Svar: Kan ikke falde til ro efter amning

---

Kære Katrine

Tillykke med den lille pige :o)

Det lyder som om at alt er gået godt og går som det skal. Det er helt naturligt at hun lige her i begyndelsen skal have lidt tid til at vende sig til din mælk og til at fordøje den. Hun spiser hurtigt og effektivt og du har sandsynligvis godt med mælk til hende, som flyder let og derfor spiser hun færdig på 10 minutter. Det er helt fint, så længe hun tager godt på, tisser, har afføring, trives osv.

Hun bør som minimum have bryst 6 gange i døgnet og det er som du beskriver en rigtig god idé, at tilbyde hende det ene bryst, skifte hende, så hun vågner lidt op til dåd og så tilbyde det modsatte bryst. Der er her tale om et tilbud og det betyder at hun nogle gange vil sige ja tak og spise godt fra modsatte side også, andre gang vil hun kun die kortvarigt for at få den første og mere vandholdige mælk som slukker tørsten og andre gange vil hun sige nej tak, fordi hun ikke har behov for mere. Men tilbuddet skal netop være der, for at hun selv kan regulere sit behov :o)

Næste gang du ammer, så starter du der hvor hun tog toppen sidst eller den side, som hun ikke har spist fra, lader hende spise godt i bund der, skifter hende og tilbyder modsatte bryst.

I forhold til at hun sluger lidt luft når hun spiser, så hjælper det nogle gange at amme i forskellige ammestillinger, fordi hun svøber og arbejder lidt forskelligt med brystet alt efter hvordan du lægger hende til. Prøv derfor at variere mellem den traditionelle stilling og tvillingestillingen om dagen og prøv at lægge dig ned om aftenen og om natten.

Når hun er færdig med at spise, så er det en rigtig god idé at hjælpe hende til at bøvse. Nogle børn bøvser rigtig godt, andre har sværere ved det og prutter mere. De børn som ofte har svært ved at bøvse og hvor luften skal igennem systemet i form af en prut, får ofte lidt mere mavekneb. Prøv derfor at arbejde på at hun skal bøvse.

Når hun bøvser så er det vigtigt at hendes ryg holdes lige og at armene/skuldrene løftes lidt - det gør at luften lettere kan komme ud. Derfor er det en god idé at lægge hende op over din skulder og gerne så højt at armene også løftes lidt, fremfor at have hende liggende krummet sammen på din brystkasse. Jo mere lige og udstrakt hun er i ryggen, jo lettere finder luften vej op. Klap også med små forsigtige klap på ryggen og blenumsen for at få luften til at bevæge sig opad.

En sut kan være en rigtig god idé, fordi det at sutte sætter gang i tarmperstaltikken og dermed fører maden og også luften igennem systemet. En sut kan derfor være en rigtig god idé, når hun efter et måltid skal have hjælp til at overgive sig til søvnen og finde ro.

Lad sutten indgå som en del af putteritualet, træk gerne en stofble igennem suttens ring, så hun har en klud ved ansigtet. Den kan hjælpe hende med at holde sutten ved munden og samtidig associerer den lidt som når hun ligger ved brystet, hvor hun jo også mærke dit bryst mod sin kind.

Svøb hende også i et klæde/svøb så hun hjælpes til at holde fysisk sammen på sig selv og på den måde hjælpes til fysisk ro. Hun er stadig så lille at hendes mororefleks meget let går igang, hun spjætter med armene osv. Inde i livmoder var hun vant til at støde ind i noget, mærke modstand når hun bevægede sig, det samme skal I forsøge at skabe nu ved at svøbe hende. Det er genkendeligt og trygt.

Start derfor med at amme hende ...

---

---

... og lad hende spise det hun vil, skifte hende, så hun atter vågner lidt op til dåd, svøb hende og am hende så igen - et tilbud, hvor hun kan spise det hun har lyst til. Herefter får hun så sin sut og sutteklud.

Se og lyt til hendes vejrtrækning, hendes øjne. Prøv at lægge hende fra dig, når du fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere og når du kan se at hun er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover tungt. Stille og roligt putte hende fra din favn ned i egen seng. Hun er stadig svøbt og hun har sin sut. Stå lidt ved hende, hold dine hænder roligt på hende, så hun fornemmer at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hendes krop, så der er lidt tyngde, vug hende blidt imens hun ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser - hvis hun ligger i liften så sving liften stille og roligt frem og tilbage.

Stil liften lidt afsides og ikke hvor der er for meget larm af gæster, fjernsyn eller lignende. Gerne i et lidt køligt rum - det er især vigtigt når hun er svøbt, at I er opmærksomme på at hun ikke bliver for varm. Af risikoen for vuggedød, er det derfor meget vigtigt at I løsner på klædet, så hun kan komme af med varmen eller sørger for at hun står køligt, når hun sover :o)

Derudover tænker jeg, at det vil hjælpe jer at være opmærksomme på hendes bevidsthedsstadier. I skal prøve at lægge mærke til hendes signaler. Små børn har lidt forskellige måder at vise tegn på træthed og tegn på lyst til at pludre, lege osv. Man taler om forskellige bevidsthedsstadier og det er vigtigt at I kender til dem.

Stille årvågenhed: Er der hvor jeres datter ligger og kigger. Ganske stille studerer omgivelserne, lyspletten på væggen, dit ansigt og dine bevægelser. Hun ligger helt stille, følger med øjnene men uden at dreje sit hoved.

---

---

Aktiv årvågenhed: Bevæger sig lidt mere, hun kigger mere aktivt rundt, kommer med små lyde, knirker lidt, vægrer sig måske lidt mod kontakt, begynder at virke lidt søgende, sulten eller har behov for hjælp til at koble lidt fra, vender blikket væk og fortæller at hun har brug for lidt ro. Det er ikke det samme som at hun har behov for at sove.

Gråd: Hun begynder at græde, hun har været aktiv, er ved at blive træt, er irritabel eller begynder at mærke at hun nu er ved at være sulten. Måske vil hun gerne løftes lidt op, har brug for hjælp til at skifte stilling, få en ny ble, måske behov for bare at ligge lidt for sig selv og lade alle de indtryk hun har fået bundfælle sig.

Døsig: Når hun er træt og har brug for at blive puttet. (Døsighed kan man dog også ses lige der, hvor hun er ved at vågne lidt op fra en lur). Hun bevæger sig, øjnene holder op med at fokusere, virker lidt matte, hun rynker panden, smiler måske lidt, spidser munden, smasker, øjenlågene er ved at falde i og hun ruller med øjnene. Det er i denne periode at hun skal puttes eller gerne lige lidt før. Ved at putte hende på dette tidspunkt, så giver du hende mulighed for at få en længere sammenhængende søvn.

Mit råd til jer er altså at I prøver at lægge mærke til hvilken bevidsthedstilstand hun er i. Nogle gange prøver I måske at putte hende lidt for tidligt, måske prøver I at putte hende der hvor hun egentlig befinder sig i "stille årvågenhed" og bare har brug for at ligge og kigge lidt ...

Jeg håber I hermed er hjulpet videre på vej, rigtig meget held og lykke og glædelig jul til jeres lille familie :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---