Annonce

Annonce

Svar: Skemad, plan og flytning til eget værelse


19. december 2008

Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Rikke

Det lyder som om at dagen fungerer rigtig godt for jer og at I har fundet en god rytme med to lure dagligt, flaske/vælling, putteritual osv. Det er rigtig dejligt!

Det lyder også som om at der sker rigtig meget udviklingsmæssigt med Maja i øjeblikket, hun lyder til at bruge sig selv både fysisk og mentalt og naturligt derfor har flere drømme, som skal bearbejde hendes oplevelser og måske derfor naturligt sover mere uroligt og søger jer lidt mere om natten. Men I tackler det fint, det er godt at I holder fast i at hun skal puttes i sin egen seng og at hun dermed forbinder sengen som stedet hun skal sove og føle sig tryg :o)

Det er fint at I nu tilbyder lidt grød til frokost og I må gerne så småt begynde med lidt grøntsagsmos til aften. Det er udmærket at give hende ½ dl. to gange dagligt og følge efter med mælk i stedet for at tilbyde 1 dl og hun så ikke vil have mælk bagefter. Mælkebehovet er fortsat stort og væske er vigtigt for at holde maven godt igang.

Om aftenen kan I lave lidt mos af de grøntsager I andre spiser, det kan være f.eks. kartoffel, gulerod, blomkål, broccoli, squash eller lignende milde grøntsager. Så er I igang og når hun bliver 6 måneder kan I variere meget mere og også begynde med lidt kogt kød og fisk i mosen.

En plan kan se således ud:

Morgen 7-7.30: Vågner, dagen begynder, ammes

Formiddag 9.30: Ammes og puttes til formiddagslur

Frokost 12: Grød af ris, majs, hirse med forskellige slags frugtmos, vand af kop

Ammes og puttes til middagslur 2½ time efter vågnet fra sidste lur

Eftermiddag 16-16.30: Flaske med 90ml mme og ammes

Aften 18: Grøntsagsmos med udgangspunkt i de grøntsager I andre spiser, kartoffel, gulerod, blomkål osv. Vand af kop.

Ammes og puttes til natten ca kl. 19

Sen aften 24: Ammes

Nat 04/05: Ammes

Det er meget forskelligt, hvornår børn er stærke nok i ryggen til at sidde i høj stol. Nogle børn kan sagtens når de er 5 måneder, de fleste er 6 måneder inden ...


Annonce

... de er stærke nok. I kan se at hun er rank og stærk i ryggen når I sætter hende, men falder hun til siden eller forover og krummer i ryggen, så skal hun ud af stolen igen, så er det for meget for hende, så er hun ikke stærk nok eller er blevet træt i ryggen. Det er således fint at lade hende sidde 5-10 minutter, hvis hun virker stærk nok til det, men når hun så derefter virker træt i ryggen, så skal hun ned på gulvet igen :o)

Med hensyn til putning på eget værelse og sove for sig selv og anbefalingerne om at vente til barnet er 6 måneder, så handler dette om risikoen for vuggedød. Man ved at risikoen er størst de første måneder og efter 6 måneders alderen, vil de fleste børn motorisk være så stærke at hvis de får sig lagt på maven eller anden stilling så er de selv i stand til at skifte stilling, når de har behov for det ....


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Hvis I oplever at jeres datter sagtens mestrer at trille omkring og I har det godt med at flytte hende nu, føler I har tid og overskud, hun sover godt, der er ingen sygdom, I vil gerne benytte juleferien til nye rutiner osv. så kan I godt flytte hende nu. Men det er en rigtig god idé at have en babyalarm på hende, hvis hun skal sove langt væk fra jeres soveværelse, så I er sikre på at I kan høre hende tydeligt, hvis hun har behov for hjælp. Hvis I derimod oplever at hun har behov for jeres hjælp til stillingsskift, at hun ikke mestrer at få vendt sig selv, når hun ligger og mosler rundt om natten, så ville jeg vente med at flytte hende.

Det er en god idé at holde fast i at hun puttes og sover i sin egen seng, jo mere vant hun er til dette, jo mere tryg hun føler sig der, jo lettere vil I kunne flytte hende til eget værelse. Så vil sengen, putteritualet osv. jo være noget hun kender og er glad for og tryg ved, så er kun værelset hun ligger i noget nyt - det nære omkring hende er som det plejer at være.

Jeg håber ovenstående er svar på jeres spørgsmål og hjælper jer videre, rigtig meget held og lykke og glædelig jul :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad, 7 måneder

Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...

Læs hele brevet og Helens svar


20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.

Småtspisende baby - 3 mdr.

Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7 mdr. gammel baby

Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...

Læs hele brevet og Helens svar


19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Madindtag - 11 mdr.

Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...

Læs hele brevet og Helens svar


2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Morgenmad 11 mdr. del 2

Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sutteflaske

For børn der ikke ammes er det vigtigt at man køber en ordentlig sutteflaske. Flasken skal passe til barnet og barnets evne til at sutte.

Det anbefales at man lader barnet "arbejde lidt for føden". Det vil sige at hullet i sutten ikke skal være for stort. Det at barnet skal bruge kræfter på at sutte er vigtigt for kæbernes og tændernes udvikling. Desuden er der en risiko for at barnet kan få ondt i maven, hvis det får maden for hurtigt.

Sutteflaske-sutterne findes...

Læs mere i Babylex

Lægeundersøgelser baby og børn

I Danmark er det fastlagt ved lov, at alle børn skal tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser ved egen læge. Det anbefales at bestille tid hos lægen, når barnet er henholdsvis 5 uger, 3 mdr., 5 mdr., 1 år, 15 mdr., 2 år, 3 år, 4 år, 5 år og 12 år.

Undersøgelserne indeholder også vaccinationer og en samtale med lægen, hvor I taler om barnets trivsel, og om barnet udvikler sig som forventet. Lægen vil måle og veje barnet og her se, om barnet følger sin vækstkurve. Barnets...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tusind tak for alle dine råd og gode svar. Det er altid en utroligt stor hjælp at skrive til dig :-)

Tusind tak fra Camilla - mor til to.


Annonce