Svar: Mit barnebarn kaster med maden

---

1/2
Kære Lone

Det er naturligt at børn undersøger ting og det gør de på mange forskellige måder. Det er vigtigt for deres udvikling, at de har mulighed for at mærke maden med fingrene, køre sovsen rundt i håret, høre lyden af glasset der rammer gulvet eller hvad det nu kan være; men når det er sagt så er der jo grænser for "galskaben!". Nogle børn nyder at underholde ved middagsbordet for at få opmærksomhed. Når barnet sidder og smider rundt med maden, så vil det ofte være for at se, hvilken reaktion det skaber hos forældrene. Jeg synes, at man som forældre skal være konsekvente og sige, at det vil man ikke have og fjerne barnets tallerken.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske

2/2
Kære Lone

Vågner hun om natten fordi hun er sulten? Det skal hun selvfølgelig ikke, da hele familien har brug for en god nattesøvn. Du/I må i så fald tilbyde hende noget at spise inden hun skal i seng, og hvis hun er sulten, så spiser hun det vel istedet for at kaste rundt med det?!

Sørg for at give hende små måltider i løbet af dagen, det er med til at justere hendes blodsukker og give en en naturlig appetit. Giv hende ikke saftevand, sodavand og andre søde sager, da det giver en "kunstig mæthedsfølelse", der kun varer kortvarrigt. Giv hende en tallerken med valgmuligheder, sørg for at der er brød, kød-/fiskepålæg, grønt og frugt. Så kan hun selv vælge, og ofte glider der så lidt mere ned. De forskellige ...

---

---

... farver på tallerkenen er også gode for appetitten.

Selv om hun er en lille spirrevip, så tager hun ikke skade af at tallerkenen bliver fjernet et par gange. Når hun begynder at smide med maden, så siger du "Nej!, så er du færdig med at spise", og fjerner tallekenen. Hvis hun protesterer, så kan du forsøge at give hende tallerken igen,- "så skal du også spise pænt", og hvis det så atter gentager sig, så må du gå ud fra at hun ikke er mere sulten og tage tallerkenen væk "slut".

Som jeg skrev, så er det ofte for at få opmærksomhed, se hvilken reaktion forældrene/bedsteforældrene har. I skal være konsekvente, når I siger nej. Og I skal selvfølgelig sørge for, at hun får den opmærksomhed, hun har behov for, på andre tidspunkter.

---

---

Børn omkring to årsalderen er jo i det man nu om dage kalder for "selvstændighedsgørelsesfasen", det der tidligere hed trodsalderen. Det er en meget følsom alder, hvor barnet ofte skifter mellem glæde og vrede. Barnet har endnu ikke meget sprog,- de forstår meget af det talte sprog, men har endnu svært ved at kommunikere. Derfor er de nødt til at gøre erfaringer på andre måder, hvilket ofte giver meget aktive børn. det er en periode der kræver stor forståelse og udholdenhed fra forældrenes side.

Man må via omsorg og kærlighed lære barnet, hvordan man opfører sig. Det handler ikke om disciplin, men om at give barnet grænser, faste holdepunkter, som gør barnet trygt.

Håber du kan bruge ovenstående.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

Viden om børn:

---