Svar: Spisning - 4 mdr.
Kære Elisabeth
I første omgang tænker jeg, at du skal prøve at få indført en lidt mere fast plan for dagen. Det er vigtigt i forhold til at du ikke giver små mængder mælk hele dagen igennem, så din datter vender sig til at slatspise, men så I i stedet får skabt en mere fast rutine, hvor hun vågner, spiser godt og sover igen.
Derudover tænker jeg, at det er meget vigtigt at du er opmærksom på at hendes mave fungerer. Hvis hun har forstoppelse, så vil det naturligt gå ud over hendes indtag af mælk og det er vigtigt at du sørger for at holde hendes mave godt igang. Giv hende derfor laktulose - 1 ml pr kg. fordelt på to doser dagligt. Vejer hun f.eks. 6 kg, så kan hun få 3 ml morgen og 3 ml aften.
Jeg har fornemmelsen af, også ud fra de andre breve du har sendt mig, at din datter altid har været småtspisende. Hun har aldrig været vant til at få særligt store måltider og jeg tænker at hendes krop således har vænnet sig til at spise mindre mængder. Det er sandsynligvis også derfor du i perioder har oplevet vægtstagnering ...
Jeg tænker derfor også, at nu hvor din datter er blevet 4 måneder, så vil det måske være en god idé at du starter med lidt skemad. Det vil fjerne fokus lidt fra bryst og flaske, det vil give hende lidt ekstra næring og det vil samtidig på sigt hjælpe jer til at få lidt mere rytme ind i dagligdagen.
I første omgang vil jeg anbefale dig at starte med lidt grød til frokost, evt. med lidt frugtmos som topping. Du kan lave grød og mos selv eller du kan købe grød som pulver og ...
... tilsætte mos fra glas. Start med 4-5 tsk fulde og ikke mere, giv lidt vand af kop.
Når hun begynder at kunne spise ½ dl eller lidt mere, så må du gerne tilbyde hende lidt to gange dagligt. Du må altså gerne give hende ½ dl. frokost og aften fremfor 1 dl. på en gang. Igen for at få fokus lidt væk fra mælk og få skabt lidt struktur i hverdagen samtidig med at du får tilført din datter lidt ekstra næring.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes og sover lidt videre
Formiddag 9-9.30: Flaske og puttes til formiddagslur
Frokost 12: Grød med frugtmos, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca kl. 13
Eftermiddag 16-17: Flaske
Sover sin 3 lur
Aften 18: Grød eller grøntsagsmos (dette måltid begynder ikke lige nu, først når skemaden til frokost fungerer), vand af kop.
Ammes/flaske og puttes til natten ca kl. 20
Sen aften 23-24: Ammes/flaske
Nat: Ammes evt. x 1
Som du kan se er der i denne plan både tilbud om flaske og amning, da jeg ikke er helt klar over hvornår du gør hvad, har jeg forsøgt at indsætte det jeg umiddelbart tænker vil fungerer bedst for jer. Hvis du gør det på en anden måde, er det naturligvis fint. Du skriver at du ofte supplere amning med flaske og sådan må du meget gerne gør, men for at imødekomme dit ønske om at det hele ikke skal gå op i både amning og flaske, så tænker jeg, at det måske vil hjælpe dig at adskille nogle af måltiderne - derfor denne plan.
Håber du hermed er hjulpet videre på vej, rigtig god jul og rigtig godt nytår :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Naturlægemidler - børn
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der ofte indeholder tørrede planter, plantedele, eller udtræk af planter.
Naturlægemidler er frihandelslægemidler, hvilket betyder, at de ikke behøver blive solgt på et apotek. Læge og apotek behøver således ikke at være involveret i behandlingen, og derfor kan naturlægemidler kun godkendes til behandling af "lettere sygdomme".
Naturlægemidler anbefales ikke til børn under 2 år uden lægens anvisning....
Barnevogn
Når I skal købe en barnevogn er det vigtigt at I gør jer klart, hvad vognen hovedsageligt skal bruges til.
Skal den mest stå på altanen, eller skal den bruges til at gå lange ture med. Skal den kunne bæres op og ned ad trapper? Og skal den kunne være i bilens bagagerum?
Det er også vigtigt at tænke på årstiden. Både sommer, men især om vinteren, er det vigtigt at både kassen og kalechen er vandtæt. Om vinteren er det vigtigt, at både sider og bund er godt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
For gud ved hvilken gang er jeg på din hjemmeside for lige at tjekke, hvordan det nu er med forkølelse og graviditet. Jeg har brugt siden så mange gange. Og hver gang har jeg fået højt kvalificerede og superpraktiske og tryghedskabende svar. Det vil jeg bare lige sige tak for.
Mvh Birgitte







