Annonce

Annonce

Brev:

Mad- og sovevaner


26. december 2008

Kategori:
Alder:
0 mdr.

Mad- og sovevaner

Kære Helen,

Nu har jeg atter brug for dit råd. Den 2. december fødte jeg en lille dreng, Sebastian, og har i den forbindelse spørgsmål vedr. hans mad/søvnvaner….

Jeg ammede ham de første 14 dage, og det gik rigtig godt. Han tog på, var opmærksom i sine vågne perioder, sov rigtig godt og græd næsten ikke. Men så blev han meget forkølet, at han hverken kunne spise eller sove. Jeg lejede en pumpe for at mælke ud til ham og han fik mælk af flaske i stedet for. Nu, hvor han næsten er en måned gammel har jeg næsten ikke mere mælk til ham, så han får den smule jeg har tilbage (af flaske) og resten af måltiderne er det nan 1.

Jeg kunne ikke få udpumpningen til at fungere, da Sebastians storsøster (Victoria på 2 år) ikke helt kan finde ud af situationen. Hun har jo juleferie nu og er derfor hjemme hele tiden. Når jeg holder Sebastian er hun sur på os og når Sebastian sover, vil hun have min fulde opmærksomhed og vil ikke tillade, at jeg skal pumpe mælk o.l. Det er faktisk lidt stressende og til tider frustrerende…. men jeg ved, at det har været mit eget valg at få et barn mere, så må jeg jo få det til at fungere.

Tilbage til sagens kerne: jeg ved godt at så små børn endnu ikke har noget dagsrytme, men jeg vil alligevel spørge om følgende:

De kloge mennesker siger, at spædbørn skal sove ca. 13 timer i døgnet. Det gør Sebastian ikke mere (det gjorde han de første 14 dage). Han har meget svært ved at falde til ro, og når han endelig sover, bliver det ikke til mere end 1½ - 2 timer ad gangen. Han tager kun én lang lur i døgnet og det er fra ca. 20.00 – til 24.00 / 24.30. Jeg har prøvet at gå med ham indtil han falder i søvn, men så vågner han meget hurtigt efter at han bliver lagt ned. Jeg har prøvet at ...


Annonce

... ligge ham i vuggen, i liften, i vores seng, men han kan bare ikke falde i søvn alene og uden sut. Men han kan endnu ikke finde ud af at holde sutten, så han taber den lige så hurtig som den kommer i munden (jeg har viklet en stofble igennem ringen).

Det samme sker om natten. Jeg ligger ham i vuggen og går i seng – jeg når næsten ikke at få mig lagt, så taber han sutten og er vågen med det samme. Han er i hvert fald meget træt og irriteret og han er ikke den samme tilfredse dreng han var for 14 dage siden – hvad kan jeg gøre for at give ham mere ro / for at få ham til at sove mere? Det er så synd for ham, for jeg kan se hvor træt han er, men han kan bare ikke finde ro, og jeg ved simpelthen ikke hvordan jeg skal give ham det. Jeg har også prøvet at stille ham udenfor, men det fungerer bare ikke, fordi han vågner hver 5 min pga. sutten og den uro han har i kroppen.

Indskydende må jeg sige her, at jeg i løbet af de sidste 14 dage næsten ikke har sovet og kombineret med Victoria og alle hendes blandede følelser overfor mig og Sebastian føler jeg mig meget drænet for energi – det har nok også gjort, at jeg ikke har mere mælk tilbage.

Som sagt så får Sebastian flaske og han kan sagtens spise mellem 80-100 ml nan ad gangen. Det ender som regel med mavepine og han bruger utrolig meget energi på at græde. Han får ca. 8 flasker i døgnet = er det for meget mad? I løbet af dagen går der ikke 3 timer mellem måltiderne. Selvom han får 100 ml nan er han igen sulten efter 2 – 2½ time. Kan det hænge sammen med at han er så meget vågen?

Jeg håber, at du kan hjælpe lidt, for det er da så synd for Sebastian (og jo mere han er urolig des mere er Victoria slem overfor ham og ikke mindst mig).

Med venlig hilsen
Renata

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare

Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

23. februar 2026 | Amning | 0 mdr.

Amning før og efter fødsel

Hej Helen Jeg er gravid med vores andet barn, og jeg skriver, fordi jeg gør...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Håndudmalkning

Hvis man har brug for at malke mælk ud til sit barn, så kan man gøre det med håndudmalkning. Når man bruger sine hænder, skal man være ekstra opmærksom på hygiejnen - men ellers er håndudmalkning normalt den mest skånsomme form for udmalkning af brystet.

- Begynd med at vaske dine hænder og find en ren skål, som mælken kan løbe ned i.

- Tag evt. et varmt bad eller læg et varmt omslag på brystet.

- Læn dig forover, massér brystet blidt ned mod...

Læs mere i Babylex

K-vitamin til baby

Sundhedsstyrelsen (og WHO) anbefaler, at alle nyfødte babyer får K-vitamin lige efter fødslen. Dette gives som injektion i låret og er med til at forhindre indre blødninger. Når barnet har fået K-vitamin denne ene gang, skal det ikke gives igen.

Børn der ammes, får ikke ret meget K-vitamin via modermælken, og det betyder, at de har større risiko for K-vitaminmangel. K-vitamin dannes også i vores tarmsystem, og da nyfødte børn har et umodent tarmsystem, vil de ikke selv kunne...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg ved, at du ikke kan træffe beslutninger på vores vegne, men alligevel vil jeg meget gerne høre dine tanker ud fra din erfaring og viden om børn ...

Dine tanker har tidligere hjulpet os med en afklaring og en beslutning, som set i bakspejlet var den helt rigtige - for os alle tre.

Håber, du igen kan hjælpe os videre mod en beslutning.

Mange varme hilsner,
Hønemor


Annonce