Svar: Kunne godt tænke mig en madplan til min datter
Hej med dig
Det er helt normalt og rigtig fint at du fortsat supplerer din datter med lidt grøntsagsmos eller grød, når hun får mad i stykker. De fleste børn vil i 8 måneders alderen ikke kunne spise sig mætte nok i mad i stykker. Det kræver for det første rigtig stor koncentration at spise mad i stykker og de bliver simpelthen for trætte og indtager derfor ikke nok. Derudover skal de jo lige lære teknikken og det er for mange børn lidt svært i starten.
Det er rigtigt at mange børn har det fint med grovere mad og mos, dog oplever jeg også ofte at nogle børn bliver forvirret af dette. De kan simpelthen ikke finde ud af om de skal tygge eller synke mosen, når der er lidt klumper i den. Derfor anbefaler jeg ofte, at man som du tilbyder mad i stykker som barnet spiser eller får med fingrene eller med en gaffel og den mad, som barnet får med ske er så moset, så barnet ved at skemaden skal bare synkes. Det kan hjælpe barnet, at man på den måde holder tingene lidt adskilt.
En plan for dagen ser således ud:
Tidlig morgen 6: Flaske
Morgen 7.30-8: Havregrød eller øllebrød, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: ½ bolle med lidt smør (små bidder eller 1/4 bolle at sidde med selv og gnave i), frisk frugt i hånden (appelsinbåde, blomme, fersken eller lignende blødere frugt som hun kan sutte på) og evt. lidt frugtmos, vand af kop.
Puttes til formiddagslur 9.30-10.
Frokost 11.30-12: Brødhapsere med forskelligt smørbart pålæg, start gerne bare med lidt smør, leverpostej eller smøreost, men varier så f.eks. med fiskepålæg - makrel, sildepostej, rognguf osv. Tilbyd og rester fra aftensmaden, det kan være godt kogte pastaskruer (meget bløde), små stykker frikadelle, kogte ...
... grøntsager, kartoffelbåde eller lignende at gnaske i. Og suppler så op med grøntsagsmos ved siden af - det kan fint være mod fra glas. Vand af kop.
Puttes til middagslur, kan måske undvære sin flaske.
Eftermiddag 15.30-16: Tilbydes lidt flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden som om formiddagen, ½ bolle med smør, ost i stænger. Vand af kop.
Aften 18: Tilbydes familiemad, som stadig moses og også gives i stykker. Det kan være kartofler der moses med lidt sovs og frikadellen gives så ved siden af. Det kan være ris moset med lidt sovs eller lignende og igen kød eller fisk ved siden af. Pasta, spaghetti, kødsovs, lasagne, farsbrød, fiskefrikadeller, fiskefiletter osv. hun kan i princippet få det hele og det skal stadig serveres både i stykker og som mos. Vand af kop.
Suppleres evt. med en frugtgrød med mælk til dessert eller en godnatgrød.
Puttes til natten med flaske ca 19.30
Sen aften 23-24: Flaske
Når du giver din datter små brødhapsere, så prøv at komme dem ind i siden af hendes mund og ikke midt i munden. På den måde hjælper du hende til at tygge sammen om det med det samme og det hjælper hende til at finde ud af, hvad hun skal og hvordan. Hun kan godt tygge med sine gummer selvom hun endnu ikke har tænder.
Du skal ikke fokusere på meget på, hvor mange stykker mad hun spiser, mere at øvelse gør mester og at det derfor er en rigtig god idé at tilbyde lidt i stykker til hvert måltid, så bliver hun stille og roligt bedre til det. Det gør således ikke spor, hvis hun kun spiser 5 små hapsere og suppleres derefter med lidt mos - det er bedre end ingenting og det kommer ligeså stille, hun skal nok lære det :o)
Rigtig god jul og rigtig godt nytår herfra :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Ultralydsscanning - gravid
Ultralydsscanning giver os muligehed for at se ind i livmoderen til det lille barn. Ved at ultralydsscanne kan man således se, om barnet har det godt, man kan vurdere, om barnet vokser, som det skal, og man kan regne ud, om terminen er rigtig. Man vil også kunne se, om der er mere end et barn.
Når man ultralydsscanner, bevæger man et kegleformet eller rundt apparat rundt på den gravides mave. Der sendes nogle lydbølger gennem maven og på en skærm, vil man kunne se, hvordan...
Lattergas ved fødsel
Lattergas er en blanding af ilt og kvælstofilte, som man indånder gennem en maske.
Lattergas bruges som smertestillende og er et tilbud til kvinder, der er i fødsel. Jordmoderen vejleder kvinden i, hvordan masken bruges - lattergas virker bedst, hvis du trækker vejret i masken, når du mærker, at der er en ve på vej, og så lægger masken fra dig igen, når veen klinger af.
Lattergas virker på den måde, at kvinden mærker smerten, men ikke lader sig gå på af den, og den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







