Svar: Får min datter for meget mad?
Kære Line
Du har ret i at din datter bliver ammet alt for meget og det er derfor hun naturligt ikke føler sult eller behov for skemad. Hun vil jo tilsyneladende gerne have det, hun åbner munden og tager imod - men efter 6 skefulde er hun mæt, behøver ikke mere, og så siger hun naturligt fra - og det er som du skriver, fordi hun bliver ammet for meget. Hendes mælkeindtag udgør alt for stor en del.
De fleste børn vil i 7 måneders alderen få deres mælkebehov dækket af 4 amninger dagligt og som det er hos jer nu, så ammer du ofte op til 7 gange ... der skal altså skæres ned og jeg kan godt forstå at du tænker "et eller andet skal hun jo have" og derfor giver hende brystet, men her er du altså nødt til at holde lidt igen og i stedet tilbyde mere mad.
Du skriver at tidspunkterne for dagen passer jer godt, så derfor prøver jeg her at lave et forslag til en dagsplan, som den kan se ud for jer, med plads til de 3 lure dagligt, som du synes fungerer bedst:
Tidlig morgen 04/05: Ammes og sover lidt videre
Morgen 7-7.30: Havregrød, vand af kop.
Suppleres med lidt frugtmos, frisk frugt i hånden (appelsinbåde, kiwi, fersken, blomme eller lignende), vand af kop.
Puttes til formiddagslur kl. 8.30-9 uden amning.
Frokost 11: Grøntsagsmos med kød eller fisk, vand af kop. Tilbydes derudover ristede rugbrødsbjælker, agurkestænger eller lignende at gnaske lidt i, vand af kop.
Ammes og puttes ...
... til middagslur kl. ca 12
Eftermiddag 14-15: Tilbydes lidt flerkornsgrød med frugtmos eller måske bare lidt ren frugtmos hvis grøden mætter lidt for meget, lidt brødskorper, frisk frugt eller lignende at bide i, sutte på osv. Vand af kop.
Sover så sin sidste powernap på ½ times tid
Aften 17.30-18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, udgangspunktet bliver stille og roligt den mad I andre spiser, lidt ris med sovs, kogte blomkåls eller broccolihoveder i hånden som hun selv sidder med og gnaske i. Vand af kop. Hun skal fortsat have mos så hun bliver mæt nok og også lidt i hånden at sidde med selv og øve sig på.
Ammes og puttes til natten ca kl. 19
Sen aften 23-24: Ammes og sover til næste morgen tidlig
Som du kan se af denne plan, så har jeg forsøgt at følge de tidspunkter du selv nævner og hermed give plads til den naturlige rytme din datter har og som fungerer for jer. Men jeg har samtidig skruet amningerne ned til kun at være 4 gange dagligt og i stedet skal din datter have flere mellemmåltider, mad i hånden at sidde med selv, vand af kop og så naturligvis sin skemad.
I takt med at din datter begynder at spise mere rigtig mad og stopper med at blive ammet så hyppigt, så vil tendensen til at sluge luft og skulle bøvse sandsynligvis blive mindsket betydeligt. Du skulle altså her også kunne mærke lidt fremgang :o)
Håber du hermed kan se hvordan I kommer videre, rigtig glædelig jul :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Navlestreng
Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.
Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.
Når moderkagen...
Sove inde
Når barnet sover inde, så er det sikreste at sove i egen seng, men i samme rum som forældrene - i hvert fald, når der er tale om et spædbarn. Det nedsætter risikoen for vuggedød.
Vælger du at sove sammen med dit barn, skal dit barn have ligeså meget plads, som hvis det sov i egen seng. Det skal have sin egen dyne og skal sove på en fast madras uden løse lagner, tæpper eller lignende.
Temperaturen skal være mellem 18-20 grader og barnet skal iklædes tøj, der passer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











