - så kan læge eller sundhedsplejerske anbefale dig, at du giver dit barn laktulose.
Laktulose drikkes, og kan f.eks. gives til baby på en ske. Laktulose virker ved at binde vand i tarmen og derved blødgøres afføringen, så barnet lettere kan komme af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











