Svar: Søvn og dræn i ørerne
Kære Mor
Man kan sagtens med den alder jeres datter har og man bør ofte variere sin metode lidt efter hvordan barnet reagerer, når det skal sove. Det er således fint at I putter jeres datter, vurderer om hun søger tryghed eller underholdning og derfor vurderer, hvorvidt I skal blive siddende eller gå.
Hun er stadig så lille at hun ikke med ord kan forklares hvad man mener og hun forstår lettest, når der føler en handling med. Det vil sige, at hun kan have lettere ved at forstå, at hun skal sove nu og at det ikke er legetid, hvis man går. Ikke som en straf, men for at vise hende hvad man mener. Derfor kan det være fint at putte hende kærligt, betrygge hende i at hun roligt kan sove og så gå til og fra med få minutters interval. Behovet for at se jer en gang imellem er der, fordi hun stadig er så lille at hun ikke forstår, hvor I er, når hun ikke kan se jer. De fleste børn er omkring 16 måneder inden de begynder at have denne bevidsthed.
Det er derfor også rigtig vigtigt at blive hos hende en gang imellem, når hun viser behov for dette. Det er langt bedre givet ud at bruge 10-15 minutter hos hende mod at hun lægger sig til at sove trygt og roligt, fremfor at gå og lade hende græde sig ulykkeligt og utrygt i søvn. Det giver på sigt bedre søvnvaner. Så fleksibilitet er således helt fint.
Med hensyn til søvn om dagen, så vil de fleste børn i 12-18 måneders alderen kunne nøjes med en lidt længere middagslur, ofte sover de mellem ca 12-14. Nogle børn har det fint med kun 1½ time, andre skal have mere - det afhænger helt af, hvordan barnet sover om natten og søvnbehovet generelt - nogle sover jo lidt mere end andre. Hvis jeres datter umiddelbart puttes og vågner efter 1½ times lur, så må I gå ud fra at hun får sovet det hun har behov for, som udgangspunkt sover vi jo når vi er trætte og vågner, når vi ikke har behov for at sove mere :o)
Hendes træthed om dagen og ofte afbrudte søvn, kan sagtens hænge sammen med hendes øreproblemer og hvis ørelægen har sagt, at han anbefaler at der lægges dræn, så synes jeg I skal lytte meget til dette.
Man skelner normalt mellem to typer mellemørebetændelse, den akutte og den sekretoriske mellemørebetændelse.
Ved den akutte mellemørebetændelse får barnet pludselig feber og smerter fra ørerne, trommehinden kan springe spontant og man siger at det 'flyder fra ørerne'. Når væsken kommer ud ...
... og trommehinden er sprunget, så holder smerten op og barnet har det allerede meget bedre. Den akutte mellemørebetændelse kan skyldes både bakterier og virus.
Den sekretoriske mellemørebetændelse kaldes også for væske i mellemøret. Her hæver slimhinden op, f.eks. i forbindelse med med en forkølelse og det 'eustakiske rør' tilstoppes. Nogle gange forsvinder væsken i mellemøret samtidig med forkølelsen og andre gange når slimcellerne i mellemøret at danne et sekret, som bliver så sejt, at det ikke selv kan glide ud af det Eustakiske rør. Dette vil kunne medføre hørenedsættelse, hvilket på sigt kan give barnet en påvirkning af den sproglige udvikling. Det er derfor man ofte går ind og behandler små børn med dræn i ørerne, hvis de gentagende gange har mellemørebetændelser.
Hvis din datter har hævede slimhinder i øret og væske i mellemøret, så vil det ofte gøre ondt, når hun har ligget ned lidt og det kan sagtens være det, som vækker hende og som gør, at hun har svært ved generelt at sove sammenhængende. Som regel hjælper det, når barnet kommer på højkant og trykket i ørerne lettes igen.
Der findes en bog som hedder "Ondt i øret" - her står mange ting beskrevet om hvad du selv som forældre kan gøre. Du finder i min bogguide og måske det ville interessere jer at læse lidt i den.
Med hensyn til risici ved narkose, så kan der jo opstå mange ting, når man skal bedøve patienter generelt. En af de ting man skal være sikker på er f.eks. at barnet tåler narkosen, altså den bedøvende medicin og netop børn, ved man jo ofte ikke hvad tåler, hvis ikke de har prøvet det før. Derudover så er det sådan, at hvis man er i fuld narkose, så bliver man jo tilsluttet forskelligt apparatur, som styrer end blodtryk, vejrtrækning osv. og alt dette skal naturligvis fungere 100 pct. Det er dog noget man altid tjekker og det er specialuddannet personale, som arbejder med disse ting.
Anlæggelse af dræn er for forældre meget hårdt. Det er svært at sige 'godnat' til sit barn og det er hårdt imens det står på. Det er dog et meget lille indgreb, som ikke varer særligt lang tid, ofte tager det ikke mere end 5-10 minutter at lægge drænene, hvor de skal være og børnene vågner meget hurtigt op derefter. Det er derfor ikke noget der normalt skader barnet på nogen måde:o)
Jeg håber mine tanker hjælper videre på vej, rigtig god jul og godt nytår herfra :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.
Morgenamning forstyrrer søvnen
Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....
Viden om børn:
Madpakke og børn
Når barnet begynder i pasningsordning, vil det mange steder selv skulle have en madpakke med hjemmefra.
Det er altid vigtigt at give barnet et varieret tilbud af fødevarer - det kan være rugbrød eller anden form for fiberholdigt brød, det kan være pasta sammen med rester fra aftensmaden, kød, fisk, frugt og grønt. Jo mere variation, jo bedre :)
Det er en god idé at give barnet ting med, som er pakket lidt hver for sig. Mange børn er glade for at have en madkasse,...
Gulsot nyfødt
Ca. 60% af alle nyfødte får en gullig farve i huden, det kaldes gulsot eller icterus/ikterus. Det opstår ofte, når barnet er 2-3 dage gammelt, og det topper, når barnet er 5 dage.
Gulsot er hos de fleste børn en ufarlig tilstand, som ikke skader barnet, og som ikke kræver behandling. Det opstår, fordi børn fødes med en del ekstra røde blodlegemer. Da barnet lå i livmoderen, var blodlegemerne med til at ilte barnets blod, men efter fødslen har lungerne overtaget denne funktion,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.
Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.
Kærlig hilsen Stine











