Svar: Begynde med grød, mos

---

Kære Laila

Hvornår man skal starte med skemad afhænger af flere ting og ikke kun af barnets alder. Sundhedsstyrelsen skriver:

"Det er barnets udvikling og parathed, der er afgørende for tidspunktet for introduktion af overgangskost. Flere udviklingsmæssige hensyn spiller ind: Ernæringsmæssige behov, den fysiologiske modning og spiseudviklingen. Overgangskosten bør ikke introduceres før 4-måneders alderen, fordi barnet ikke fysiologisk er modent til anden mad end modermælk eller modermælkserstatning før dette tidspunkt. Tilvænning til skemad må på den anden side ikke påbegyndes meget efter 6 måneder, da det så kan være vanskeligt at få barnet til at spise en varieret kost." (citat, "Anbefalinger for spædbarnets ernæring", sst. 2005).

Et signal kan være at barnet trods ekstra mælkeindtag vågner hyppigt og virker mere søgende og sulten. Et andet signal er at barnet åbner munden bevidst, når man f.eks. tilbyder d-dråber på en ske. Barnet drejer også hovedet bevidst, holder hovedet fint selv og følger også maden I spiser med øjnene. Barnets mave fungerer fint, barnet savler som tegn på at der sker nogle enzymændringer i spyttet.

Alt efter barnet alder, når man begynder at ville give noget andet end modermælk eller modermælkserstatning, kan man overveje hvad der vil være hensigtsmæssigt at begynde med.

Vælling er det der hedder tilskudsblanding og det betyder at det kan give som tilskud til brystmælk eller modermælkserstatning, men det betyder samtidig at vælling ikke er noget barnet behøver få - faktisk kan nogle børn springe vællingen over og gå direkte til grøden som skemad. Da der hos jer er tale om en pige, som trives med amning og hvor flaske ikke umiddelbart har været på tale, så vil det være en mulighed at springe flaske og vælling helt over og i stedet gå direkte igang med grød, når hun viser sig parat til det.

Vælling kan dog være en blidere overgang end grøden er, faktisk kan man ofte med fordel starte med en meget tynd grød, som gives af en ske, altså en grød der er tynd som vælling. Andre gange fungerer det bedre med en tykkere grød, som er lettere for barnet at spise, - få ind i munden, føre tilbage til svælget og synke.

En anden fordel ved at give mme eller vælling er at det normalt indtages af en flaske, barnet sutter og beroliges ved dette samtidig med at barnet indtager en ret stor mængde. Både vælling og modermælkserstatning mætter lidt mere end modermælk gør og det betyder at børn der skal spise rigtig store mængder og spise meget hyppigt for at falde til ro og sove godt, med fordel kan få en flaske om aftenen. Det kan give lidt mere nattesøvn til mor ...

Vælling er ofte en lidt blidere overgang for barnets mave end grød eller mos er det. Selvom vælling i princippet er det samme som en tynd grød, så kan det være lettere for barnet at ...

---

---

... fordøje vællingen end det ofte er at fordøje en stor mængde grød. Vælling anbefales derfor ofte til natten, fordi det giver barnet en mæthed og gør at barnet sover et lidt længere stræk, hvor skemaden, opstarte med grød og mos anbefales i løbet af dagen. Alt for meget skemad inden sengetid kan gøre at barnet sover mere uroligt - tarmene arbejder på højtryk med at nedbryde føden og derfor kan skemaden give mere urolige nætter, hvis det gives inden sengetid og det var jo ikke de man ønskede at opnå...:o)

Men som sagt er det ikke noget man skal, hvis barnet trives med mors mælk, er der absolut ingen grund til at gå igang med flaske, så kan man roligt starte direkte med skemad ved siden af amning.

Når I begynder med skemad, så er det en god idé at starte med lidt grød. Det er godt at starte med grød af ris, majs, hirse og boghvede. I begyndelsen er det meget få skefulde man giver af gangen og der skal altid følges efter med mælk. For nogle børn er det meget svært at finde ud af teknikken, for andre går det fint, de åbner munden og spiser gladeligt den ene skefuld efter den anden. Men selvom jeres datter måske virker til at kunne spise store mængder, så skal I ikke proppe hende og lade hendes selv styre det selv i starten. Det er vigtigt at hun kun tilbydes 4-5 skefulde så der stadig er plads i maven til mælk efterfølgende.

Sammen med skemaden skal hun have vand, men derudover bør mælkeindtaget være det samme som hidtil. Hendes mælkeindtag skal således ikke sættes ned men skal suppleres med lidt skemad ...

Det er en rigtig god idé at starte med grød til formiddag eller frokost og når dette fungerer, så kan man øge indtaget og tilbyde barnet skemad to gange dagligt - her vil man så normalt introducere grøntsagsmosen om aftenen, hvor udgangspunktet kan være de grøntsager I andre spiser - ofte kartoffel, gulerod, blomkål og broccoli. Hvis man starter allerede når barnet er 4 måneder med lidt grød og/eller lidt vælling, så vil det ofte være omkring 5 måneders alderen at barnet er parat til to måltider skemad - grød til frokost og grøntsagsmos om aftenen. Det tager altså tid at komme igang, man skal gå meget stille og roligt til værks.

En plan for dagen kan se således ud:

Tidlig morgen: Ammes og sover lidt videre

Formiddag: Ammes og puttes til formiddagslur

---

---

Frokost: Grød af lidt ris, majs, hirse, evt. med lidt frugtmos, som topping, vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur

Eftermiddag: Ammes

Sover sin 3 lur

Aften: Grøntsagsmos, vand af kop. (dette først omkring 5 måneder, indtil da ammes efter behov som vanligt)

Puttes til natten med amning eller flaske

Sen aften: Ammes

Nat: ofte er amning midt nat fortsat nødvendigt.

Håber ovenstående forklaring og plan hjælper jer rigtig godt igang med skemaden, rigtig god fornøjelse og rigtig glædelig jul :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---