Svar: Vil ikke andre mennesker
Kære Pernille og Christian
Nogle børn er mere følsomme end andre og det lyder som om at I har en meget sensitiv datter.
Det er helt naturligt at hun helst vil være hos mor eller far, da hun føler størst tryghed ved jer. Jeg synes det er meget fint at I har inviteret bedsteforældre til at komme hos jer, så hun stille og roligt vænner sig til andre. Det er den bedste måde at gøre det på.
Nogle børn reagerer på at en person bruger briller, eller har mørke brune øjne, altså på ting, som ser anderledes ud end de er vant til. Måske gør det sig gældende for jeres forældre?
Jeg er sikker på at alle nok skal få et tæt bånd til hinanden, hvis I bliver ved med at ses jævnligt. Det vil være en god idé at I fortsat er dem, der f.eks. putter jeres datter når hun skal sove, da hun finder størst tryghed ved dette, men lad bedsteforældrene deltage, når I leger sammen på gulvet. Hvis mor eller far sidder ved siden af og på den måde er i nærheden, så kan det godt ...
... lykkes at bedsteforældrene får lov til at trille hende og vise hende forskelligt legetøj og på den måde 'komme tættere på'. Jeg tror tiden vil arbejde for jer:o)
Jeg synes det er en god idé at I går ud og vugger Eva, når hun skal sove videre og ikke tager hende op. Det er normalt at børn kan virke vågne uden at være det. De kan sige lyde, klynke eller sågar græde i søvne og være meget urolige.
Børn skifter hyppigt imellem at sove let og sove tungt. Det kan veksle med en times mellemrum. Når Eva sover, så drømmer hun og bearbejder de oplevelser hun har igennem dagen. Børns sovemønster er meget forskelligt. Nogle sover meget og andre forbavsende lidt. Det vigtigste er at de får en chance for at sove videre, når de 'vågner op' i søvne og at de virker udhvilede og tilfredse, når de er vågne.
Det virker umiddelbart som om I gør det helt rigtige i forhold til Eva og som sagt så tror jeg at tiden vil arbejde for jer. Fortsat held og lykke med det hele.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
Viden om børn:
Sidde
De fleste børn kan i 6 mdr´s alderen sidde med let støtte f.eks. i en høj stol eller i barnevognen.
7 mdr gamle kan de fleste børn sidde kortvarrigt, dvs et par minutter, for så at falde til siden, for- eller bagover.
8 mdr gamle kan det fleste børn sidde i lidt længere tid og begynder også at tage hænderne ud og støde fra ved siden. Balancen bliver bedre og bedre.
Når barnet begynder at kunne sidde selv og holde et stykke legetøj i hånden er det...
Downs syndrom
Downs syndrom er også det man kalder trisomi 21 eller mongolisme.
Alle gravide tilbydes i dag en undersøgelse af risikoen for Downs syndrom hos fostret. Kvinder kan på baggrund at denne undersøgelse vælge om de vil have en abort. Det betyder at antallet af børn født med downs syndrom er faldet meget de sidste år.
Børn med Downs Syndrom er ligeså forskellige, som alle andre børn er det og derfor er nogle mere påvirkede af deres kromosomfejl end andre. Som forældre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









