Annonce

Annonce

Svar: Ballade, når hun skal sove


27. december 2008

Kategori:
Alder:
20 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med jer

Der er sandsynligvis flere ting der spiller ind på jeres datters søvnvaner - du nævner selv uro og larm omkring hende, når hun skulle sove som lille, perioder med bronkitis, øreproblemer osv. Og det har naturligvis givet en lidt dårlig start.

Jeg tænker dog at vi lige nu må se på, hvordan hun har det nu og i stedet tænke frem. Der sker rigtig meget med jeres datter, med den alder hun har nu. Hun begynder at få lidt farefornemmelse, altså begynder at opleve verden stor og farlig og det betyder at mange børn i denne alder, vægrer sig mod at skulle sove om aftenen og ofte også vågner og græder om natten.

Hun bevæger sig motorisk godt omkring nu, hun begynder at løbe og hun oplever at hun kan falde og slå sig. Hun klatrer også op på stole, sofaer, trapper og oplever at hun ikke selv kan komme ned, hun oplever modstand i dagplejen - modstand fra de andre børn - de skubber måske til hende, tager hendes legetøj, leger ikke på hendes præmisser osv. Hun oplever også at I nogle gange hiver fat i hende, trækker hende til jer, fordi hun måske er på vej ud på vejen eller noget andet som er farligt.

Hele denne spirende fornemmelse af verden som farlig og udfordrende på flere punkter giver nye oplevelser, nye ting at bearbejde og det reagerer hun naturligt på. Det er derfor helt normalt for hendes alder, at hun nu virker lidt mere tryghedssøgende, pylret, morsyg osv. Og det bedste I kan gøre er naturligvis at give hende den tryghed hun efterspørger.

Det er stadig rigtig vigtigt at holde fast i at hun skal sove i sin egen seng og helst falde trygt i søvn der. Så kan det være at mor skal sidde lidt hos hende, holde hende i hånden, berolige ved at være til stede - det er helt okay i en periode. Det kan være rigtig godt givet ud at blive siddende mod at hun så lægger sig til at sove i løbet af 10-15 minutter.

Jeg vil anbefale jer at sidde ved siden af hendes seng og læse en godnathistorie, hun skal ikke hoppe rundt, ikke have vand hele tiden osv. det er jer der bestemmer og hun skal lægge sig ned, ligge stille "ssshh, læg dig ned, mor er lige her" og så læser I for hende. Det er vigtigt at hun selv lægger sig ned og at det ikke er jer, der gør det hele tiden. Hun kan sagtens med den alder hun har og hun forstår godt hvad det betyder, når I beder hende om det. Derfor på en stille og rolig måde fortælle hende, hvad det er I vil have hende til og så sidde der, læse lidt i en bog, lade hende ligge og lytte og slappe af.

Når historien er slut, så må ...


Annonce

... I forsøge at finde ud af hvorvidt I skal blive siddende eller om I skal gå. Hvis det hjælper hende til ro og hun sover hurtigt ved at I er der, så bliv der. Men hvis det bliver gjort til leg og underholdning, så er det fint at gå til og fra. Hele tiden betrygge hende i at I er der og passer på hende, at hun roligt kan lægge sig til at sove osv. Kaster hun sutten ud af sengen, så lad den ligge indtil I kommer tilbage igen, så tager I sutten og giver hende den og putter hende igen, stille og roligt, trygt og kærligt.

Det handler altså meget om at gøre hende tryg, netop fordi verden lige nu er stor og farlig. Derfor er det godt givet ud at være til stede og sidde lidt hos hende, få ro på og skabe trygge rammer. Jo mere ro I kan få omkring det at falde i søvn i egen seng, jo mere ro vil I også kunne få om natten og jo lettere bliver det også på sigt, at få hende til at sove videre i sin egen seng igen, når hun vågner om natten.

Med hensyn til søvnbehov, så er hun faktisk ikke den første pige, jeg har hørt om som ikke virker til at have brug for middagslur i en alder af 20 måneder. Nogle dage har hun måske behov og andre dage ikke og netop til børn, som sover meget lidt, må man prøve at være fleksibel. Der er ingen idé i at trave gaderne tynde med hende i 2 timer, mod at hun sover 20 minutter, det kan ingen af jer holde til.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Modsat er hun også stadig så lille at hun har brug for søvn og i hvert fald hjælp til at slappe af og koble fra. Derfor kan man nogle gange få en lur midt på dagen ved at lægge sig sammen med hende og putte hende tæt. Det giver hende samtidig den tryghed hun også særligt søger i øjeblikket og kan således være givet godt ud. I skal dog ikke komme ind i en vane, hvor hun så er afhængig af jer, for at kunne sove. Det er fint at hun lige nu er i stand til at sove med sin puttehund.

Jo flere stimuli hun får i løbet af dagen, jo mere træt og behov for at sove har hun naturligvis. Samtidig skal hun jo også have lov til at opleve og mærke verden, så I må prøve at finde balancen imellem at få hende til at slappe af og lade hende være, når hun leger og egentlig virker frisk og ikke til at have behov for søvn. Jeg ved godt det er svært, for vi ved jo alle hvor vigtigt søvn er. Men som udgangspunkt så sover vi, når vi er trætte og vågner, når vi er udhvilet og ingen af os kan sove på kommando ... :o)

Håber ovenstående giver lidt forklaring på hvad der sker hos jer og hvordan I kan komme lidt videre :o)

Rigtig god jul og rigtig godt nytår:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare

Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Vil ikke sove i tremmeseng

Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...

Læs hele brevet og Helens svar


13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Mudrede nætter og manglende søvn

Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnhjul og vågentid

Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.

Søvn og ked baby

Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2026 | Sovevaner | 16 mdr.

Gråd ved putningen og nat

Hej Helen Min datter på 16 mdr har haft en rigtig god periode med søvn. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tvillinger og trillinger

Du er berettiget til børnetilskud, hvis du føder tvillinger og trillinger. Du får også automatisk udbetalt børnetilskud, hvis du har adopteret flerlinger. Du kan få børnetilskud til og med det kvartal, hvor dine børn fylder 7 år.

Tal også med din sundhedsplejerske om muligheden for at komme med i en gruppe for mødre/fædre med flerlinger. Det kan være rigtig rart at møde ligestillede, drøfte de forskellige glæder og udfordringer, som børn giver, og rigtig mange har også stor glæde...

Læs mere i Babylex

D-vitamin

Alle børn bør fra de er 2 uger til de er 2 år gives D-vitamin 10 mikrogram (400IE) dagligt. Det gives som dråber.

Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler eller tørklæder) skal fortsætte med D-vitamintilskud (400IE) hele barndommen.

Når børn er ca. 1½ år gamle, vil de kunne tygge en multivitaminpille, ofte knækket i kvarte. Indeholder vitaminpillen 10 mikrogram D-vitamin, bliver...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Helen har på alle mulige måder været en super støtte for mig i de første fire måneder med min søn Lucas.

Camilla Martin


Annonce