Svar: Mælk, laktose, kontakteksem?
Kære Janni
Det er godt du har haft lægen inde over til at vurdere, hvorvidt der hos jer, kan være tale om mælkeallergi eller laktoseintolerance. Det er lægen der er bedst til at stille diagnoser og det er meget vigtigt ikke at sætte jeres datter på en diæt, hvis der ikke er belæg for det. Derfor er det vigtigt at lægen er med på banen og hele tiden vurderer, laver de undersøgelser der er nødvendige osv.
Mælkeallergi er en af de hyppigste former for fødevareallergi hos børn og det er mælkeproteinerne, som barnet ikke kan tåle. Det er ofte børn under 1 år som udvikler mælkeallergi og symptomerne er ofte opkastning og diarré, eksem og reaktion fra øjne og næse/luftveje i form af høfeber eller f.eks. astma.
Symptomerne vil ofte komme kort tid efter at barnet har spist eller drukket noget med mælk i, men reaktionen kan dog også vise sig senere.
Den eneste behandling af mælkeallergi er en mælkefri diæt og det vil sige at alt mælk skal udelukkes fra kosten. Når barnet ikke længere får mælk, så vil symptomerne forsvinde.
Et barn med mælkeallergi kan normalt sagtens ammes uden problemer, netop fordi det er mælkeproteinerne barnet ikke kan tåle. Nogle børn har så kraftig mælkeallergi, at de reagerer på modermælken hvis mor indtager almindelige mælkeprodukter og her må man som ammende mor fjerne mælk fra sin kost. Men det er ofte ikke nødvendigt. Hos jer lyder det dog umiddelbart som en god idé, da din dreng tydeligvis reagerer, hvis du indtager almindelig mælk ...
Man kan også være overfølsom over for mælkesukker (laktose), som også findes naturligt i mælk. Det handler ikke om allergi, da kroppens immunsystem ikke er involveret. Overfølsomhed overfor mælkesukker/laktose skyldes derimod, at man har for lidt af det enzym i tarmen, som spalter mælkesukkeret, så man i større eller mindre grad ikke kan optage mælkesukker. Symptomerne her er mavesmerter og diarré. Overfølsomhed over for mælkesukker kaldes også laktose-malabsorption eller laktose-intolerans.
Da din datter er blevet ammet uden de store problemer indtil nu og da hun ikke reagerer dårlig på din mælk med mindre du intager komælksprodukter, så lyder det hos jer, som om at der kunne være tale om mælkeallergi - altså at hun reagerer på proteinerne ...
... i mælken. Det er sandsynligvis også derfor jeres læge har talt om mælkeallergi og her tænker han nok, at I skal give Nutramigen eller Profylac, hvis hun har behov for mælk ud over amning. Derudover kan du bruge Nutramigen og Profylac i grød og mos. Du kan altså lave grød og mos selv og på den måde stadig komme igang med skemaden uden at hun udsættes for mælkeproteiner hun ikke kan tåle.
Du kan også på apoteket købe Sinlac specialgrød. Sinlac Specialgrød er fri for komælksprotein og laktose. Den kan derfor anvendes til børn fra 4 måneder med komælksallergi samt til børn med laktoseintolerance, hvis det en dag skal være lidt lettere og du ikke selv har fået lavet noget :o)
De hyppige grønlige og lidt tynde afføringer kunne godt tyde på at hun reagerer lidt på mælken. Det er jo netop et af symptomerne på mælkeallergi.
Jeg synes ikke der ud fra det du har fortalt er grund til at stoppe amning, snarere tværtimod. Modermælken lyder til at være rigtig god for hende, du skal bare holde dit indtag af komælk nede på et minimum, - du mærker jo med det samme, hvis du indtager for meget ...
Og så skal du naturligvis følge lægens anbefaling og lade ham undersøge din datter til bunds. Bed evt. om en henvisning til børneafdelingen eller til en allergolog med speciale i børn, så I kan finde ud af, om der er noget hun ikke tåler. Som sagt bør ingen af jer være på en diæt, der ikke er nødvendig :o)
Med hensyn til hendes hyppige amninger om aftenen og natten, så kunne du prøve at følge en plan der ser således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes og sover lidt videre
Formiddag 9.30: Ammes
Puttes til formiddagslur
Frokost 12: Grød lavet med nutramigen, eller Sinlac Specialgrød, evt. med lidt frugtmos som topping, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur
Eftermiddag 16-17: Ammes
Sover sin 3 lur
Aften 18: Grøntsagsmos lavet med nutramigen, vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca kl. 20
Sen aften 24: Ammes
Nat: Evt. amning midt nat, men begynder måske så småt at kunne undvære dette netop fordi hun tilbydes skemad og bryst flere gange i løbet af dagen ....
Jeg håber ovenstående hjælper lidt videre på vej og gør dig lidt klogere på det hele :o)
Ha' en rigtig dejlig juleaften, glædelig jul!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Fladt baghoved
Da små børns kranieknogler er bløde og ikke helt sammenvoksede, kan de tage facon efter, hvordan barnet lejres. Det kan give barnet en flad eller skæv hovedfacon, - dette kaldes lejringsbetinget skævhed af kraniet.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn altid lejres på ryggen, når de skal sove, fordi dette mindsker risikoen for vuggedød. Du skal være opmærksom på, at barnet ikke ligger med hovedet til den samme side, hver gang det sover, da dette kan medføre, at barnet får en skæv...
Body Mass Index - BMI
Body Mass Index er en beregning af hvordan en persons højde passer til personens vægt. BMI defineres som vægten i kg divideret med højden i meter i anden (kg/m2).
Et sundt BMI for voksne ligger mellem 18.5-24.9. Man bruger ikke denne måling til små børn, men i stedet bruger man vækstkurver.
Ved at tegne barnets længde/højde og vægt ind på en kurve, så kan man følge om barnet vokser som det skal.
En tommelfingerregel lyder at små børn fordobler...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







